Kategoriarkiv: Småkager

Stjerne småkager

Print Friendly

 

Der er sikker gang i småkagefremstillingen over det ganske danske land. De gode gamle vaniljekranse og klejner –  men der skal også være plads til nye eksperimenter.

En ganske almindelig vanilje dej, lidt kardemomme og kanel, og et sæt udstiksforme – og så er der nye liv over småkagerne.

Det tog lidt ekstra tid, at stå og stikke kagerne ud, først i den store stjerne og derefter den lille stjerne – for så at sætte dem sammen – men engang imellem, så er det ok at bruge lidt ekstra tid.

Stjerne småkager

375 gram smør
200 gram sukker
500 gram mel
2 tsk vaniljesukker
1 æg

Lyse dej:
Har du en foodprocessor så brug dem og kør hurtigt  alle ingredienserne sammen.

Alternativ,  kom ingredienserne i en skål og ælt til dejen  kan samles i en klump.

Mørk dej:

4 tsk. kanel
1 tsk. kardemomme

Tag 1/3 af den lyse dej,  og ælt kanel og kardemomme i.

Både den lyse og den mørke dej,  har godt af, at komme i køleskab min. 15 minutter.

*Rul nu den lyse dej  tyndt ud på et meldrysset bord. Stik kagerne ud med den store stjerne.
*Flyt kagerne over på bagepladen – og stik derefter den lille stjerne ud.

*Rul den mørke dej tyndt ud, og stik små stjerne ud med den lille stjerne form.
*Placer de små mørke stjerner i hullet på kagerne. Hjælpe forsigtigt stjernen på plads – så den passer i det udstukkede hul.

Bag kagerne ved 200 grader varmluft i ca. 6 minutter

 

 

 

 

 

 

Store chokolade cookies fra “Spis og Spar”

Print Friendly

 

Jeg er altid på jagt efter en god småkage eller cookie opskrift.

I sidste uge så jeg madprogrammet Spis og Spar på DR1 – og kokken Jesper Vollmer kom med en opskrift på store, lækre syndige chocolate chip cookies – oprindelig fra bloggen  louiogbearnaisen.

Jesper Vollmer er jo tidligere køkkenchef hos dronningen – så jeg tænkt, at hvis kagerne var gode nok til dronningen, ja så var de nok også gode nok til min familie 🙂

Kagerne er super gode – virkelig, dog har jeg lavet mine lidt mindre en hans 70 gram kager – det blev lidt voldsomt – og mine kager på 40 gram blev rigeligt store.

Jeg skriver opskriften som jeg lavede den.

Store chokolade cookies fra “Spis og Spar”

180 gram sukker
210 gram farin
210 gram smør ( stuetemperatur)
2 små æg
360 gram hvedemel
1 1/2 tsk bagepulver
3/4 tsk natron
1 tsk. vaniljesukker
1/3 tsk salt ( kan udelades)
200 gram mørk chokolade, knapper eller grofthakket

Smør, sukker og farin piskes sammen – til en let og luftig masse.

Tilsæt æggene et ad gangen – pisk godt efter hvert æg.

Bland de tørre ingredienser sammen – og rør det i dejen.

Til sidst vendes den grofthakkede chokolade i.

Sæt dejen i køleskabet i minimum 1 time – gerne til dagen efter.

Indstil ovnen på  175 grader varmluft.

Del dejen i 40 grams kugler – sæt kugler på bageplade med STOR afstand – de flyder godt ud.

Hvis dejen er iskold på giv hver kugle et let tryk – ellers synes jeg ikke de nåede at smelte helt ud.

Hvis du bedste kan lidt cookies bløde og seje skal de have 11 minutter

Hvis du bedst kan lide cookies let bløde skal de have 12 minutter

og hvis du bedst kan lide dine cookies sprøde skal de have 13 minutter.

Lad dem afkøle på pladen, inden de flyttes over på en bagerist.

Denne opskrift vil jeg have i baghovedet som en basisopskrift, og så variere fyld og smag – de er vildt gode.

 

 

 

 

Marmelade snitter

Print Friendly

 

Sprøde marmelade snitter

Det var hvad jeg lavede den anden dag, og de er gode…

Jeg tænkte, at efter varme hveder, kunne man måske trænge til en lille sød og sprød kage?

Om man vælger at bruge hjemmelavet marmelade eller købe marmelade – så bliver de lækre, og de er hurtige at lave.

Jeg lavede dem med min jordbær/rabarber marmelade, men hindbær eller æblemarmelade må absolut også smage godt – det må prøves en anden dag.

Marmelade snitter

250 gram blødt smør
140 gram sukker
2 æg, fra forårskåde høns
400 gram hvedemel
1 tsk. vaniljesukker
1/2 tsk. hjortetaksalt
2 dl. af din ynglings marmelade

Pisk smør og sukker luftigt.

Pisk æggene  i et ad gangen.

Rør hjortetaksalt og vanljesukker ud i melet, og rør det i dejen. Saml dejen med hænderne.

Sæt dejen i køleskabet i 1/2 time

Anret 2 bageplader med bagepapir.
Del dejen i 4 dele. Rul /klem hver dejklump ud til en lang pølse, i bagepladens længde.

Tryk pølsen let flad, og lav en fordybning i hele pølsens længde.

Fordel marmeladen på de 4 dejpølser.

Bag hver plade i ca. 13 minutter ved 175 grader varmluft. Stængerne skal være let gyldne

Lad kagerne blive på bagepladen.

Dekorer med glasur

90 gram florsukker
5 dråber mandelessens
2-3 spsk kogende vand

Dekorer de lune stænger med glasur og skær den så ud. Jeg brugte mit pizzahjul – men en meget skarp  kniv, kan også bruges.

Når de er helt afkølede lægges de i kagedåsen.

 

Sprøde havrekager med chokolade

Print Friendly

 

Efter 1 uge med snot, hæshed og udtalt træthed, er det skønt at få bagt lidt igen.

Valget faldt på en skøn småkage – nærmest en blondesmåkage

Opskriften er super nem og en som børn let kan lave.

Dejen skal hverken æltes eller piskes – så alle kan få succes – og kagerne er super sprøde og lækre.

Sprøde havrekager med chokolade, ca 35 stk

60 gram smeltet smør
125 gram havregryn
200 gram sukker
1 tsk. vaniljesukker
2 spsk hvedemel
2 æg
2 tsk. bagepulver
Revet skal af 1 øko appelsin
50 gram chokolade, grofthakket

Smelt smørret, og hæld det over havregrynene.

Rør sukker og æg i .

Bland bagepulver og vaniljesukker i melet og rør det i dejen.

Til sidst tilsættes appelsinskallen og chokoladen.

Læg bagepapir på bagepladen, og sæt dejen i små toppe  – brug 2 teskeer.  Der skal være stor afstand mellem kagerne, da de flyder ud under bagningen.

Bag kagerne ved 175 grader varmluft i ca 7 minutter, til kagerne er gyldne og sprøde  – hold øje.

lad kagerne stå og køle af på bagepladen – inden de flyttes til bageristen.

Så let er det – når kagerne er helt afkølede, kan du fylde de lækre sprøde kager i din fineste dåse.

 

 

 

 

 

Jødekager i januar

Print Friendly

Kan man bage jødekager i januar?

Det gjorde jeg ihvertfald. Ingredienserne i jødekager, har jo ikke så meget med jul at gøre – det er jo bare en kage med kanel og sukker på. Vi kunne jo bare vælge at kalde dem “kanelkager” så var der ingen der ville løfte øjenbrynet resten af året.

Her i huset, er det faktisk en af julens ynglingssmåkager,   sprød, sød og med en lækker eftersmag af kanel.

Nu var det mest af nød, at jeg bagte kagerne. I december havde jeg bagt en portion jødekager, der forsvandt som dug for solen.

Jeg lavede derfor en ny og større portion dej. Af tidsnød og fordi  lageret af forskellige andre småkager blev lidt for stort,  fik jeg aldrig bagt af den sidste dej. For at den ikke skulle gå til spilde, ja så bagte jeg altså de sidste jødekager i januar.

Jeg var lidt spændt på hvad familien ville sige- men ingen stillede spørgsmål – men konstaterede bare : Yeeeeh, jødekager.

Opskriften er fra en gammel reklameavis.

I får den nemme men absolut lækre opskrift – det er aldrig for tidligt med en god juleopskrift.

Sprøde jødekager

400 gram smør
500 gram mel
170 gram sukker
1 tsk. hjortetaksalt

1 sammenpisket æg til pensling
kanel og sukker og evt. hakkede mandler

Kom hjortetaksalt i melet og smuldr derefter smøret i melet.

Tilsæt sukker og saml dejen hurtigt. Dejen skal samlet med hænderne, da det er varmen fra hænderne der får dejen til at samles.

Læg dejen koldt i ca. En time ( eller frys den ned  til du får tid til at bage kagerne)

Udrul dejen og udstik kagerne med fx. et vandglas i passende størrelse.

Pensel kagerne med sammenpisket æg og drys med kanelsukker og evt. mandler.

Bag kagerne ved 180 grader varmluft, midt i ovnen i ca. 8-10 minutter.

Lad kagerne køle af et par minutter på bagepladen, inden de flyttes over på en bagerist.

når kagerne er helt afkølede, kommes de en  (jule)kagedåse.

 

 

Lækre chokolade snitter med appelsin

Print Friendly

 

I weekenden fik jeg lavet nogle lækre chokolade snitter. Faktisk hedder de kakaosnitter og er fra Arlas hjemmeside.

Jeg tog udgangspunkt i opskriften, men syntes også, at den trængte til at blive piftet lidt op.

Jeg tilsatte en god plade Toms chokolade med appelsin, saften fra 1 appelsin og nogle kartoffelmel, som gør kagerne så lette og sprøde.

De blev rigtig, rigtig gode. Et skønt indslag i de sædvanlige julesmåkager. De kan varmt anbefales.

Lækre chokolade snitter med appelsin  ca. 100 stk.

300 gram hvedemel
75 gram kartoffelmel
1 tsk bagepulver
200 gram sukker
1 tsk vaniljesukker
2 spsk kakao
200 gram smør
1 plade mørk chokolade med appelsin, grofthakket
saften fra 1 appelsin
1 stort landæg

Pensling
1 æggehvide til at pensle stængerne med
(perle)sukker og hakkede nødder/mandler til at drysse over

Bland alle tørre dele i en skål.

Smuldr smør i melet. Saml dejen let med ægget og appelsinsaften. Tilsæt den grofthakkede chokolade.

Stil dejen tildækket i køleskabet i ca. ½ time.

Del dejen i 6 lige store portioner. Rul /form hver portion til en stang – ca. 30 cm lang.

Læg stængerne på en plade med bagepapir og tryk dem let, til de bliver ca. 4 cm brede.

Pensl med æggehvide. Drys stængerne med sukker og mandler, og bag dem øverst i ovnen ved 170 grader varmluft i 10 minutter.

Du vil tro at de ikke er færdigbagt for de er meget bløde, men det er de.

Skær straks stængerne ud i ca. 100 snitter. Lad dem køle af inden de flyttes til bageristen.

Når de bliver kolde, er de sprøde udenpå og bløde indeni.

 

 

 

Sprøde kanelsmåkager med kardemomme

Print Friendly

 

Selvom det er jul, og der skal laves de traditionelle julesmåkager, så skal der også være plads til at freestyle og afprøve nye opskrifter.

Disse krydderi kager er nogle jeg så på nettet, på den amerikansk blog Landolakes.com  Det er så smart med Pinterest, at så ligger opskriften og venter til den dag man får tid og lyst til at afprøve.

Jeg er glad for Pinterest ellers kan jeg ikke huske, hvor jeg har set de forskellige opskrifter. Bruger du ikke allerede Pinterest, kan jeg varmt anbefale det.

Nå, men dagens småkager – du får opskriften som jeg lavede dem, jeg ændre nemlig altid i bl.a. sukkermængden, når jeg laver kager amerikanske kager – de er så frygteligt søde. Jeg  ændre også tit i melmængden og tilføjer kartoffelmel i stedet – der gør kagerne lette og sprøde..

Sprøde kanelsmåkager med kardemomme

Dej 1
225 gram blødt smør
225 gram sukker
1 æg fra en kornfed høne
100 gram kartoffelmel
250 gram hvedemel
2 tsk bagepulver
1 tsk natron
1,5 tsk kanel
1 tsk vaniljesukker
1 tsk kardemomme

Dej 2
3 spsk mørk sirup
1/2 tsk. stødt nellike
1/2 tsk. ingefær
50 gram mel

Rør smør og sukker let og luftigt. tilsæt ægget og piske godt.

Tilsæt alle de tørre indredienser og rør kun til dejen er samlet og ensartet.

Tag 1/3 af dejen fra og kom den i en skål og tilsæt mørk sirup, krydderier og mel. Rør til dejen er ensartet.

Form en pølse af dej 1 og form en pølse af dej 2.

Læg de 2 pølser op ad hinanden, tryk dem let sammen, så de bliver til een pølse.

Læg gerne pølsen i køleskab eller fryser 1 times tid.

Jeg havde ikke tid til at vente, så jeg skar dem bare ud i skiver og lagde dem på en bagelade med bagepapir.

Tryk dem let flade, og bag dem i ovnen ved 175 grader varmluft i ca 9 minutter – midt i ovnen.

Kagerne bliver let 2 farvet, da dejen med mørk sirup er mørkere end kaneldejen.

De smager super godt  lidt a la Bastrone småkager. De er rigtig sprøde og lækre.

Kagerne blev godkendt af familien – faktiske kom min yngste søn og spurgte om jeg bagte julesmåkager, for der duftede så godt krydret? De smager dejlig af de forskellige krydderier – men de kan også bruges når det ikke er jul – ligesom Bastrone.

DM i brunkager – de bedste brunkager

Print Friendly

 

Den opskrift vi laver brunkager efter vandt DM i småkager i 1998 i kategorien “brunkager” og  Politiken Julelivs brunkagetest i 2007

Opskriften stammer fra Lis Byrdals bog “Små Fester – glade gæster fra 1964

Dommernes kommentarer var bl.a.

“God autentisk brunkage, Fast konsistens og børnevenlig i smagen”

“En næsten helt rigtig brunkageoplevelse. Mangler kun pommeransskal”

Det med pomeransskal /sukat eller syltet appelsin skal,   var bondemanden enig i – så det har vi kommet i så længe vi har bagt dem. Nu er jeg ikke normalt tilhænger af sukat eller pomeransskal, men når først småkagen er skåret tyndt ud – så fornemmes det ikke, men giver bare en god appelsinsmag.

Du får den gode opskrift på de bedste brunkager, som vandt DM.

De bedste brunkager

500 gram margarine
250 gram sukker
500 gram sirup
125 gram smuttede og grofthakkede mandler
7 gram nelliker
25 gram kanel
35 gram kardemomme
15 gram potaske opløst i lidt varmt vand
1 kilo mel
2 pakker syltet appelsinskal
Revet skal af 1 øko appelsin

Margarine, melis og sirup opvarmes langsomt til kogepunktet. Gryden flyttes fra varmen og krydderier, mandler, syltet appelsin og revet appelsin  samt potaske røres i.

Når det er blevet lunkent, røres melet i . Når dejen er svalet af, formes den til lange pølser.

Pak pølserne enkeltvis i folie eller film, og læg dem i fryseren.

Tag pølserne direkte fra fryseren og skær dem i papirtynde skiver ( eller så tyndt du kan – jo tyndere, jo sprødere)
Bages øverst i ovnen ved 170 grader (jeg bruger varmluft) i 5-6 minutter.

Når kagerne er kølet helt af, lægges de i kagedåser.

Det smarte er, at man kan lave en eller to pølser – og gemme resten til en anden dag, så er der altid nybagte småkager.

I den gamle opskrift står der at kagerne er bedst 1 uge efter de er bagt? Jeg har ikke bemærket nogen forskel.

Lækre jordbær cookies med hvid chokolade

Print Friendly

 

Jeg har været nedlagt af en kraftig forkølelse med tilhørende ørepine, knaldende hovedpine og knive i halsen.

Det var slemt – men det værste var, smags og lugtesansen forsvandt helt, i et par dage.

Det var godt nok mærkeligt. Hvis jeg havde haft noget for øjnene, så havde jeg ikke haft nogen ide om, hvad det var jeg spiste..Øv

Jeg kunne mærke, når noget varmede på tungen, men hverken eucalyptus bolsjer, menthol eller andet kunne smages. Faktisk så troede jeg, at vores halsbolsjer var for gamle, siden de ikke smagte af noget.

Jeg havde slet ikke tid til at være syg. Jeg skulle både til Black Friday og firma julefrokost.

Black Friday er skyld i,  at jeg idag bagte disse cookies.

Vi var inde på McDonald og få en varm kop kakao og en lille kage. Jeg trængte til at sidde ned. Den lækker cookie jeg fik, var med hvid chokolade og tørrede jordbær i, og den smagte så godt – jordbærsmagen fik tankerne hen på sol og sommer.  Dem måtte jeg prøve at efterligne.

De ligner ikke helt dem fra McDonalds, men smagen er ret meget der hen ad.

Så mens vi venter på at brunkagedejen, der ligger i fryseren, skal blive klar – så får I lige denne her opskrift – med et strejf af sommer.

Lækre jordbær cookies med hvid chokolade

225 gram smør, blødt
150 gram sukker
1 æg fra en langbenet høne
100 farin
1 tsk. vanilje
1 tsk. bagepulver
300 gram hvedemel
50 gram kartoffelmel
150 gram hvid chokolade, grofthakket
2 spsk frysetørret jordbær
2 spsk koldt vand

Rør smør, sukker, farin og æg sammen.

Bland de tørre ingredienser sammen ( undtagen jordbær og chokolade) og rør dem i dejen.

Til sidst vendes jordbær og hvid chokolade i. Til sæt de 2 spsk. koldt vand, og saml dejen.

Del dejen i 32 dele, form dem til kugler, og læg dem på 2 plader med 16 på hver. Pres kuglerne falde.

Bag dem på midterste rille med 175 grader varmluft i ca. 9 minutter.

Havregrynssmåkager med peanutbutter

Print Friendly

 

Er der noget bedre end en nybagt småkage til kaffen?

Jeg er altid på udkig efter nye opskrifter på cookies eller småkager.  Jeg blev inspireret til denne opskrift på bloggen www.bakeorbread.com, og med lidt små rettelser, blev det til et rigtigt godt bud på en lækker, sprød småkage.

Havregrynssmåkager med peanutbutter

175 gram hvedemel
150 gram kartoffelmel
200 gram havregryn
1 tsk. bagepulver
1/2 tsk. salt
50 gram knuste cornflakes
Ovennævnte blandes sammen i en skål – sæt til side.

I en anden skål røres:

225 gram blødt smør
100 gram peanutbutter med knas
200 gram farin
2 æg
2 tsk. vaniljeessens
100 gram mørk chokolade, groft hakket

Kom de tørre ingredienser op til de våde, og rør til en ensartet dej.

Brug en tsk. og sæt dejen i toppe, på en bageplade,  beklædt med bagepapir. Giv hver top et tryk, så de bliver flade.

Bag småkagerne i ca. 9 minutter ved 175 grader varmluft.