blommemarmelade med rabarber

Blommemarmelade med rabarber

Print Friendly, PDF & Email

 

Jeg har endnu engang kigget i skattekamret og fundet en pose frosne blommer.

Hvilken guldskat – så skal der laves blommermarmelade.

Jeg blander altid nogle æbler i blommemarmeladen, da jeg ellers synes  den bliver for skarp eller kraftig i smagen.

En pludselig indskydelse, og der kom 3 store rabarber stængler i gryden også.

Du får opskriften her:

Blommemarmelade med rabarber

ca 1 kilo blommer
3 dl vand
3 -4 store æbler – mine var spiseæbler, der trængte til at blive brugt.
3 rabarber stængler
1 vaniljestang eller 3 tsk vaniljesukker
ca 3 dl sukker
3 tsk Melatin

Atamon -kan udelades

Find 4-5 rene glas med låg. Sæt dem i en bradepande. Kog en kedelfuld vand, og hæld det kogende vand i glassene og over lågene.

Lad dem stå i ca 5 minutter – hæld vandet ud.

Hæld 1 tsk Atamon i hvert glas, sæt lågene på og ryst . Hæld Atamon ud igen.

Nu er glassene skoldede og behandlet med Atamon for at bekæmpe evt. urenheder, så der ikke går mug i din marmelade – det ville da være ærgerligt.

blommemarmelade med rabarber    blommemarmelade med rabarber

Kom blommerne i en stor gryde. Tilsæt vand, og bring det langsomt i kog.

Skrald æblerne – rengør rabarberne og skær dem i mindre stykker  – kom det i gryden sammen med en flækket vaniljestang.

Lad det koge til blommer og rabarber er møre, ca 5 -10 minutter men stadig har struktur.

Smag marmeladen til med sukker. Måske skal der mere eller mindre sukker i din marmelade – alt afhænger af sorten på blommer, rabarber og æbler.

Tag 2 spsk. af dit sukker og bland med Melatin ( Melatin jævner din marmelade ) Tag gryden af varmen, og drys blanding i under omrøring.

Sæt gryden tilbage på varmen, og lad den komme op på kogepunktet mens der røres. Lad den koge i 1 minut.

Kom marmeladen i glassene, sæt lågene på, og skru dem godt fast. Vend glassene på hovedet i ca 10 sekunder. Stil dem til afkøling på køkkenbordet ca. 1 time – sæt den så i køleskabet.

Ved at vende glasset på hovedet, danner det undertryk på en måde. Du vil i hvert fald opleve, at efterhånden som marmeladeglassene afkøler, vil de give et lille “klik” og låget buler en lille smule nedad.

Den dag du åbner glasset, vil det give et lille ” klik” lige som når du åbner et glas fra supermarkedet. Det er din sikkerhed for at det ikke har været åbnet før.

Nu har du de skønneste gyldne dråber – blommemarmelade med rabarber og æble, som vil klæde og sprede glæde på alt – brød, boller, i kage, til ostebordet, som værtindegave osv. osv.

 

 

 

 

 

Summary
recipe image
Blomme marmelade med rabarber
Preparation Time
Cook Time
Total Time
Average Rating
51star1star1star1star1star Based on 3 Review(s)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *