Kategoriarkiv: Mad til flere dage

Hjemmelavet rullepølse

Print Friendly, PDF & Email

 

Der er ikke meget kødpålæg til rugbrødsmadden, der er særligt interessant -lige med undtagelse at hjemmelavet rullepølse .

Hjemmelavet rullepølse kan på ingen måde sammenlignes med den rullepølse du finder i supermarkedet, skiveskåret i en plastik æske.

En hjemmelavet rullepølse er mør, så du kan bide  den over med læberne og smagfuld krydret . Rullepølsen skæres med brødkniven, ikke noget med silketynde skiver.

Du kan selvfølgelig gå hele vejen og selv købe et slag hos slagterne og selv blande krydderier m.m. , men i slagterafdelingen i enten Kvickly eller Meny  køber jeg  rå rullepølse, lige til at koge.

Sådan en rå rullepølse på ca. 1 kilo får 2 timer ved svag varme.

hjemmelavet rullepølse

Pak rullepølse ud og læg den i en passende gryde, Hæld koldt vand over, så det dækker pølsen. Kom 3 lauerbærblade ved – og lad pølsen komme op på kogepunktet. Fjern al skummet.

Lad pølsen småkoge ved svag varme i 2 timer. Sluk og lad pølsen køle af i kogevandet.

Det pæneste resultat fås ved at lægge den afkølede pølse i en rullepølsepresser ( fås i større supermarkeder og fx. Kop og kande)

Lad pølse ligge i pres natten over – så har du den møreste og yderst smagfulde rullepølse – det er godt.

Smager skønt på rugbrød med en rødbede ovenpå eller med snittet salat i en bolle, i ungerne madpakke – mums.

Oksefarsbrød

Print Friendly, PDF & Email

 

Aftensmaden idag, er en ide jeg har haft længe – og det blev godt. Rigtigt godt.

Jeg ved ikke om jeg har nogen livretter. Selvfølgelig er der nogen retter jeg kan lide bedre end andre, og nogle jeg slet ikke kan få ned. Men ellers tror jeg, at min livret er veltillavet mad. Mad med det ekstra krydderi – nemlig kærlig og omtanke.

Dagens lækre saftige oksefarsbrød er en af mine nye livretter. Det var ikke specielt dyrt, svært, eller indviklet. Og ingredienserne kan varieres alt efter temperament og køleskabets formåen.

Du får opskriften  på dagens farsbrød :

Farsbrød

1 kilo oksefars, ca 6-8 % fedt
2 dl rasp
2 æg fra glade høns
1 -2 hakkede løg
2 af de stærke hvidløg
2 spsk hvedemel
Tomatsovs, jeg brugt ca 1/2 flaske / eller 1 brik
ost fx. 1 pose cheddar, eller pizzaost, feta eller lignende
1 spsk salt og friskkværnet peber
3 tsk paprika
ca 2- 4 del mælk eller vand

2 pakker bacon eller parmaskinke.

Rør æg, rasp, mel, løg, hvidløg, paprika og tomatsovs sammen.

oksefarsbrød

Kom kød, salt, peber og osten i og rør farsen glat. Farsen må ikke være tør –  kom mælk eller vand i til farsen er blød men stadig til at forme til et brød.

Har du tiden til det, så lad gerne farsen hvile i ca. 15-30 minutter.

oksefarsbrød    oksefarsbrød

Læg bagepapir i bradepanden, og form 2 farsbrød. Dæk dem med bacon.

Kom lidt vand i bradepanden og sæt den i en 175 grader varm ovn (varmluft) og steg dem i ca 40 minutter.

oksefarsbrød

Lad dem gerne stå og samle sig, mens du laver sovs, af den dejlige smagfulde stegesky,  der er i bradepanden.

Lækkert, lækkert og saftigt farsbrød. Ost, paprika, hvidløg og tomatsmagen  spiller rigtigt godt sammen. Mums

oksefarsbrød

Jeg glæder mig til i morgen – så skal det andet brød spises.

Forloren hare med tyttebær/ribsgele

Print Friendly, PDF & Email

 

 

Forloren hare med tyttebærgele

En rigtig mormor klassiker. Det må man vel sige om søndags menuen. Samtidig er den nem  at lave, når først farsen er rørt, så passer den  sig selv i ovnen.
Det er en billig ret til mange mennesker, og vi er jo altid fuldt hus søndag aften. Fællesspisning søndag aften er en hyggelig måde at få rundet weekenden af på.

Lav en god gang frikadellefars, lidt fastere end almindelig frikadellefars, så holder den lettere faconen i ovnen.

Forloren hare med tyttebær/ribsgele,  6 personer:

1  kilo kalv og flæsk
2 æg
2 spsk hvedemel
3 spsk havregryn
1 spsk rasp
1 spsk salt og  lidt frisk kværnet pebet
2 -3 fint hakket løg
ca 2 dl mælk
2 – 3 pakker bacon

1 glas tyttebær eller ribsgele

Fars til forloren hare

Bland ingredienserne sammen og lad farsen hvile i ca 10 minutter. Rør farsen igen, og tilsæt evt. mere væske. Form 1 stor eller 2 mindre harer i bradepanden. Beklæd harerne med bacon. Hæld lidt vand i bradepanden, og sørg for at der hele tiden er væde i bradepanden – det skal bruges til den skønneste sovs.

forloren hare klar til ovnen

Server med kartofler og salat

Jeg ved at kinakålen er en udskældt og umoderne salat, men jeg kan godt lidt at bruge den engang imellem – den er dejlig ukompliceret.

Salat:

Kinakål
1 brocoli hoved, i små buketter – dampet
Champignonger, så mange du har lyst til.
1 portin kogte ris

Grøntsags steamer

Vask og snit hele salathovedet. Jeg bruger en salatslynge pose, det er sjovt. Brug 3/4 til salaten idag og læg resten på køl, så er det let at lave salat i morgen. Tilsæt de de rengjorte og snittede champignoner. Kog ris og afkøl dem. Jeg har købt en lille grønsags steamer, og med den er det let og hurtigt at dampe grøntsager fx. brocoli i mikroovnen uden de bliver smattede og kedelige. Buketter af fx broccoli kommes i streameren og 1 spsk vand og lidt salt, på med låget – husk at åbne damphullet. I min mikro skal den dampe sådan en portion i 1 ½ minut, men det er også en kraftig ovn, prøv dig frem. Skær den afkølede  brocoli i mundrette stykker og  bland dem forsigtigt i salaten. Tilsæt salt og friskkværnet peber.

Sovs:

Hæld væden fra bradepanden og i en gryde – tilsæt ekstra væske fx. fra kartoffelvandet. Kog det op.  Rør 1 tsk Maizena med top ud i 1 dl. mælk. Rør det i gryden.
Fordelen med Maizena i forholde til opbagt sovs er mange, bl.a. så klumper den aldrig, den er mildere for maven, den kan laves helt uden fedt – men på grøntsag/kartoffelvand med en bouillonterning. Kommer du creme fraish i en opbagt sovs, og den får lov at koge op, så skiller det. Det gøre en sovs jævnet med Maizena ikke.
Nå, men tilbage til vores sovs, er den for tykt så kom lidt mælk i – er den for tynd, rør lidt mere Maizena ud i lidt mælk. Kom også gerne en spsk creme fraich i -eller lidt madlavningsfløde – i dagens anledning, det giver en god smag.
Smag til med salt og friskkværnet peber.

Er du til vildtsmagen, så kom er par spsk. tyttebær eller ribs gele i sovsen. Eller som jeg – serverede det som tilbehør.

Selvom jeg synes der var lavet rigeligt sovs, så var sovseskålen tom, da vi var færdig! Der er nu noget specielt ved sovsen til en forloren hare – er du enig?

 

 

 

Kyllingekødboller i tomatsovs

Print Friendly, PDF & Email

 

 

kyllingekødboller og pasta i tomatsovs

En pakke kyllingefars fandt vej i indkøbskurven..Hvad stiller jeg op med dem?

Heldigvis kom jeg i tanke om Lady og Vagabond mad.  Smagfulde kyllingekødboller  i en lækker cremet  tomatsovs, og så ovenikøbet super nemt og hurtigt at lave. En oplagt ret at lade børne være med til.

Kyllingekødboller:

1 pakke kyllingefars 450 gram
1 lille revet løg
2 fed hvidløg, pressede
1 æg
1 – 2 dl. mælk
2 spsk rasp med top
1 spsk mel
1 spsk oregano
salt og peber

Frisk pasta

Sovs:
1/2 liter tomatsovs (2 brikker)
3 dl. vand
2 fed hvidløg presset
1 lille revet løg
1 spsk oregano
Salt, frisk kværnet peber og et nip sukker

Ost og evt. frisk persille til at drysse over retten.

Rør farsen sammen,  lad den hvile i  10 – 15 minutter. I mellemtiden sættes sovsen over. I en pande med låg, røres ingredienserne til sovsen sammen. Lad sovsen simre, jo længere tid, des bedre smag.

ca 15 minutter inden der skal spise, røres  farsen igennem igen, den har  sikkert brug for  lidt ekstra væske/mælk, hvis den er blevet lidt for fast.

kyllingekødboller i tomatsovs

Kødboller formes  med en spiseske og  placeres forsigtig i sovsen. Lad dem småkogte ca 10 minutter. Kog den friske pasta – 4 minutter, så er den done.

Smag på sovsen, og ret til, hvis den mangler noget.
Inden servering drysses revet ost og evt. en håndfuld hakket persille over.

Så er det mad. Velbekomme