Tag-arkiv: cookies

Store chokolade cookies fra “Spis og Spar”

 

Jeg er altid på jagt efter en god småkage eller cookie opskrift.

I sidste uge så jeg madprogrammet Spis og Spar på DR1 – og kokken Jesper Vollmer kom med en opskrift på store, lækre syndige chocolate chip cookies – oprindelig fra bloggen  louiogbearnaisen.

Jesper Vollmer er jo tidligere køkkenchef hos dronningen – så jeg tænkt, at hvis kagerne var gode nok til dronningen, ja så var de nok også gode nok til min familie 🙂

Kagerne er super gode – virkelig, dog har jeg lavet mine lidt mindre en hans 70 gram kager – det blev lidt voldsomt – og mine kager på 40 gram blev rigeligt store.

Jeg skriver opskriften som jeg lavede den.

Store chokolade cookies fra “Spis og Spar”

180 gram sukker
210 gram farin
210 gram smør ( stuetemperatur)
2 små æg
360 gram hvedemel
1 1/2 tsk bagepulver
3/4 tsk natron
1 tsk. vaniljesukker
1/3 tsk salt ( kan udelades)
200 gram mørk chokolade, knapper eller grofthakket

Smør, sukker og farin piskes sammen – til en let og luftig masse.

Tilsæt æggene et ad gangen – pisk godt efter hvert æg.

Bland de tørre ingredienser sammen – og rør det i dejen.

Til sidst vendes den grofthakkede chokolade i.

Sæt dejen i køleskabet i minimum 1 time – gerne til dagen efter.

Indstil ovnen på  175 grader varmluft.

Store chokolade cookies fra "Spis og Spar"

Del dejen i 40 grams kugler – sæt kugler på bageplade med STOR afstand – de flyder godt ud.

Hvis dejen er iskold på giv hver kugle et let tryk – ellers synes jeg ikke de nåede at smelte helt ud.

Hvis du bedste kan lidt cookies bløde og seje skal de have 11 minutter

Hvis du bedst kan lide cookies let bløde skal de have 12 minutter

og hvis du bedst kan lide dine cookies sprøde skal de have 13 minutter.

Store chokolade cookies fra "Spis og Spar"

Lad dem afkøle på pladen, inden de flyttes over på en bagerist.

Denne opskrift vil jeg have i baghovedet som en basisopskrift, og så variere fyld og smag – de er vildt gode.

 

 

 

 

Store chokolade cookies

 

Efter sommerferien er kagedåsen helt tom.

Jeg lavede en portion af de lækre store chokolade cookies.  Jeg fik ryddet op i chokolade skuffen og fandt både mørk, hvid og mælkechokolade – så blev det også brugt.

Dejen er hurtig at røre sammen og bliver kun bedre af, at vente i køleskabet et par timer eller til næste dag.

store chokolade cookies

Store chokolade cookies 18 stk.

150 gram blødt smør
100 gram rørsukker
100 gram brun farin
2 tsk. vaniljesukker
1 æg
250 gram hvedemel
2 tsk. bagepulver
3 tsk. usødet kakaopulver
1/4 tsk. salt
250 gram grofthakket chokolade ( gerne en blanding af mørk, hvid og mælkechokolade)

Pisk den bløde smør, rørsukker, farin og vaniljesukker let og luftigt.
Tilsæt ægget og pisk dejen godt.
Sigt mel, bagepulver, kakao og salt  i dejen, Pisk kun til dejen er samlet.
Bland det grofthakkede chokoladen i dejen – brug en grydeske og arbejd chokoladen i dejen.
Lad dejen hvile i køleskabet,1/2 time gerne mere.

Del dejen i 18 kugler ( hver kugle vejer ca 50 gram )  Placer kuglerne på 2 bageplader  ( de flyder en del ud)

Bag kagerne midt i ovnen 175 grader ikke varmluft, i ca 15 minutter. Kagerne skal være gyldne i kanten og bløde i midten.

Lad kagerne afkøle på bagepladerne.

De er lækre, og har en sprød overflade og en dejlig blød kerne – uhmm.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sprøde småkager

 

Sommeren er over os -det er snart Sankt Hans,  og det betyder,  at der sker meget i haven og på markerne.  Vi har bl.a. lavet lækkert hø, men det kan du læse mere om efter opskriften.

Lidt bagværk har jeg nået at lave,  til det arbejdende folk. Det er bl.a blevet til lækre sprøde småkager med chokolade. De er absolut nemme at lave og et sprøde og lækre.

sprøde småkager

Sprøde småkager

150 gram smør – stuetemperatur
125 gram flormelis
125 gram brun farin
2 tsk. vaniljesukker
1 æg
1 tsk. bagepulver
1/2 tsk. natron
150 gram hvedemel
100 gram grofthakket chokolade
50 gram grofthakket nødder eller mandler

Rør smør, flormelis, farin og vaniljesukker sammen.

Tilsæt ægget.

Hæld melet i dejen og drys bagepulver og natron ned i melet – og fordel det i melet. Tilsæt chokolade og nødder og rør dejen ensartet.

Dejen kan med fordel laves den ene dag og bages den næste.

Sæt dejen på bagepladen i klatter – men god afstand da de flyder meget ud.

Bag dem ved 175 grader varmluft i ca. 10 minutter. De skal være gyldne og sprøde.

Lad dem blive et par minutter på bagepladen inden de flyttes over på bageristen.

Hø

Det har været rigtig god hø år i år – for vejret har været med os. Det kræver en vejrmæssig stabil periode, for at lave godt hø.
Det er nemlig et absolut must – at det får lov at tørre helt op, før det presses – der skal helst ikke komme nogen regn.
Og mens det var aller varmest, fik vi  slået hø.

Efter det havde ligget på marken en lille uge,  og tørret op i det varme solskin – blev det revet op nogle gange, for at vi kunne være helt sikre på, at al høet var HELT tørt!

Hø

Da høet var revet sammen i  lange rumper – blev det presset op i mini big baller og kørt ind i laden.

hø

 

 

Lækre jordbær cookies med hvid chokolade

 

Jeg har været nedlagt af en kraftig forkølelse med tilhørende ørepine, knaldende hovedpine og knive i halsen.

Det var slemt – men det værste var, smags og lugtesansen forsvandt helt, i et par dage.

Det var godt nok mærkeligt. Hvis jeg havde haft noget for øjnene, så havde jeg ikke haft nogen ide om, hvad det var jeg spiste..Øv

Jeg kunne mærke, når noget varmede på tungen, men hverken eucalyptus bolsjer, menthol eller andet kunne smages. Faktisk så troede jeg, at vores halsbolsjer var for gamle, siden de ikke smagte af noget.

Jeg havde slet ikke tid til at være syg. Jeg skulle både til Black Friday og firma julefrokost.

Black Friday er skyld i,  at jeg idag bagte disse cookies.

Vi var inde på McDonald og få en varm kop kakao og en lille kage. Jeg trængte til at sidde ned. Den lækker cookie jeg fik, var med hvid chokolade og tørrede jordbær i, og den smagte så godt – jordbærsmagen fik tankerne hen på sol og sommer.  Dem måtte jeg prøve at efterligne.

De ligner ikke helt dem fra McDonalds, men smagen er ret meget der hen ad.

Så mens vi venter på at brunkagedejen, der ligger i fryseren, skal blive klar – så får I lige denne her opskrift – med et strejf af sommer.

Lækre jordbær cookies med hvid chokolade

225 gram smør, blødt
150 gram sukker
1 æg fra en langbenet høne
100 farin
1 tsk. vanilje
1 tsk. bagepulver
300 gram hvedemel
50 gram kartoffelmel
150 gram hvid chokolade, grofthakket
2 spsk frysetørret jordbær
2 spsk koldt vand

Rør smør, sukker, farin og æg sammen.

Bland de tørre ingredienser sammen ( undtagen jordbær og chokolade) og rør dem i dejen.

Til sidst vendes jordbær og hvid chokolade i. Til sæt de 2 spsk. koldt vand, og saml dejen.

jordbær cookies med hvid chokolade

Del dejen i 32 dele, form dem til kugler, og læg dem på 2 plader med 16 på hver. Pres kuglerne falde.

Bag dem på midterste rille med 175 grader varmluft i ca. 9 minutter.

Smørbagte småkager med banan og havregryn

 

Hvem  har ikke prøvet, at der ligge 2 overmodne bananer i frugtskålen?

Bananer der skal bruges inden for kort tid ellers kan de smides ud!

I “stop madspildets navn”  har der været en del opskrifter på diverse banankager, men jeg har en lækker opskrift på smørbagte småkager med banan og havregryn. Og når der så listet dejlig mørk chokolade ned i dejen også – så sidder den lige i skabet.

Smørbagte småkager med banan og havregryn , ca 60 stk

250 blødt smør
200 gram sukker
200 gram farin
1 æg
2 mosede bananer
1 1/2 vanilje essens
250 gram hvedemel
350 gram havregryn
2 tsk kanel med lille top
1/4 tsk muskatnød
1 tsk natron
100 gram mørk chokolade, hakket

Smørbagte småkager med banan og havregryn
Smørbagte småkager med banan og havregryn
Smørbagte småkager med banan og havregryn

Smør, sukker og farin røres let og luftigt.
Tilsæt æg, mosede bananer og vanilje og rør godt.
Bland mel, havregryn, kanel, muskatnød, natron og hakket chokolade sammen og bland det i dejen. Rør kun lige til dejen er ensartet.

Sæt dejen på en bageplade med bagepapir i små klatter. Tryk klatterne flade.
Bag kagerne ved 180 grader i ca 10 minutter. Lad kagerne stå et par minutter, inden de flyttes til en bagerist.

Når kagerne er helt afkølede, lægges de i din flotteste dåse. Nyd dem til en skøn kop kaffe /te .

 

 

 

 

 

 

Peanutbutter-cookies med chokolade

 

Kagedåsen er tom! Det må der gøre noget ved.  Så kan vi få afprøvet en af opskrifter fra “afprøve” bunken.

Det er svært at vælge, for der er så mange spændende opskrifter – men valget faldt i dag på disse lækre peanutbutter-cookiesmed chokolade, som det så moderne hedder i dag.
Opskriften er fra  ugebladet Hjemmet.

Jeg skal ikke holde spændingen mere, men iler med opskriften. Jeg skiver den som jeg lavede dem.

Peanutbuttter-cookies med chokolade,  ca. 40 stk

200 gram peanutbutter
100 gram bløde smør
100 gram farin
100 gram sukker
1 æg fra glade høns
3 spsk mælk
1 tsk. vaniljesukker
200 gram hvedemel
1/2 tsk bagepulver
1/2 tsk natron
75 gram mørk chokolade – hakket
75 gram saltede peanuts ( jeg skyllede dem for at få det værste salt af -men det bestemmer du jo selv)

Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Pisk peanutbutter, smør, farin og sukker cremet og tilsæt æg, mælk og vaniljesukker. Sigt mel, bagepulver og natron sammen og rør det i dejen sammen med de saltede peanuts, Hvis du  ikke kan lide de hele peanuts, kan du hakke dem mindre. Til sidst blandes den hakkede chokolade i.

Form dejen til ca. 40 valnøddestore kugler ( brug en is kugle ske, hvis du har en)  og læg dem på en bageplade med bagepapir. Giv dem et let tryk med en gaffel og pres evt. lidt flere peanuts på dem som pynt.

Bag kagerne 8 – 10 min. – de skal være gyldenbagte og sprøde udenpå og bløde indeni. Lad dem stå et par minutter på pladerne, før de flyttes til afkøling på en rist.

Den skønneste duft vil snart brede sig huset, og hidkalde sulte børn og voksne.

Hvis du ønsker at variere opskriften, kan du erstatte de saltede peanuts med rosiner eller soltørrede bær.

Sæt dig godt tilrette med en god kop te eller kaffe, og nyd dit værk – en dejlig sprød kage, du fortjerne det.

Velbekomme