havrekager

Sprøde havrekager med chokolade

Print Friendly, PDF & Email

 

Efter 1 uge med snot, hæshed og udtalt træthed, er det skønt at få bagt lidt igen.

Valget faldt på en skøn småkage – nærmest en blondesmåkage

Opskriften er super nem og en som børn let kan lave.

Dejen skal hverken æltes eller piskes – så alle kan få succes – og kagerne er super sprøde og lækre.

Sprøde havrekager med chokolade

Sprøde havrekager med chokolade, ca 35 stk

60 gram smeltet smør
125 gram havregryn
200 gram sukker
1 tsk. vaniljesukker
2 spsk hvedemel
2 æg
2 tsk. bagepulver
Revet skal af 1 øko appelsin
50 gram chokolade, grofthakket

Smelt smørret, og hæld det over havregrynene.

Rør sukker og æg i .

Bland bagepulver og vaniljesukker i melet og rør det i dejen.

Til sidst tilsættes appelsinskallen og chokoladen.

Sprøde havrekager med chokolade

Læg bagepapir på bagepladen, og sæt dejen i små toppe  – brug 2 teskeer.  Der skal være stor afstand mellem kagerne, da de flyder ud under bagningen.

Bag kagerne ved 175 grader varmluft i ca 7 minutter, til kagerne er gyldne og sprøde  – hold øje.

lad kagerne stå og køle af på bagepladen – inden de flyttes til bageristen.

Så let er det – når kagerne er helt afkølede, kan du fylde de lækre sprøde kager i din fineste dåse.

 

 

 

 

 

Summary
recipe image
Sprøde havrekager med chokolade
Average Rating
2.51star1star1stargraygray Based on 2 Review(s)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *