Tag-arkiv: fasaner

Fasaner i karry med vilde ris

Er du så heldig at have et par fasaner i fryseren, kan du lave denne lækre ret.

I stedet for kylling i karry – lavede jeg fasaner i karry. Det er en skøn ret.

Ved at koge fasanerne hele, og derefter pille kødet af, bevare kødet sin saftighed. Det er en ret der er strøget ind på familiens top 10 liste.

Endnu en fordel, er at retten passer sig selv. Når først fasanerne er kommet i kog, sammen med gulerøder, laurbærblade, salt og peber, kan du trygt forlade dem og lave noget andet.

Fasaner i karry, 4 personer.

2 hele, rensede fasaner
4 skrællede gulerøder, skåret i skiver
1 – 2 løg
5 laurbærblade
Salt og friskkværnet peber

Læg fasanerne i en stor gryde med grøntsager, salt, peber og laurbærblade. Hæld koldt vand på, til fasanerne er dækket.
Varm op til kogepunktet og skru derefter ned, så retten småkoger.

Lad fasanerne simre i ca 1,5 time, mærk efter om kødet er mørt. Jeg vendte fasanerne efter 3 kvarter.

Fasaner i karrysovs
Fasaner i karrysovs
Fasaner i karrysovs

Pil eller skær kødet fra fasanerne,

Hæld suppen igennem en sigte, for at fange urenheder.

Så er der sovsen. Jeg synes der hører en opbagt sovs til. Det er ikke så tit vi får det, men det passer sig godt til denne ret. Men alternativet er at jævne suppen  med mælk og maizena og tilsætte karry selvfølgelig,  istedet for den opbagte – du bestemmer selv, alt efter hvor fedtforskrækket du er.

Karrysovs:

50 gram smør
1 spsk karry
2spsk mel
Suppe fra fasanerne
1- 2 del mælk
evt. 1 knivspids chilli
salt og friskkværnet peber

Hæld karryen i gryden og varm det kraftigt op. Tilsæt smørret og lad det smelte.
Tag gryden af varmen og tilsæt melet og rør det glat.
Til sæt et par del suppe og rør igen til det er ensartet.

Sæt gryden på varmen og rør igen. Tilsæt mælk og rør.
Tilsæt mere suppe, indtil sovsen har den rette tykkelse.

Smag til med salt og peber. Lad sovsen  småsimre det giver karryen kraft og mere smag.

Lige inden servering, hældes fasan kødet i sovsen. Smag sovsen til, tilsæt evt. chillien. Bland kødet i sovsen og varm retten op på kogepunktet.

Jeg serverede vilde ris til – skønt og smagfuldt

fasaner i karrysovs-001

Fasaner i tarteletter med asparges.

 

Fasaner i tartelette

Når man er gift med en ivrig jæger, så kommer der en del jagtudbytte i fryseren,  bl.a. fasaner.

Tidligere har vi spist fasan spækket og tilberedt i en gryde. Det har aldrig været min ynglingsret. Jeg ved mange kun bruger brystet af fasanen, og kasserer resten, men det er også lidt fråds.

For et par år siden fandt vi på fasan i tarteletter ligesom høns i tarteletter – se det var noget helt andet. Kødet bliver skønt mørt, dejlig smag af asparges og en god sovs.

Fasanner i tartelitter med asparges

Fasaner i tarteletter med asparges, 4 personer

2 Fasaner, rengjorte
5 Lauerbærblade
1 Løg, hakket
2 Gulerødder
Salt og frisk kværnet peber

Fasaner og grøntsager sættes over i en stor gryde med koldt vand.  Tilsæt salt,  friskkværnet peber og lauerbærblade.  Når retten kommer i  kog,  vil der komme nogle urenheder, de skummes væk med en ske og kasseres. Skru ned for varmen, så retten koger stille og rolig.

Lad fasanerne koge til de er møre, det tager ca 1 – 1 1/2 time, stik i den med fx. en kødnål. Kødet skal virke blødt og mørt.

Lad gerne fasanerne trække lidt i suppen.

Pil al kødet af fasanerne  og skær det i mundrette stykker.

Fasaner i tarteletter med asparges

Sovs:

ca 1/2 – 1 liter af suppen,  som fasanen har kogt i.
1 dl. mælk
2 spsk Maizena
1 spsk flydende hønseboulion eller 1 terning
1 dåse asparges snitter
salt og frisk kværnet peber

Der er den gode gamle version med den opbagte sovs, og så er den den mere fedtfattige, men absolut lige så smagfulde sovs, af suppen som fasanen har kogt i,  jævnet med maizena,  og det var den jeg valgte idag.

Hæld suppen igennem en finmasket sigte, og lag den koge op. Rør maizena ud i mælken og rør det i den kogende suppe. Smag til med salt og frisk kværnet peber, Tilsæt 1 spsk god boulion gerne hønseboulion fra fx Oscar.
Hæld væsken fra aspargesen i sovsen og smag til. Er sovsen ikke tyk nok, tager du lidt mere Maizena og rører ud i lidt mælk. Bliv ved til sovsen har den tykkelse som DU kan lide.
Til sidst samles hele retten, fasankødet og asparges blandes i sovsen, og får lov at komme op på kogepunktet.

Varm tarteletterne – Så er der mad.