revelsben

Lækre krydrede revelsben

Print Friendly

 

Jeg har ikke så mange egentlige livretter – men hvis jeg skal fremhæve en, så  er det store, lækre,  krydrede revelsben.

Det er en ret, som jeg smagte på denne måde i vores kantine – og jeg var nød til at gå ud og spørge til  opskriften, for det var lækkert.  Krydret uden at få flammer ud af munden, mørt, så det var til at slikke benene helt rene – mums

Det er ikke altid til at få i butikkerne, men i Kvickly fandt jeg en xl pakke, som jeg delte i 2 portioner -en til nu og en  til fryseren.

Marinade:

1 dåse koncentreret tomatpure
2-3 fed hvidløg
2 spsk. god ketchup
ca. 1/2 dl vand
1 tsk. paprika
et par omgange på chili kværnen
salt og peber

Rør marinaden sammen – den skal være cremet / tyk.

Det nemmeste er at komme revelsbenene i en frostpose og hælde marinaden i posen. Luk posen og maser benene godt. Der skal marinade på alle ben og alle sider.

Kom revelsbenene i en bradepande. Skyl posen med lidt koldt vand, og hæld det ved benene.

Steg dem i ovnen ved 175 grader varmluft i ca. 1 time. Vend benene undervejs. Der skal være væde / vand ved hele tiden.

Efter 1 time hældes  overskydende stegesky fra ( det bliver en skøn sovs)  Læg benene tilbage i den nu tørre bradepande, og giv dem 5 -10 minutter ved 200 grader, for at få den helt perfekte farve og stegeskorpe.

For at få lidt balance i kalorieregnskabet – lavede jeg en lækker grønkål / nudelsalat, som smager helt forrygende.

Summary
Revelsben
Average Rating
5 Based on 1 Review(s)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *