Tag-arkiv: hjemmebag

Citronmåne, lækker svampet

 

 Jeg kan ikke lide citronmåne, ikke den fra tanken af ihvertfald. Faktisk er jeg normalt slet ikke vild med citronsmagen i kager. Min familie elsker citonmåne fra tanken . Jeg kalder det “akryl kage i cellofan”, for der så mange e-numre i, at den kan gemmes eller glemmes på bunden af køkkenskabet, og  hales frem et år efter, og  stadig  se “normal” /spiselig ud. Det er da skræmmende.

Nå, men jeg læste en opskrift på  hjemmelavet smørbagt citronmåne på Noget i ovnen/bagenørdens hjemmeside, og hvad gør man ikke for at forkæle familien i weekenden?
Men det var med blandede følelser, da jeg lavede kagen, men jeg må godt nok sige, at det var en god kage – men sjovt nok, så kunne den godt smage lidt mere at citron, så  jeg har rettet i opskriften, så der kommer mere citron i.
Kagen er sød nok  i forvejen, så den kan godt klare mere citron .
Jeg har også tilsat lidt mælk til opskriften, for min dej var meget tyk.

Citronmåne (fuldmåne)

150 gram blødt smør
150 gram sukker
3 æg
3 dl. vanilje yoghurt / tykmælk eller andet surmælksprodukt
1 dl mælk
250 gram hvedemel
1 tsk. vaniljesukker
1 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
2 økologiske  citroner ( der er ikke for at være hellig – men da vi skal spise skallen,  er det vigtigt, at de ikke er sprøjtede = øko)

Glasur:
ca. 200 -250 gram flormelis
Kogende vand, tilsæt 1 spsk ad gangen og rør, bliv ved til glasuren er fri af klumper og lækker tyk

Pynt:
Groft revet citronskal fra 1 øko citron

Rør smør, sukker og vaniljesukker luftigt.
Pisk æggene i et af gangen. Piske godt efter hvert æg.
Skyl citronerne og riv skallen på den ene citron (kun det gule) på den grove side af rivejernet – sæt til side.
Pres citronerne og tilsæt halvdelen i dejen – resten skal pensles på kagen, når den kommer ud af ovnen.
Tilsæt tykmælk eller yoghurt.
Bland bagepulver og natron i melet og rør det i dejen.
Tilsæt mælken. Rør til dejen er ensartet.

skøn citronmåne

Smør et tærtefad og hæld dejen i .
Bages  på nederste rille ved 175 grader i ca 40 minutter.
Tjek med en kødnål om kagen er bagt.
Så snart kagen kommer ud af ovnen, pensles resten af citronsaften over kagen.
Lad kagen afkøle, før du pynter kagen med glasur og drysses med citronskallen.

skøn citronmåne

Så er den dejligste svampede, solgule  sommerkage klar til en god kop kaffe og en velfortjent pause.
Jeg siger bare…Citronmåne fra tanken….du har ikke en chance mod denne lækre, smørbagte og smagfulde citron (fuld)måne.

Jordbærkage på mazarinbund

lækker mazarinbund  med vaniljecrem og jordbær
lækker mazarinbund med vaniljecrem og jordbær

Skøn saftig søndagskage med jordbær, blåbær eller lige din ynglings frugt.

Opskriften så jeg på “mad på 4. sal” bloggen, og vidste, at den skulle prøves. Jeg har tilrettet den lidt, så jeg skriver opskriften som jeg lavede den.

Mazarin bund:
125 gram smør
125 gram sukker
2 æg fra højbenede høns
125 gram groft revet marcipan
55 gram mel
1 tsk vaniliesukker
1 tsk bagepulver

Rør blødt smør med sukker. Tilsæt 1 æg af gangen. Marcipan, vanile, bagepulver og mel blandes i dejen- rør kun til dejen er ensartet.
Dejen fordeles i en 24 cm springform beklædt med bagepapir i bunden og smurt på siderne. Bages midt i ovnen ved varmluft 190 grader i ca 25- 30 min. Prøv med en kødnål om bunden er bagt.

Læg chokolade på den varme bund, og smør det ud over bunden. Stil på køl.

Kagecrem:
Du kan sagtens bruge crem fra pulver, men prøv bare en enkelt gang at lave denne nemme opskrift.

2 dl mælk
2 spsk maizena
2 æg fra glade høns
2 spsk sukker
Vanilie, jeg brugte min Dr. Øtker tvister, alternativ er 1 tsk vaniliesukker, eller korn fra 1/2 vanilie stang.

Rør maizena ud i mælken, pisk æg, sukker og vanilie i. Varm herefter blandingen langsomt op, mens du pisker. Du må ikke forlade gryden. Når du ser de første bobler i kanten af gryden er den færdig. Hæld cremen op i en skål, og dæk med film – helt ned på selve cremen, det modvirker kondens og kedelig skind på cremen.113

Sæt cremen i køleskabet til den er helt kold. Cremen kan bruges som den er, men jeg valgt at piske 2,5 dl flødeskum i cremen. Jeg tilsatte desuden 1 spsk ROM, for den gode smag, det kan udelades. Cremen kan varieres med fx. 1 tsk. mandel/rom/ karamel essens.

Montering: Find dit smukkes fad, fordel cremen på  bunden.  Skær jordbærerne i skiver og fordeles over cremen.

Bryg en god kop kaffe og nyd til  din kage -velbekomme.

Kanel stjerne

Diverse madforaer bugner med billeder af ” Nutellastjernen”. Jeg blev også fristet til at prøve, dog i en version med kanel og Nutella mellem lagene. Den er meget nemmere, end det færdige resultat ser ud til.

3,5 dl lunet kærnemælk / mælk
1 pak tørgær/ gær
100 gr smør
Ca 600 gr mel ( har du Tippo 00 så brug endelig det)
1 æg fra en glad høne
1/2 tsk salt
1 spsk sukker

Remonce til 1. og 3.lag:
150 gr blødt smør
3 store tsk kanel
3 spsk sukker

2- 3 spsk Nutella til 2. lag

Rør gæren ud i den håndvarme kærnemælk tilsæt det bløde smør. Rør mel, æg, salt og sukker i. Hvis du er så heldig at have en rørmaskine, så lad den klare ælte arbejdet. Lad maskinen ælte dejen i 10 minutter. Er dejen for fast, tilsæt et par skefulde vand. Dejen skal være blød og smidig, og kun lige slippe skålen. Dæk skålen til med et fugtigt klæde og lad den hæve til dobbelt størrelse ca. 30 til 60 minutter.

153

Del dejen i 4 lige store dele, og rul hver del ud til ca 25 cm. Er du så heldig at have et bage underlag, så ruller du ud til cirklen 25 cm ellers må du have fat i målebåndet. Læg bunden på en bageplade med bagepapir . Smør 1/2 delen af  remonce, læg næste dej cirkel oven på, smør med Nutella, næste dej cirkel ovenpå smøres med  resten af remoncen og sidste dej cirkel øverst. Klem lagende sammen, hele vejen rundt.

 

154Nu kommer det sjove. Find et glas eller lignende med diameter på ca 5 cm, og sæt det på midten – tryk let, fjern glasset igen. Der skal kun skæres ind til denne kant.
Del dejen i 4 dele.
Del hver kvarte del midt over ( ialt 8 dele)
Del igen, hver kvarte skal deles, så der er 4 dele på hver kvarte ( ialt 16 dele)

156

Tag et stk. dej  i højre og et  i venstre hånd. Den i højre hånd vrides 2 gange til højre og den i venstre hånd vrides 2 gange til venstre. Enderne trykkes let sammen. Fortsæt hele vejen rundt.

Lad den efterhæve. Ca 20 – 30 minutter. Pensles med æg eller mælk. Bages ved 200 grader i ca 15 – 20 minutter.

Sæt dig godt tilrette med en god bog, bryg en velfortjent kop kaffe. Nyd den herligste duft der breder sig i hele huset, og glæd dig til prøvesmagningen.

Når du først har teknikken, så åbner det op for at lave: Hvidløg/pesto stjernen til suppen, pizza stjernen i stedet for den klassiske pizza og og og…. Kun fantasien sætter grænsen..