Tag-arkiv: fudge

Vanilje fudge karameller med peanutbutter

 

Jeg advarer på forhånd – dette indlæg indeholder opskrift, der kan gøre dig stærkt afhængig af disse bløde, lækre og smagfulde vanilje fudge karameller med peanutbutter, der smelter på tungen.

Fudge karameller er ikke hårde, så de trækker tænder eller plomberne ud – næ de er bløde og lækre og smelter langsomt på tungen, hvis du kan lade være med at tygge i dem.

Første prøve batch lavede jeg i går – og familien fik lov at smage – stor begejstring. Jeg valgte at tage nogle med på arbejdet – så ikke vi kom til at spise dem alle selv.

De er utrolig enkelt og lette at lave, dog vil jeg ikke anbefale at børn lave dem selv, da karamelmassen bliver utroligt varm.

Vanilje fudge karameller med peanutbutter

1 dåse kondenseret mælk
120 gram smør
150 gram sukker
Marven fra en vaniljestang
2 spsk. sirup

1 stor spsk. peanutbutter, gerne med crunch

Digitalt stegetermometer, sukkertermometer eller lignende – indtil du ved. hvordan massen skal se ud, når den har den rette temperatur.

Kom alle ingredienserne ( undtagen peanutbutter) i en god kasserolle, og varm det langsomt op til massen er smeltet. Skru op på fuld varme og fortsæt med at røre mens massen når kogepunktet.

Vanilje fugde karameller med peanutbutter

Temperaturen skal op på ca. 120 grader,  kommer den over 130 grader, bliver det til almindelige hårde karameller.

Det tager ca. 10 – 12 minutter under omrøring,  inden  massen har nået de 120 grader.

Tag gryden af varmen og kom peanutbutter i, rør til peanutbutteren er helt rørt ud.

Vanilje fugde karameller med peanutbutter

Hæld massen i en form ca. 15 x 20 cm beklædt med bagepapir.

Lad den køle helt af og skær derefter karamellerne ud i mundrette bidder, med en skarp kniv.

Skal du imponere, så pak dine karameller ind i forskellig farvet cellofan – skal du bare hygge, så er det nok at læge dem i en skål – der er nem at nå.