Tag-arkiv: bacon

Fiskeruller med bacon og grovfritter

En sjov og anderledes måde at få fisk på.

Arbejdet er minimalt og retten kan passe sig selv i ovnen, så du har hænderne frie til måske at lave en skøn Hollandaise sovs til?

Grovfritter:

1,5 kilo kartofler
5 gulerødder
3 spsk olie
2 tsk estragon eller oregano
1 tsk tørret hvidløg
salt og peber

Start med at skrælle kartofler og gulerødder og skær dem i mindre stykker. Dub dem tørre i et rent viskestykke.
Bland olie  og krydderier i en 4 liters plastikpose.
Kom kartofler/gulerødder i posen og ryst. Sørg for, at olie og krydderier kommer ud på alle kartofler/gulerødder.
Hæld dem ud på en bageplade og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca 20 minutter til de er sprøde og gyldne.

sprøde fiskeruller
sprøde fiskeruller
sprøde fiskeruller
sprøde fiskeruller

Fiskeruller til 3 personer

600 gram hvid fisk  fx pangasuis, torsk eller sejfilet
1 pak bacon
ca 2 spsk pikantost
Salt og peber

Skær fileterne i mindre stykker, krydder med salt og peber.

Læg en tsk pikanost på hver fiskestykker og fold det sammen og svøb en halv skive  bacon omkring. Placer fisken på en bageplade med bagepapir.

Bag fisken i 15 minutter ved 200 grader.

Jeg serverede Hollandaise sovs til, og opskriften finder du her

Velbekomme.

 

fiskeruller med pikantost

 

 

Forloren hare med tyttebær/ribsgele

 

 

Forloren hare med tyttebærgele

En rigtig mormor klassiker. Det må man vel sige om søndags menuen. Samtidig er den nem  at lave, når først farsen er rørt, så passer den  sig selv i ovnen.
Det er en billig ret til mange mennesker, og vi er jo altid fuldt hus søndag aften. Fællesspisning søndag aften er en hyggelig måde at få rundet weekenden af på.

Lav en god gang frikadellefars, lidt fastere end almindelig frikadellefars, så holder den lettere faconen i ovnen.

Forloren hare med tyttebær/ribsgele,  6 personer:

1  kilo kalv og flæsk
2 æg
2 spsk hvedemel
3 spsk havregryn
1 spsk rasp
1 spsk salt og  lidt frisk kværnet pebet
2 -3 fint hakket løg
ca 2 dl mælk
2 – 3 pakker bacon

1 glas tyttebær eller ribsgele

Fars til forloren hare

Bland ingredienserne sammen og lad farsen hvile i ca 10 minutter. Rør farsen igen, og tilsæt evt. mere væske. Form 1 stor eller 2 mindre harer i bradepanden. Beklæd harerne med bacon. Hæld lidt vand i bradepanden, og sørg for at der hele tiden er væde i bradepanden – det skal bruges til den skønneste sovs.

forloren hare klar til ovnen

Server med kartofler og salat

Jeg ved at kinakålen er en udskældt og umoderne salat, men jeg kan godt lidt at bruge den engang imellem – den er dejlig ukompliceret.

Salat:

Kinakål
1 brocoli hoved, i små buketter – dampet
Champignonger, så mange du har lyst til.
1 portin kogte ris

Grøntsags steamer

Vask og snit hele salathovedet. Jeg bruger en salatslynge pose, det er sjovt. Brug 3/4 til salaten idag og læg resten på køl, så er det let at lave salat i morgen. Tilsæt de de rengjorte og snittede champignoner. Kog ris og afkøl dem. Jeg har købt en lille grønsags steamer, og med den er det let og hurtigt at dampe grøntsager fx. brocoli i mikroovnen uden de bliver smattede og kedelige. Buketter af fx broccoli kommes i streameren og 1 spsk vand og lidt salt, på med låget – husk at åbne damphullet. I min mikro skal den dampe sådan en portion i 1 ½ minut, men det er også en kraftig ovn, prøv dig frem. Skær den afkølede  brocoli i mundrette stykker og  bland dem forsigtigt i salaten. Tilsæt salt og friskkværnet peber.

Sovs:

Hæld væden fra bradepanden og i en gryde – tilsæt ekstra væske fx. fra kartoffelvandet. Kog det op.  Rør 1 tsk Maizena med top ud i 1 dl. mælk. Rør det i gryden.
Fordelen med Maizena i forholde til opbagt sovs er mange, bl.a. så klumper den aldrig, den er mildere for maven, den kan laves helt uden fedt – men på grøntsag/kartoffelvand med en bouillonterning. Kommer du creme fraish i en opbagt sovs, og den får lov at koge op, så skiller det. Det gøre en sovs jævnet med Maizena ikke.
Nå, men tilbage til vores sovs, er den for tykt så kom lidt mælk i – er den for tynd, rør lidt mere Maizena ud i lidt mælk. Kom også gerne en spsk creme fraich i -eller lidt madlavningsfløde – i dagens anledning, det giver en god smag.
Smag til med salt og friskkværnet peber.

Er du til vildtsmagen, så kom er par spsk. tyttebær eller ribs gele i sovsen. Eller som jeg – serverede det som tilbehør.

Selvom jeg synes der var lavet rigeligt sovs, så var sovseskålen tom, da vi var færdig! Der er nu noget specielt ved sovsen til en forloren hare – er du enig?