luftige kardemommesnegle

Luftige kardemommesnegle

Print Friendly, PDF & Email

 

Nybagte luftige kardemommesnegle med kanel,  er der noget bedre?

Manden skulle holde møde, og jeg havde lovet ham,  at bage en omgang snegle.

Der er så mange gode opskrifter,  men denne er altid god.

Luftige kardemommesnegle, ca. 18 stk.

50 gram gær / 1 pose tørgær
2 dl mælk – lunet
1 dl surmælksprodukt / fx yoghurt naturel
1 dl olie
1 æg fra en lækker høne
2 spsk sukker
1 knivspids salt
1 tsk. kardemomme
Ca 500 gram hvedemel

Remonce:
125 gram blødt smør
4 spsk farin
3 tsk. kanel

1 sammenpisket æg og 2 spsk vand til pensling.

Glasur:
150  gram flormelis
1 spsk blødt smør
1 spsk usødet kakao
2 tsk romessens
1-2 spsk kogende vand.

Rør gæren/tørgæren ud i den lune mælk.
Tilsæt olie, yoghurt, salt,  sukker og ægget.

Tilsæt mel og kardemomme.  Ælt eller lad røremaskine klare arbejdet.  Dejen skal være lækker blød og smidig. Det tog ca. 10 minutter i røremaskinen.

Er dejen ikke blød, lækker og smidig – tilsæt et par spsk vand og ælt/ rør igen.

Hele hemmeligheden bag lækre og luftige snegle er, at dejen skal være, blød , lækker og smidig – en anelse til den let klistrede side.

Lad dejen hæve tildækket i ca 1 time / dobbelt størrelse

Mens dejen hæver, røres remoncen sammen.

Del dejen i 2 dele – som hver rulles ud i et rektankel  ca. 20 x 25

Fordel remoncen på de 2 udruller dejstykker.

Rør dejstykkerne sammen – som en roulade. Skær  hver dejrulle ud i ca. 3 cm tykke snegle.

luftige kardemommesnegle

Sæt sneglene på en bageplade beklædt med bagepapir. Sæt dem med lidt afstand, da de hæver under bagningen.
Giv hver snegle et let tryk, så de ikke er så høje.

Lad sneglene efterhæve i ca 20 minutter.

Pensel med  sammenpiskede æg og vand – og bag dem midt i ovnen ved 190 grader varmluft i ca 10-12 minutter – til de er lækre gyldne.

luftige kardemommesnegle

Lad sneglene afkøle, inden de pyntes med kakao/romglasur.

Og så er det bare at gå ombord.

 

 

 

Summary
recipe image
Luftige kardemommesnegl
Preparation Time
Cook Time
Total Time
Average Rating
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *