Tag-arkiv: butterdej

Indbagt kylling

 

Der er  mindst 1000 muligheder med kyllingebrystfileter, så hvorfor ikke prøve noget nyt.

Det er jo nem mad, så idag blev det til indbagt kylling  i butterdej med bacon, porre og pikantost, og det blev rigtigt lækkert.

Indbagt kylling

4 kyllingefileter
1 pakke bacon
1 stor porre
1 pakke pikantost
1 rulle butterdej fra køl

Salt, peber, knust hvidløg, 1 tsk paprika

1 sammenpisket æg til pensling

indbagt kylling
indbagt kylling

Den letteste måde, at lave perfekt sprød bacon, er at lægge skiverne på køkkenrulle, og så sætte den i mikroovnen. Steg den til det er sprødt og lækkert.

Knus det let.

Rengør og snit porren i fint.   Steg den et kort øjeblik på panden

Rør pikantost og porre sammen.

indbagt kylling

Brun kyllingefileterne på panden. Krydr med salt, peber, paprika og knust hvidløg.

Skær hver filet over, så der er 8 stykker.

Rul butterdejen ud, og dej den i 4 dele. Rul hver del yderligere ud, og del igen i 2 dele, så der nu er 8 dele.

Fordel ost og porre blandingen på de 8 dele. Drys med knust bacon. Pak dejen godt sammen, så der ikke er nogen huller eller sprækker. Læg dem med sammenføjningen nedad.

Pensel hver dejpakke med sammenpisket æg.

Bag kyllingepakkerne ved 175 grader varmluft i  ca. 25 minutter.

indbagt kylling

Server de lækre sprøde og saftige kyllingepakker rygende varme med en lækker salat eller dagens kartoffel.

 

Sprød skinkestang

 

Hver søndag samles børn og svigerbørn her hos os, for at spise, snakke og hygge. Vi  får på den måde rundet weekenden af, og sagt god uge til hinanden.

Det er en hyggelig tradition, som jeg egentlig ikke ved hvordan opstod?

I daglig tale hedder vores søndagsmiddage “folkekøkken, da der skal gang i de store gryder med far, mor – 3 børn med påhæng, 8 voksne,  og hvis alle har deres hunde med, så er der 7 hunde, der dog enes eksemplarisk, og kan spise i samlet flok enten i bryggerset eller på græsplænen, så det er jo dejligt.

Ind imellem kan det være svært at finde på, hvad der skal være på menuen? Så da min ene svigerdatter ønskede “skinkestænger” så var menuen jo klar.

Hvis det er til aftensmad, vil jeg beregne 1/2 stang pr. voksen – så jeg lavede 4 skinkestænger.

Sprøde skinkestænger, 2 voksne

1 butterdejs rulle fra køl
1 pakke skinke i strimler
1 pakke bacon
1 glas champignon
1 porre
1/2 pakke Pikant smøreost

1 sammenpisket æg

Skær baconen i mindre stykker og steg det på panden i lidt olie – eller læg det på et stykke køkkenrulle som placeres på en stor tallerken. Læg et stykke køkkenrulle over og steg det i mikroovnen – det giver et perfekt resultat.

Hæld vandet fra champignonerne og dub dem tørre – rist dem på panden.

Rengør porren og fjer de yderste grove blade. Skær den igennem og snit den i tynde stykker. Rist dem let på panden drys med salt og peber.

Lad al fyldet afkøle

Tag butterdejen ud af køleskabet ca. 5 før den skal bruges.

Rul den ud på det medfølgende bagepapir.

sprød skinkestang    sprød skinkestang

Læg skinken på midten af dejen.
Kom derefter fyldet ovenpå.

Pikantosten sættes i klatter på fyldet..

Skær resten af dejen i strimler. Buk enden op, og begynd at “flette” ved at tage skiftevis en dejstrimmel fra højre, og læg indover, og fra venstre og læg indover. Buk til sidst enden op.

Pensel stangen  med det sammenpiskede æg.

Bages ved 175 grader varmluft i ca. 25-30 minutter til den er gylden og sprød.

sprød skinkestang

Server salat og hjemmelavede ovnkartofler til og måske en lækker bearnaisesauce.