Tag-arkiv: flutes

Intervalstegt kalveculotte

 

Jeg er imponeret!

Intervalstegning er godt nok et hit. Jeg har læst om det flere gange – og idag skulle det afprøves.    Waaw

Hold op,  hvor blev det saftigt og smør mørt, og så er det så nemt.

Intervalstegt kalveculotte

1 kalveculotte (min var på ca 1,5 kilo  – men metoden er den samme.)
6 fed hvidløg
salt og friskkværnet peber

Tag culotten ud af køleskabet i god tid – så den har stuetemperatur,  når den skal steges.
Rids fedtlaget. Pres hvidløg og masser dem over hele stegen, krydr med salt og peber.

Varm ovnen op til 180 grader varmluft

Læg stegen i et ovnfastfad,  kom lidt vand i bunden.

*Sæt stegen i ovnen i 15 minutter – sæt derefter stegen på køkkenbordet i 15 minutter – den skal ikke tildækkes.

*Sæt stegen i ovnen igen, i 15 minutter – sæt derefter igen stegen på køkkenbordet i 15 minutter – den skal stadig ikke tildækkes.

*Sæt stegen i ovnen igen – nu med stegetermometer. Lad stegen få den ønskede temperatur 59 – 65  alt efter hvor rød-rose eller gennemstegt den skal være.

* Tag stegen ud igen og nu skal den pakkes godt ind. Først i staniol og derefter i et rent viskestykke eller et tykt håndklæde – lad den hvile i minimum 45 minutter.

Så kan den lækreste – saftigste og møre steg skæres ud, og serveres med lækkert tilbehør.

Vi fik nye danske kartofler, sprøde flutes med ost, salat med sprøde asparges / ærter og god sovs af stegeskyen.

intervalstegt kalveculotte

Intervalstegningen kan også foregå på grillen – og det skal også afprøves. Det er især nemt at styre, hvis man har en gasgrill, hvor temperaturen nemt kan kontrolleres.

 

 

 

 

Rosmarinbrød – perfekt til grillmenuen

 

Til en god grillmenu hører også en godt brød

Min søde datter laver tit  rosmarinbrød når vi griller,  og det er altid en succes.
Det er en god opskrift,  nem og enkel,  for dejen skal bare røres sammen  med en grydeske.

Dejen er lind, så der er ikke noget med at ælte og forme.
Dejen skal bare hæve, hældes i bradepanden, hæve igen og så bages og vupti – så er der det lækrest rosmarinbrød, smukt, sprødt og velduftende.
Kort sagt et lækkert brød.

Rosmarinbrødet kan også bruges til supper, ostebord osv.

Jeg har lokket opskriften ud af hende – I får den her:

Rosmarinbrød

50 gr. gær eller 1  brev tørgær
1/2 dl olivenolie
2 tsk. salt
7 dl. lunken vand
600 gram Tippo 00 mel ( alternativ almindeligt hvedemel)

Topping:
2 spsk olivenolie
Frisk rosmarin
1/2 spsk flagesalt

Gæren (eller tørgæren)  opløses i  det lune vand. Tilsæt olie, mel og salt. Rør dejen fri for klumper med en grydeske.
Dejen skal have konsistens som  tyk grød.
Dæk dejen til med et rent klæde og lad den hæve ca. 1 time

rosmarinbrød

Rør dejen igennem med grydeskeen og hæld den  i en bradepande ca. 20 x 30 cm beklædt med bagepapir.
Lad dejen efterhæve en halv times tid.

Pres fingerspidserne ned i dejen – alle 10 fingre , så der komme små fordybninger.
Fordel olien over dejen. Drys med flagesalt og frisk rosmarin.

Rosmarinbrødet bages ved 200 grader varmluft ca. 20-25 minutter til det er gyldent og lækkert.

Afkøles og skæres i passende firkanter
rosmarinbrød