Tag-arkiv: hurtig hævning

Pizza, super hurtig uden udrulning

 

din familie vil elske denne pizza
din familie vil elske denne pizza

Nem og sprød pizza, der kun skal hæve en gang og ingen fancy udrulning. Dejen fordeles bare med en kniv eller dejskraber.

Fyldet kan varieres alt efter ønsker og køleskabets indhold.

Inspirationen er fra Bagenørd en spændende blog med mange gode ideer.

Det er absolut nem og billig mad. Har du  travlt, kan du hurtig hæve ( se forklaring længere nede) og  have din pizza klar inden for en time fra start til færdig bagt pizza. Her taler vi om hjemmelavet Fastfood,  men mere mættende, billigere og sundere end pizzamandens mad.

Et god tip – bag gerne flere, da de også er skønne i madpakken.

Bund til en stor bradepande

4 ,5 dl lunt vand
25 gram gær / eller 1/2 pose tørgær
500 gram hvedemel  eller Tippo 00 **
1 tsk salt
1 tsk sukker
2 spsk olie

Fyld:
Fx skinke, bacon, peperoni eller cocktailpølser
Ost
Pizzasovs, hjemmelavet eller 1 brik færdig Pizza sovs fra Netto til en rund femmer.
Ekstra oregano og 3 -4 pressede hvidløg ( kan udelades)

all kan lave denne pizza
alle kan lave denne pizzadej

Rør gær eller tørgær ud i vandet. Rør mel , salt og sukker i. Det skal være som tyk grød. Dejen skal ikke æltes, kun røres til en ensartet grød.
Fordel dejen i en stor bradepande beklædt med bagepapir. Dejen smøres nemmest ud med en dejskraber eller kniv.
Fordel pizzasovsen over dejen, og drys med oregano og presser hvidløg.
Drys osten over , og til sidst skinken.

Familiens ynglings piza
Familiens ynglings pizza

Lad pizzaen hævet i ca 1 time. eller hvis du har travlt så kan du hurtighæve på den havle tid: Sæt bradepanden ind i ovnen og tænd for lyset eller på 40 grader, så hæver du på 30 minutter. Varm derefter ovnen op til 250 grader. Sæt pizzaen i ovnen, skru ned til 200 grader varmluft og bag i ca 15 – 20 minutter til bunden er sprød og lækker. Hold øje.

Ønsker du en mere grov bund, kan du udskifte 100 gram mel med fuldkornsmel.

pizza hurtigere og bedre end pizzamanden
pizza hurtigere og bedre end pizzamanden

 

** Tippo 00 er fint malet Italiensk hvede. Særdeles velegnet til brød og pizza pga. det store protein indhold. Proteinet er forklaringen på melets bageevne. Det er proteinerne der danner den gluten (lim) der får melet til at optage vandet og indgår i forbindelse med det. Det er forklaringen på at italiensk mel giver bedre bageresultater end dansk mel.