Amerikansk farsbrød med ost og bacon

Amerikansk farsbrød med ost og bacon

Print Friendly

 

Jeg har for nogle uger siden set et billede, af et lækkert okse farsbrød med ost og bacon. Jeg var inde  på en amerikansk opskriftsside.  Jeg glemte bare at gemme opskriften.

Derfor, måtte jeg på jagt på nettet, og finde en opskrift der kunne minde om det lækre farsbrød  med en kerne af  ost. Svøbt i bacon – rullet stramt som en sushi rulle.

Det nærmeste jeg kunne komme det, var en opskrift fra webopskrifter.dk som jeg stort set fulgte.

Jeg havde frygtet, at selve rulningen ville ende i smat – men det var rimeligt let – jeg forklarer i opskriften – hvordan.

Farsbrødet faldt i god smag blandt familien. Vi var mange,  så jeg havde doblet opskriften.

Jeg skriver opskriften på 1 farsbrød, der rækker til ca 5 personer

Amerikansk farsbrød med ost og bacon

1 kilo oksefars
1 stort løg, fint hakket
3 fed hvidløg, fint hakket
3 skiver daggammelt / tørt franskbrød
2 store æg eller 3 små
2 dl barbecuesovs
2 spsk hvedemel
1 spsk salt
Friskkværnet peber

1 pose revet ost, fx Cheddar

2 pakker bacon
Barbecuesovs til pensling

Indstil ovnen på 180 grader varmluft

Hak løg og hvidløg fint – jeg brugte minihakkeren.
De tørre franskbrødsskiver kom også en tur i minihakkeren og blev helt fint hakket.
Bland oksekød, løg, brødkrummer, æg, barbecuesovs, mel, salt, peber og  1/3 af osten sammen.

Rør farsen godt.  Farsen bliver sejere, når den er færdigrørt. Jeg brugte til sidst hænderne. Konsistensen skal være lidt fastere end hvis du laver en frikadellefars ( af kalv og flæsk).

Lad gerne farsen hvile i ca. 10 minutter

Imens laves bacon-delen.
Tag et stor stykke bagepapir, og læg baconskiverne taglagt, i en lang række.
Hver skive overlapper den forrige lidt. Pas på ikke at strække /trække i skiverne – så vil de senere trække sig samme igen.
Vend skiverne så der ikke er nogen bare pletter, som farsen kan komme ud af.

Bred farsen ud over baconstykket.  På midten placeres resten af osten.

Brug nu bagepapiret til at rulle og stramme med. Det er ligesom at lave en roulade – hvis du har prøvet det.

Forsigtigt rulles farsbrødet sammen uden at presse fyldet ud.

Når farsbrødet er rullet sammen, klemmes hver ende til – ellers vil den dejlige ost flyde ud.

Jeg brugte bagepapiret til at løfte farsbrødet over på en bageplade. Placer samlingen nedad.

Nyd nu synet at det flotte baconrullede farsbrød.

Pensel  baconoverfladen med barbecuesovs og bag farsbrødet i ca 40 minutter ( afhængig af størrelse på brødet og varmen i din ovn)

Pensel gerne med mere sovs undervejs.

Lad det hvile i 5-10 minutter inden der skæret af det.

Vi serverede de 2 farsbrød hele. Det så festligt ud, og folk kunne selv skære den tykkelse de ville have.

Nu er opskriften nedskrevet – så den ikke går i glemmebogen – den skal nemlig laves en anden god gang.

 

 

Summary
Amerikansk farsbrød med ost og bacon
Average Rating
5 Based on 1 Review(s)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *