Tag-arkiv: hvidløgs stjerne

Kanel stjerne

Diverse madforaer bugner med billeder af ” Nutellastjernen”. Jeg blev også fristet til at prøve, dog i en version med kanel og Nutella mellem lagene. Den er meget nemmere, end det færdige resultat ser ud til.

3,5 dl lunet kærnemælk / mælk
1 pak tørgær/ gær
100 gr smør
Ca 600 gr mel ( har du Tippo 00 så brug endelig det)
1 æg fra en glad høne
1/2 tsk salt
1 spsk sukker

Remonce til 1. og 3.lag:
150 gr blødt smør
3 store tsk kanel
3 spsk sukker

2- 3 spsk Nutella til 2. lag

Rør gæren ud i den håndvarme kærnemælk tilsæt det bløde smør. Rør mel, æg, salt og sukker i. Hvis du er så heldig at have en rørmaskine, så lad den klare ælte arbejdet. Lad maskinen ælte dejen i 10 minutter. Er dejen for fast, tilsæt et par skefulde vand. Dejen skal være blød og smidig, og kun lige slippe skålen. Dæk skålen til med et fugtigt klæde og lad den hæve til dobbelt størrelse ca. 30 til 60 minutter.

153

Del dejen i 4 lige store dele, og rul hver del ud til ca 25 cm. Er du så heldig at have et bage underlag, så ruller du ud til cirklen 25 cm ellers må du have fat i målebåndet. Læg bunden på en bageplade med bagepapir . Smør 1/2 delen af  remonce, læg næste dej cirkel oven på, smør med Nutella, næste dej cirkel ovenpå smøres med  resten af remoncen og sidste dej cirkel øverst. Klem lagende sammen, hele vejen rundt.

 

154Nu kommer det sjove. Find et glas eller lignende med diameter på ca 5 cm, og sæt det på midten – tryk let, fjern glasset igen. Der skal kun skæres ind til denne kant.
Del dejen i 4 dele.
Del hver kvarte del midt over ( ialt 8 dele)
Del igen, hver kvarte skal deles, så der er 4 dele på hver kvarte ( ialt 16 dele)

156

Tag et stk. dej  i højre og et  i venstre hånd. Den i højre hånd vrides 2 gange til højre og den i venstre hånd vrides 2 gange til venstre. Enderne trykkes let sammen. Fortsæt hele vejen rundt.

Lad den efterhæve. Ca 20 – 30 minutter. Pensles med æg eller mælk. Bages ved 200 grader i ca 15 – 20 minutter.

Sæt dig godt tilrette med en god bog, bryg en velfortjent kop kaffe. Nyd den herligste duft der breder sig i hele huset, og glæd dig til prøvesmagningen.

Når du først har teknikken, så åbner det op for at lave: Hvidløg/pesto stjernen til suppen, pizza stjernen i stedet for den klassiske pizza og og og…. Kun fantasien sætter grænsen..