Tag-arkiv: chokoladekage

Saftig chokoladekage med squash

 

Jeg fik lavet en god saftig chokoladekage med squash i weekenden.

Det er utroligt så lækker svampet kagen bliver, bare fordi der kommer lidt groft revet squash i.
Mine squashplanter har ikke givet så stort udbygge som de plejer – måske det er den mærkelige sommer vi har haft?

Men nu var der en stor squash, og den skulle bruges til en kage.

Saftig chokoladekage med squash

 

Saftig chokoladekage med squash

3 æg
150 gram farin
125 gram sukker

300 gram mel
60 gram kakao
2 tsk, bagepulver
1 tsk natron
2 tsk vanilje

2,5 dl. kærnemælk, koldskål eller yoghurt
1 dl. olie

200 gram skrællet og groftrevet squash (drænet for væske)

150 gram grofthakket chokolade

Fremgangsmåde:

Pisk sukker og  farin sammen med æggene – pisk i minimum 5 minutter.

Tilsæt olie og kærnemælk ( jeg brugte en rest koldskål)

I en anden skål blandes de tørre ingredienser. Sigt melblandingen ned i æggesmassen – rør kun lige til dejen er ensartet.

Tilsæt groftrevet squash  ( skræl og riv på den grove side af rivejernet. Knug / klem så meget væske ud af squashen som muligt)

Tilsidst vendes den grofthakkede chokolade i kagen.

Jeg smurte en høj randform, men en springform ca. 24 cm kan også bruges.

Bag ved 175 grader varmluft – kagen i min silicone randform skulle have 37 minutter før den varm bagt.

 

Jeg pyntede den afkølede kage med en flødeostcreme som bestod af:

100 gram flødeost
200 gram florsukker
1 spsk rom ( kan erstattes med mælk eller vand)
kogende vand 1 tsk. ad gangen  indtil konsistensen er tyk,

Pyntes på toppen med ca. 50 gram mørk chokolade – grofthakket

Utrolig lækker, saftig og tilpas svampet chokoladekage ,

 

Brownie med chokolade

 

En lille søndagskage – en  brownie.
En kraftig chokoladekage, som man kun spiser 1 stykke af, så er chokoldetrangen mættet.

Den egner sig også som dessert med en kugle vaniljeis og nogle friske jordbær.

Du får opskriften, som jeg lavede den:

brownie brownie brownie

Brownie med chokolade

125 gram smør
200 gram god mørk chokolade
1 tsk. instant kaffepulver
3 æg
125 gram sukker
100 gram brun farin
2 tsk. vanilje extrakt
125 gram hvedemel
1 tsk bagepulver

Pynt;
1 håndfuld mandler, fint hakkede.
Bræk chokoladen i mindre stykker og kom den sammen med smør i en glasskål. Giv den 30 sekunder i mikroovnen, til smørret er smeltet.
Rør  til chokoladen er smeltet. Tilæt instantkaffepulveret i den varme chokolade – rør til kaffen er opløst.
Sæt til side, til afkøling

Pisk æg, sukker, farin og vaniljeextrakt let og luftigt.

Tilsæt den afkølede smør/chokolade/kaffe blanding

Rør bagepulveret ud i melet, og tilsæt det til dejen. Rør kun lige nok til at dejen er ensartet.

Fordel dejen i en form  ca 22 x22 cm med bagepapir.

Drys med fint hakkede mandler.

Bag kagen ved 175 grader,  ikke varmluft,  i ca 25 -30 minutter.  Kagen må endelig ikke overbages og  må gerne være fugtig i midten.

Glasur:
50 gram blødt smør
1 spsk. kakao
ca. 200 gram florsukker
ca. 3 spsk. færdiglavet kaffe

Rør smør, kakao og florsukker sammen og tilsæt en spsk. kaffe ad gangen, indtil glasurer er tyk, blank og uden klumper.
Fordel glasuren over den afkølede kage.

Så er der kage.
Nyd den med en god kop kaffe eller som dessert med is og frugter.

brownie