Kategoriarkiv: Dessert

Blomme æble marmelade

Print Friendly, PDF & Email

 

Jeg har kigget i fryseren, og der ligger stadig poser med blommer og jordbær…
Hvilken fest – det er jo som at gå i skattekamret, men de skal bruges nu,  inden vi  igen kan fylde fryseren med sommerens overflød.

Så en lille  omgang hjemmelavet marmelade, må være på sin plads og denne gang med blommer.

Jeg synes, smagen bliver for kraftig, hvis marmeladen laves udelukkende af blommer. Min erfaring siger mig, at der også skal æbler i.

Hjemmelavet marmelade smager bare meget bedre end selv det bedste og dyreste du kan købe. Og så er det forholdvis nemt at gå til. Der er kun en ting der skal overholdes for at få det lækreste hjemmelavede marmelade, der kan holde sig længe i køleskabet – hvis ikke familien opdager det.

Den ultimative regel i mit marmelade univers er, at skolde de ellers rene glas og låg. En uønsket  bakterie i glasset,  og hele produktionen risikere at mugne, og det ville da være ærgerligt.

Udover skoldningen plejer jeg  at komme 1 tsk fuld Atamon  i hvert glas, skrue lågen på og lige ryste glasset, og så hælde det ud igen.  Atamonen hæmmer evt. uønskede bakterievækster.  Men, så længe vi laver mindre mængder marmelade, der står i køleskab og bliver spise inden for en måneds tid, så kan det  sagtens undlades.

Blomme æble marmelade.

1 pose udstendede blommer  ca 800 gram
2 dl vand
3 – 4 æbler
ca. 200 – 300 gram sukker
1 vaniljestang
3 tsk Melatin
ca 3-4 glas med skruelåg
evt. Atamon

Kom blommerne i gryden med  vand og vaniljestagen. Varm det langsomt op til kogepunktet. Skræl æblerne og skær dem i mindre stykker. Lad æblerne koge med.
Skru ned og lad det små koge i ca 10 – 15 minutter.
Hvis du ønsker at der er synlige frugt stykker i din marmelade, så skal den koge lidt mindre

æble blommemarmelade
æble blommemarmelade
æble blommemarmelade

Imens blommerne småkoger, vaskes og skoldes glassene.

Smag marmeladen til med sukker, lidt af gangen. Bland 2 spsk sukker i en skål og rør Melatinen i. Tag gryden af varmen og rør blanding i. Lad det koge op igen i et minut.

Smag til en sidste gang.  Hæld den kogende marmelade på glassene. Skru låget på. Vend glasser på hovedet i 5 sekunder. Det gør at glasset danner et udertryk og et “klik” som når du køber et glas marmelade i supermarkedet. og det øger holdbarheden.

Så er du færdig. Lad marmeladen køle lidt af på køkkenbordet, inden du sætter det i køleskabet.

Har du pyntegen, kan du lave dine egne mærkater og sætte på dine glas . og pludselig har du den perfekte værtindegave.

Hvem vil ikke elske at få en hjemmelavet glas marmelade?

æble blommemarmelade
blommemarmelade med æble og kanel
æble blommemarmelade

 

 

Flødeboller, lækre hjemmelavede

Print Friendly, PDF & Email

En fridag. En dag alene, sønnike har lånt mors bil, så  det sætter sine begrænsninger, ingen indkøb eller shopping.

Nu skal alt jo ikke gå op i rengøring og tøjvask, så hvad er det man går og tænker, at man aldrig når eller får gjort i dagligdagen?

Aha. Det sidste års tid, har jeg haft lyst til at prøve at lave flødeboller. Jeg har læst rigtigt mange opskrifter om det, men aldrig fået taget springet.  Det er de.  der er dagens agenda.

Jeg brugte opskriften fra Kvalimad,  han har også en god video som du kan se her.

Jeg startede med at lave de lækre bunde som består at en Tuiles – en slags plesken småkage, let, sprød og meget delikat.

Tuiles bunde:

100 gram flormelis
100 gram smør, smeltet
2 æg (100 gram)
100 gram mel

Alle ingredienserne blandes sammen. Dejen skal ikke piskes, kun røres sammen. Brug en teske og sæt klatter på bagepladen. Klatterne skal ikke smøres ud – de flyder ud når de bages.
Flødebolle bunde

Bag kagerne ved 180 grader i ca 5-8 minutter, de skal være lyse med en gylden sprød kant.
Tuiles bund til flødeboller

Af denne portion dej til bunde fik jeg ca 10 stk mere end jeg skal bruge til flødebollerne, men de kan spises med eller uden chokolade som en lille småkage.

Flødeboller ca 18 stk

½ dl vand
2 tsk citronsaft
150 gram sukker
75 gram glucose / glykose sirup eller druesukker
½ stang vanillekorn
100 gram æggehvide, pasteuriserede (4 hvider fra æg i størrelse M/L)

Overtræk:
400 gram mørk chokolade, 70%

Kom vand, citronsaft, sukker (inkl glucosesukkeret) og vanillekorn i en gryde.
Kog det uden låg indtil det har en temperatur på 117 grader. (brug et præcist stegetermometer)
Pisk æggehviderne stive med 1 spsk sukker.
Hæld langsomt siruppen i æggehviderne imens der piskes hele tiden. (En røremaskine er en meget god idé her.)
Pisk videre i ca. 8 minutter inddtil det er en fast tæt masse, der holder formen.

Gør bundene klar imens.
Fyld den piskede æggehvidemasse i en sprøjtepose med en stjerne tylle.
Sprøjt æggehvidemassen i en høj spiral/top på bundene.
hjemmelavet flødebolle skum

Lad dem hvile  et par timer ved stuetemperatur.

Smelt chokoladen i et vandbad. Eller endnu bedre, temperer den.

Hæld chokoladen over flødebollerne imens du holder ved bunden. Sørg for at chokoladen dækker helt.
Sæt dem til afdrypning på en kølerist. Lad dem afkøle ved stuetemperatur.
Flyt dem over på en bradepande med bagepapir efter de er dryppet af.
Min temperering var ikke lige god på alle bollerne. Nogle blev flotte og blanke og andre matte. Temperering af chokolade er lidt en videnskab, men fat  mod.Det driller rigtig mange, også mere prof end dig og mig.
hjemmelavede flødeboller

De færdige flødeboller opbevares i en lufttæt beholder i køleskabet, og kan sikkert holde sig i mange dag. Men jeg lover dig – de er væk inden.

 

Vaniljecreme – hjemmelavet

Print Friendly, PDF & Email

 

Har du endnu ikke prøvet,  at lave din egen lagkagecreme  – kan jeg kun sige – Gør det..

Det er ikke meget sværere end den fra posen og den smager så mange gange bedre.

Her er en god og idiotsikker opskrift på vaniljecreme. Her kommer min version på en god basiscreme.

Vaniljecreme – hjemmelavet

2 dl mælk
2 spsk Maizena
4 æggeblommer, fra trofaste høns
2 spsk sukker
1 tsk vaniljesukker eller kornene fra 1/2 vaniljestang ( vil du bruge vaniljesukker tilsættes det efter kogning-bruger du korn fra vaniljestang, røres kornene med sukker og stangen koger med mælke blandingen )
evt. 1/2 tsk mandel eller romessens

3 dl piskefløde.

Skrap vaniljekornene ud af stangen og bland dem med sukker.Pisk æggeblommer, sukker / vaniljekorn og maizena fri for klumper – sæt til side.

Kom mælk og den tomme vaniljestang i en gryde og varm langsomt op til kogepunktet.

Hæld 2 spsk af den varme mælkeblanding op i æggeblandingen mens du rører. Fortsæt indtil 1/3 del af den varme mælk er i æggeblandingen.

Hæld hele æggemassen op i gryden og varm den langsomt op, til lige før det koger. Tag gryden af varmen og hæld cremen op i en skål. Dæk med plastik film. Filmen skal gå helt ned op røre cremen ellers dannes kondens.

Sæt cremen i køleskabet.

Rør cremen igennen inden du bruger den. Skal cremen bruges i en lagkage, pisker jeg altid 3 del fløde til blødt flødeskum og rører det i cremen. Det giver en skøn bløde og lækker vaniljecreme.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kirsebærgrød en rigtig søndags dessert

Print Friendly, PDF & Email

 

Skøn dessert med kirsebær
Skøn dessert med kirsebær

 

En herlig dessert der dufter så englene synger.  Et herligt strejf af sommer breder sig i dit køkken, og når vejret siger regn og rusk, er det pragtfuld at få besøg af sol og sommer.

Min mand mener det er en “gude spise”

Måske fordi vi ikke får det så ofte,  men når der skal gøre klar i fryseren til den kommende sommers høst af bl.a. jordbær, så er det en god grund til at få hengemte bær brugt.

Du får opskriften her:

1 pose kirsebær, jeg vil tror der var lidt over et kilo i min
ca  1/2 liter vand ( ellers synes jeg det bliver for stærkt)
Sukker
3 tsk vanilje

Jævning:
2 spsk Maizena udrørt i 1 dl vand

Sæt bærerne over i en stor gryde med vandet, og lad dem koge op. Dæmp varmen og lad dem småkoge ca 10 minutter. Bærerne skal koges møre. Hæld bærerne over i en sigte, og rør rundt med en ske, så alt frugtkødet moses af, og stenene ligger tilbage,  det tager lidt tid.

Kirsebærgrød

 

Kom frugtsuppen over i gryden igen, og kog den op. Tilsæt sukker og vanilje, Her kan ikke angives hvor meget sukker, dels er det en smagssag hvor sød du kan lide din grød, men også fordi der er forskel på kirsebær, nogen er mere sure end andre. Jeg synes der skulle forholdsvis meget sukker i.

Rør Maizena ud i vandet, alle klumper skal røres ud. Hæld Maizena blandingen i den kogende frugtsuppe. Lad grøden koge op under omrøring 1 minut.

Hæld den skønne grød op i din pæneste skål, og sæt den til afkøling ca 3-4 timer inden den har sat sig og er afkølet. Grøden bliver mere stiv dagen efter. Hvis du bruger en glasskål, så fyld dem med varmt vand og stil den på en klud et par minutter. Det varme vand gør, at din glasskål ikke får et chok og måske springer, når den kogende grød hældes op.

Denne skønne kirsebærgrød kan også bruges til en kugle lækker vanilje is enten som grød eller du kan jævne den lidt mindre, og så har du pludselig en skøn kirsebær sovs til en lækker is anretning.