Hjemmelavede laksedeller med hollandaise sovs

Hollandaise sovs, nem opskrift

Print Friendly, PDF & Email

Hvorfor har jeg ikke prøvet det noget før ?

Ja, den tanke fik jeg, efter jeg lavede min første Hollandaise sovs idag . eller sauce, hedder det vel. Det var mere af nød, at jeg lavede den – men hold da op, hvor var den god.

Det er en kaloriebombe med æggeblommer og smør, men til gengæld er den så cremet og rig på smag, at man automatisk ikke spiser så meget som man måske ellers ville hvis det var en almindelig sovs/dyppelse, og hvis det kun er noget man spiser en gang imellem, så går det nok.

Det, der skete var, at vi skulle have fisk, og jeg ville lave en persillesovs til. Da jeg gik i fryseren efter en pose af sidste sommers overflød af persille – så var der ikke mere?!  Slut – ikke flere poser.

Hmmm, en eller anden form for dyppelse skal der da til? Så var det, at jeg kom i tanke om en opskrit på en “nem” hjemmelvet Hollandaise sauce, og ikke bare den vi sommetider har lavet fra pulver af.

Kunne det virkelig passe, at det var nemt at lave sin egen? Æggeblommer der piskes over vandbad, det lyder ikke særligt nemt?

Jeg blev enig med mig selv om at prøve, og hvis det mislykkedes så kom det bare i skralderen.

Du får her den nemme opskrift, og det er ikke meget sværere end at lave den fra pulver, og den smager SKØNT.

Hollandaise sovs, 3 personer

3 æggeblommer
150 gram smeltet smør
ca 1 spsk citronsaft
evt. 1/2 dl vand
salt og friskkværnet peber

hollandaise sause nem opskrift

Start med at smelte smøret. Jeg gjorde det i mikro ovnen. Sæt til side og lad det hvide valle falde til bunds – det skal ikke bruges.
Lav et vandbad af en lille gryde med vand og en større glasskål. Rør æggeblommer med citronsaft og sæt det over vandbadet, og pisk.  Fra nu af skal der piskes indtil sovsen er færdig. Opvarmningen skal ske på mellem varme.

Pisk mens smørret hældes i æggeblandingen,  i en tynd stråle. Det sidste hvide snaks i smørret skal du ikke bruge.

Blandingen må ikke kommer over 70 grader, så vil den skille Hvis du har et digitalt stegetermometer, så kan du stikke det ned i blandingen.

Stille og roligt kommer sovsen op på omkring 60 grader og man kan mærke at den bliver tykkere som temperaturen stiger. Min sovs var for tyk så jeg tyndede dem med lidt vand ad gangen.

Jeg varmede min sovs op til 66 grader  og tyndede med lidt vand ad flere gange til jeg synes at konsistensen var perfekt.

Smag til med salt og peber.

Så blev den serveret til dagens fisk – og det kan nok være at manden løftede øjenbrynet og spurgte “Hvad det var for en sovs, for den var der godt nok smag i?”

Ja,  jeg kan bare sige, at den smagte skønt, balancen mellem det cremede og fede smør, var afbalanceret af citron smagen. Det ikke er sidste gang jeg har lavet den.

 

Summary
recipe image
Hollandaise sovs, nem opskrift
Average Rating
2.51star1star1stargraygray Based on 8 Review(s)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *