Tag-arkiv: granatæble

Lækker grønkålssalat

 

Så blev det 2017 – et helt nyt spændende år, står klar til at blive udforsket.  Godt nytår til alle.

Efter decembers julefrokoster, knas, konfekt, hygge og lækker mad, er det nu rart igen,  at komme tilbage til et mere normalt kalorieindtag.

Lækker grønkålssalat

Vi spiser rigtigt meget rå grønkål og rosenkål i salater- for det er utroligt let, at lave en lækker salat og variere den med hvad der er i køleskabet og samtidig få ryddet op i køleskabet.

Dagens delikate salat er foruden grønkål og rosenkål også tilsat rosiner, granatæble, avokado, lidt groft hakket peanuts, salt, peber lidt citronsaft og lidt flydende honning – for det var det jeg lige havde ved hånden.

Jeg har en lille hurtighakker, der klare snitte arbejdet, på et par split sekunder. De rengjorte grønkålsblade (den stive blad midte skal kasseres) og de rengjorte rosenkål ( skær bunde af – og de yderste grove blade) placeres i hurtighakkeren og hakkes præcis på groft eller fint, som du kan lide det.

Lidt flydende honning og lidt citronsaft klæder de lidt grove grøntkålsblade .

Hvis du bruger en dejlig moden avokado, så giv den lidt citronsaft, så den ikke bliver brun. Skær den i mundrette bidder.

Halver granatæblet og bank med en ske på skallen, så kommer de lækre kerner ud .

Tilsæt en håndfuld rosiner,  et drys salt og peber – vend salaten rundt et par gange.

Top  salaten med en håndfuld grofthakkede peanuts eller nødder, og salaten er klar.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lækker grønkålssalat med æble og granatæble

Lækker grønkålssalat med æble og granatæble serveret til kalvelever med bløde løg.

Er der overhoved nogen der spiser lever mere ? Kalvelever  altså?

Jeg har et meget anstrengt forhold til lever. Det er ikke noget jeg har spist siden min barndom. Jo, jeg har faktisk forsøgt, for det er super sundt,  men nej, det går altså ikke.

Bondemanden er vild med kalvelever, der er steget dejligt nænsomt, så det er smørmørt, og serveret med lækre cremede bløde løg. Der der skal helst være til madpakken, dagen efter også.

Jeg laver det gerne til ham, jeg spiser bare noget andet….Sådan er der jo så meget.

Jeg serverede kogte kartofler og denne lækre og super sunde grønkålssalat til.

Grønkål har vi faktisk altid i urtehaven.  Den er vinterhårdfør, så hønsene får sådan en stængel fyldt med grønne blade, hver dag hele vinteren igennem. De elsker det, og ripper fuldkommen sådan en stængel. Der ligger kun stokken og midteribberne tilbage.

Grønkål er faktisk noget af det sundeste man kan spise. Jeg fandt dette på nettet – kilde I form:

Grønkål er noget af det sundeste, du kan sætte tænderne i.

Derfor skal du spise grønkål

Bitterstofferne i grønkål har i undersøgelser vist sig at kunne sænke indholdet af usundt fedt i blodet.

Samtidig er grønkålen særdeles fiberrig, hvilket også kan gavne dit hjerte-kar-system, da fibre forhindrer dit blod i at optage fedt. Grønkål har desuden vist potentiale til at beskytte mod kræft i bl.a. tarmen. Samtidig dækker 100 gram grønkål hele 20 pct. af dit dagsbehov for knoglestyrkende kalk.”

Jeg har tidligere forsøgt at lave grønkålssalat, men jeg syntes dengang, at det var alt for groft, at få ind i munden – så dengang lod jeg hønsene have deres mad i fred.

En god kollega fortalte, at hun havde lavet den bedste grønkålssalat, så nu måtte jeg altså prøve igen. Denne gang var min plan, at hakke det fint, så det ikke føltes så groft – og det blev rigtigt godt – og bondemanden var rimelig vild med smagen af dressingen af æbleeddike og honning.

 

Grønkålssalat med æble og granatæble

Grønkålsblade, så mange du lyster
1 stort æble, lidt citronsalt
valnødder, grofthakkede
granatæble
salt og peber

Dressing af flydende honning og æbleeddike, salt og peber

Skyl bladene. Fjern den grove midterrib. Snit bladene meget fint.

Skræl æblet, fjern kernehus og skær det i mindre stykker. Kom lidt citronsaft over æblestykkerne, så de ikke bliver brune.

Skær granatæblet over, og bank let med en ske, så kommer alle de lækre kerner ud. Kom så mange i du ønsker.

Hak valnødderne groft og drys dem over salaten. Jeg var meget spændt på disse valnødder. Det er nogle min store søn har indsamlet, og de har hænge til tørre de sidste måneder. De var så fine , og smager skønt – på ingen måde bitre som de ellers kan være. Dejligt at være selvforsynende i valnødder.

Krævn salt og peber over.

Dressingen:

Hæld  ca. 1 spiseskefuld æbleeddike i en lille kop.  Kom ca. 2 spsk flydende honning i og rør sammen. Smag til med salt og peber, og fordel dressingen over salaten. Bland salaten