Tag-arkiv: Koteletter med ben

Saftige skaftekoteletter

 

Jeg er ikke normalt særlig vild med koteletter !

Disse maskinskårede, tynde kødskiver, der efter stegning er nogle sørgelige kødstykker, som ærligtalt ikke er nogen speciel kolonarisk oplevelse. Nej tak.

Hvis de så i det mindste var til at skære en lomme i og fylde med noget spændende – men det er ganske umuligt –  de er så tynde!!

Det eneste de kan bruges til, er koteletter i fad, godt dækket af flåede tomater, champignon og lækker paprikasovs.

MEN MEN MEN – er håb endnu for mormor retten panerede koteletter – dog pimpet lidt op .
Jeg købte en pakke skaftekoteletter i den lokale Kvickly.
3  koteletter med ben/skafte 900 gram fra den glade bornholmer gris.

300 gram pr. næse, det svarer til en god bøf.  Det er mere kød en jeg normalt sætter til livs.

Jeg vil sige,  at skaftekoteletter er grisens svar på en god T-bonesteak.

De blev så utroligt møre, saftige og helt uimodståelige. Jeg tror det er et samspil mellem tykkelsen og så benet, der gør kødet så saftigt og mørt.
Hvis jeg en anden gang skal have koteletter, så skal det være på denne måde – det er også lækker gæstemad.

Saftige skaftekoteletter

1 skaftekotelet pr. næse, ca. 3-4 cm tyk
Pikantost

Panering:
ca. 2 æg
Rasp
3 fed hvidløg
Revet  fast/hård  ost fx. Pamigiano Reggiano eller Castello øko Gouda Limited Edition modnet i minimum 17 måneder ( fundet i Netto)
Salt og peber

Olie og flydende margarine til at brune i.

En god portion rasp på en tallerken. Tilsæt 3 pressede fed hvidløg.
Riv en god portion af den faste ost og bland det godt sammen

Skær en dyb lomme i hver kotelet og fyld  Pikantost i.
Dup hver kotelet tør med lidt køkkenrulle.

Pisk æggene sammen.

Vend hver kotelet i først æg og dernæst raspblandingen.

Varm olie/margarinen op,  og brun koteletterne på alle sider.
Drys med salt og peber.

Læg dem i et ovnfastfad og stil dem i ovnen ved 175 grader (ikke varmluft) i ca 25 minutter. Lad dem hvile i ca. 10 minutter.

Jeg serverede grønkålssalat med broccoli,  forårsløg og avocado   samt bagt kartoffel til.

Sikke et festmåltid.