Tag-arkiv: kondenseret mælk

Kanel æblekage med blød karamelglasur

 

Uha, jeg har fået lavet en god kage – en kanel æblekage med blød karamelglasur

Jeg ændrede eller lidt i opskriften, da der efter min mening altid er alt for meget sukker og fedt  i de amerikanske opskrifter, og så skal der altså kanel på æblestykkerne i mine kager.

Kagen var selvfølgelig god nybagt, men næsten bedre dagen efter, da fugten fra æblestykkerne gjorde kagestykkerne dejligt saftige.

Den bløde karamelglasur  er et kapitel for sig – NØJ den er god – og så let at lave.

Original opskriften er her

I får opskriften som jeg lavede kagen – og den er straks røget ind på familiens top 10 liste.

Kanel æblekage med blød karamelglasur

3 æg
225 gram sukker
2 dl. yoghurt, A 38 eller andet surmælksprodukt ( jeg brugte vaniljeyoghurt)
1 dl smagsneutral olie, fx solsikke eller raps olie
325 gram mel
2 tsk. bagepulver
1 tsk natron
2 tsk. vaniljesukker

2-3 skrællede æbler og uden kernehus – skåret i mindre stykker
2 tsk kanel
1 tsk. sukker

Blød karamelglasur
50 gram smør
150 gram brun farin
1 dl kondenseret mælk
1 tsk vaniljesukker

En håndfuld hakkede nødder eller  mandler

Tænd ovnen på 175 grader varmluft
Pisk æg og sukker til det er lyst og tykt – minimum 3 minutter
Bland bagepulver, natron og vaniljesukker op i melet og rør.

Kom melet op i æggemassen sammen med olie og yoghurt -og rør kun lige til dejen er ensartet.

Fordel dejen i en lille  bradepande( ca. 24 x 32)  beklædt med bagepapir

Kom æblestykkerne i en plasticpose med kanel og sukker og ryst godt.

Fordel æble/kanel stykkerne over dejen og tryk dem evt. lidt ned i dejen

Bag kagen ca. 30-35 minutter ( tjek med en kødnål om kagen er bagt)- lad den køle af inden den overtrækkes med den skønne karamelglasur.

Kom smør, farin og kondenseret mælk op i en gryde.
Lad blandingen komme i kog mens der røres. Lad glasuren koge i ca. 2 minutter.

Fordel karamelglasuren over kagen og drys med hakkede mandler.

 

 

Flødeis

 

Jeg har lavet lidt is til fryseren, nu lover de jo sommer vejr i næste weekend – ju hu og endelig, må man vel gerne sige.

Opskriften er super nem og hurtig – og giver perfekt is, selv uden ismaskine.

Det er 2. gang jeg laver den, og jeg er helt forblændet at, hvor lille arbejdsindsats der skal til at lave en skøn skøn is – helt uden iskrystaller. Så er man da sikker på at få flødeis. Se tidligere indlæg her.

Du kan sikkert finde is, der er billigere end denne,  for denne portion koster ca. kr. 30 – men til gengæld så får du en is uden tilsætningsstoffer, og en lækker is der smager som is gjorde i “gamle dage” nemlig af fløde.

Jeg går og leger  med en ide om,  at lave en islagkage, hvor jeg laver en bund, a la den fra cheese kage – altså en kikse bund, og så denne lækre is oven på, og måske et lag sorbet is øverst?

Du hører nærmere.

Flødeis

1/2 liter piskefløde
1 dåse kondenseret mælk
5 spsk Bailys

Fyld: Chokolade, Daim, makroner, jordbær, nødder  osv.

flødeis

Bland fløde og kondenseret mælk sammen, og pisk til blandingen er cremet og danner bløde toppe.

Bland Bailys  og dit fyld i.

Kom isen i en tætsluttende beholder og frys den i ca 6 timer – gerne natten over.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Roulade småkager

Kagens dag, sagde de i radioen, da jeg kørt hjem fra arbejde. Jamen altså….Hvor heldig har man lov at være.
I går aftes lagde jeg dej til lidt småkager, da dåsen var helt gabende tom.

Dejen blev rullet til 2 roulader og lagt i køleskabet, så de var rigtig kolde og klar til at blive skåret ud i dag.
Jeg har tidligere bagt de sprøde smørbagte roulade småkager eller spiralkager som nogen også kalder dem, men syntes dengang, at de var lidt kedelige i smagen, så disse er pimpet op, og hold da op hvor blev de lækre.

Rouladesmåkager
Roulade småkager

Dejlig vaniljedej med nødder mod kakaodej med chokolade.

Kagerne blev gode – næsten for gode . Svært at lade være  med, at spise bare en til og en til…

Du får den pimpede opskrift.

Roulade småkager

Hvid dej:
200 gram koldt smør
3/4 del sukker
1 tsk vaniljesukker
1/2 tsk. bagepulver
1 æggeblomme
4,5 dl mel
50 gram nødder

Brun dej:
200 gram koldt smør
3/4 dl sukker
2 spsk kakao
1/2 tsk bagepulver
1 æggeblomme
2 gode spsk kondenseret mælk eller fløde/mælk.
4,5 dl mel
50 gram mørk chokolade

Skær det kolde smør i tern og findel det i melet. Hæld sukker og bagepulver i. Saml dejen med æggeblommen og varmen fra dine hænder.

Dejen skal ikke æltes men samles til en ensartet dej.

I den hvide dej kommes vanilesukker og meget fint hakkede nødder i – jeg kom dem i persillehakkeren – det fungerede fint.. Er dejen blevet for varm, kan den hvile i køleskabet inden udrulning.

I den brune dej, blandes kakao og den fint hakkede chokolade – jeg sendte min chokolade igennem persillehakkeren og det fungerede fint. Jeg samlede dejen med 2 gode spsk kondenseret mælk. Det var mest fordi jeg havde det i overskud, og det skulle bruges, men det gav en rigtig god smag, men mælk eller fløde kan også bruges.

Del både hvid og brun dejklumper i 2, så er det nemmere at rulle ud.

Rul den hvide dej ud på et stykke bagepapir, læg et andet bagepapir over, og vend dejen, træk nu bagepapiret forsigtigt af. På denne måde er du sikker på, at dejen ikke sidder fast på bagepapiret og derved er svær at rulle.

Gør det samme med den brune dej. Læg derefter den brunde dej over den hvide dej – ret til, så begge dej stykker er ca lige store.

sprøde smørbagte rouladesmåkager
smørbagte roulade småkager

Rul dejen forsigtigt sammen. Pak endestykkerne sammen, så der ikke er hul ind i enderne.

Du kan enten lægge rouladerne i køleskab eller fryser indtil du har tid til at bage dem eller skære dem ud i ca 3 mm tykkelse og bage dem med det samme ved 175 grader varmluft i ca 8 minutter.

Glædelig kagerne dag.

Is uden ismaskine og iskrystaller

 

Selvom du ikke er den heldige ejer af en ismaskine, så kan du stadig lave lækker is uden de kedelige iskrystaller.

Opskriften er utrolig nem og enkel, og den smager rigtigt godt, og selvom jeg var fristet til at køre den i min dejlige ismaskine, bare for en sikkerheds skyld så lod jeg være.
Resultatet blev rigtigt godt –  min is kunne dog godt  have brugt 1/2 time længere i fryseren.

Inspirationen fandt jeg på Nigella.com, men I får opskriften som jeg lavede den.

Is uden ismaskine og iskrystaller

Lækker is med Baylis

5 dl piskefløde
1 dåse kondenceret mælk
5 spsk Bailys
100 gram  god chokolade, hakket

I en skål blandes fløde og kondenseret mælk.

Brug elpiskeren og pisk til blandingen danner små bløde toppe.

Bland  Bailys og hakket chokolade i.

Kom isen i en beholder og læg den i fryseren. ca 6 timer alt efter beholderens størrelse. Lav den gerne dagen før, så du er sikker på at den er frosset helt igennem.

Min is var som sagt ikke helt stiv, men smagte skønt. Vi spiste den med lidt hjemmelavet rabarbergrød til. Lækker sødme til rabarbernes syrlighed.

Uha den var god, ingen iskrystaller overhovedet. Baylies gav isen en smag af skildpadde is.

Jeg sad tilbage med ideer om, at der kunne komme knuste Oreos i, eller valnødder, skildpadder, jordbærmos og og og. Kun fantasien sætter grænser.