knækbrød med kanel og vanilje

Knækbrød med kanel og vanilje

Print Friendly, PDF & Email

 

Jeg har holdt en fridag idag…Hvor er det bare skønt.

Jeg brugte lidt af dagen på at bage. Det blev både til småkager men ikke mindst. så har jeg bagt knækbrød med kanel og vanilje og masser  af dejlige kerner.

Jeg har smagt flere forskellige  slags hjemmebagt knækbrød, og læst forskellige opskrifter – men jeg synes, de er for neutrale i smagen, når der kun er salt i.

Jeg vil gerne have noget knækbrød, der skal smage af noget – fx.  kanel eller vanilje

Det knækbrød jeg har i tankerne, skal kunne stille den lille sult kl. 15 når man ellers for lyst til noget sødt. Det skal være sprødt, og ikke stenhårdt,  så man knækker tænderne.

knækbrød med kanel og vanilje

Alle de opskrifter jeg har læst er der ingen sukker / honning eller andet sødestof i.  Jeg valgte at afprøve mit nyindkøbte Stevia sukker, og det blev rigtigt godt.

Knækbrødet blev lækkert sprødt med et herligt strejf af kanel, og en let sødme. Med det i skuffen er der ingen trang til søde sager.

Knækbrød med kanel og vanilje

 

310 gram blandede kerner  enten 1 pose knækbrødsblanding  eller bland selv fx.   havregryn, solsikkekerner hørfrø, sesamfrø, græskarkerner eller lignende.  Tjek køkkenskabet.

1 dl olie
1 tsk. salt
300 gram mel. ( jeg brugte 250 gram hvedemel og 50 gram kartoffelmel)
1 tsk bagepulver
2 tsk. kanel
2 tsk vanilje
2 spsk Stevia sukker eller almindeligt sukker
1 tsk potaske rørt ud i 1 spsk varmt vand

Alle ingredienserne røres sammen til en klistret dej.

Del dejen i 2 dele.

knækbrød med kanel og vanilje

Læg en dejklump mellem 2 stk.   bagepapir, og rul den ud  i ca. 3 mm tykkelse.

Fjerne det øverste  bagepapir og læg dejpladen på bagepladen og drys med sesamfrø.   Kør kniv eller pizzahjule igennem den ubagtedej, så dejen opdeles i passende knækbrødsstykker.

Lav den 2. dejklump på samme måde.

Bag begge plader samtidig ved 175 grader varmluft i ca 20-25 minutter. Byt pladerne om- når halvdelen af tiden er gået.

Når knækkebrødene er færdigbagte, brækkes de ud, efter  linjerne fra pizzahjulet,

Noter: jeg har brugt 50 gram kartoffelmel, for det gør knækbrødet lettere og luftigere.

Potaske har jeg brugt for at gøre knækbrødet sprødere.

Stevia sukker: Der er forskellige udgaver. Jeg har købt 1 æske Stevia fra Dan sukker,  hvor 1 spsk Stevia fylder det samme som 1 spsk og søder som 1 spsk. almindeligt sukker.

 

 

 

Summary
recipe image
knækbrød med kanel og vanilje
Preparation Time
Cook Time
Total Time
Average Rating
2.51star1star1stargraygray Based on 2 Review(s)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *