Saftige kyllingeinderfileter med dagens salat

Saftige kyllingeinderfileter med dagens salat

Print Friendly

 

Er der noget bedre en hurtig mad – ikke den hurtige fra byens pizza mand, men lækker lødig mad,  som de møre og saftige kyllingeinderfileter med dagens salat. Tilberedt på 30 minutter.

Saftige kyllingeinderfileter med dagens salat

1 pakke kyllingeinderfileter eller en 1 kyllingebryst pr. voksen , skåret i tykke stykker

3 spsk kinesisk soya
2 dl. rasp
1/2 brev tomatsuppe – jeg køber i Aldi til ca kr. 5 for 1 brev
salt og peber

Olie og flydende margarine til at stege i.

1 dl vand

Kom fileterne i en skål sammen med kinesisk sofa, og bland  det godt sammen.

Kom rasp og tomatpulver i en plastpose, fx, en 4 liter frostpose.  Kom kyllingestykkerne i posen og ryst godt – så blandingen kommer på alle sider.

Brun kyllingefileterne på panden i lidt olie/margarine.
Drys med salt og peber.
Skru ned for varmen til absolut lavest blus.
Tilsæt 1 dl vand og lad retten hygge sig i under låg i 15 -20 minutter.

Imens laves salaten – efter princippet “Hvad køleskabet indeholder”

Dagens salat hos os blev:

Grøntkål, rosenkål, 1 gulerod, en håndfuld valnødder, 1 blok nudler, salt og peber og et sprøjt citron.

Hurtigt går det med en lille hurtighakker – men salaten kan selvfølgelig hakkes og snittes på gammeldags maner.

I min hurtighakker kom jeg  skyllet grønkål- midterribben kasseres, den er for grov.
Skyllede rosenkål, de yderste groveblade fjernes, ligesom bunden også fjernes.
Guleroden skrælles og ved hjælp af en tyndskræller kan der laves lange tynde strimler.
Det er rart,  ikke alt i salaten har samme struktur.
Valnødder knækkes og fik også en hurtig tur i minihakkeren.
Nudlerne blev kogt efter anvisningen på pakken – kølet lidt ned, og blandet i salaten.
Tilsidst fik salaten et sprøjt citron og salt og peber.

Summary
Saftige kyllingeinderfileter med dagens salat
Average Rating
5 Based on 3 Review(s)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *