Tag-arkiv: kyllingefilet

Krydrede kyllingenuggets

 

Med ganske få ingredienser , kyllingefileter, æg, rasp og et brev tomatsuppe, kan der fremtrylles den lækreste kyllingeret a la krydrede kyllingenuggets.  Saftige inden i, og sprøde udenpå.

Krydrede kyllingenuggets

4 kyllingefileter
1 brev Knor tomatsuppe sprød fried chicken
1 tsk. løgpulver
1 tsk. paprika
1 sammenpisket æg
Rasp
salt og peber.
2 spsk mel

 

Olie til stegning.

Skær sener og evt. hinder af fileterne og skær dem i aflange tykke stykker.

kyllinge nuggets

Bland rasp og tomatsuppe, løgpulver og parpika sammen på en tallerken.  Hæld melet op i en anden tallerken.

kyllinge nuggets

Vend kyllingestykkerne i sammenpisket æg og derefter i mel og igen i æg og derefter i rasp blandingen.

kyllinge nuggets

Steg kyllingestykkerne i olie i ca. 5 minutter,  til de er brune og lækre på alle sider. Drys med salt og peber.

Læg stykkerne på et stykke fedtsugende papir.

kyllinge nuggets

Server med en lækker salat, kartofler eller lige hvad du bedst kan lide.

Indbagt kylling

 

Der er  mindst 1000 muligheder med kyllingebrystfileter, så hvorfor ikke prøve noget nyt.

Det er jo nem mad, så idag blev det til indbagt kylling  i butterdej med bacon, porre og pikantost, og det blev rigtigt lækkert.

Indbagt kylling

4 kyllingefileter
1 pakke bacon
1 stor porre
1 pakke pikantost
1 rulle butterdej fra køl

Salt, peber, knust hvidløg, 1 tsk paprika

1 sammenpisket æg til pensling

indbagt kylling
indbagt kylling

Den letteste måde, at lave perfekt sprød bacon, er at lægge skiverne på køkkenrulle, og så sætte den i mikroovnen. Steg den til det er sprødt og lækkert.

Knus det let.

Rengør og snit porren i fint.   Steg den et kort øjeblik på panden

Rør pikantost og porre sammen.

indbagt kylling

Brun kyllingefileterne på panden. Krydr med salt, peber, paprika og knust hvidløg.

Skær hver filet over, så der er 8 stykker.

Rul butterdejen ud, og dej den i 4 dele. Rul hver del yderligere ud, og del igen i 2 dele, så der nu er 8 dele.

Fordel ost og porre blandingen på de 8 dele. Drys med knust bacon. Pak dejen godt sammen, så der ikke er nogen huller eller sprækker. Læg dem med sammenføjningen nedad.

Pensel hver dejpakke med sammenpisket æg.

Bag kyllingepakkerne ved 175 grader varmluft i  ca. 25 minutter.

indbagt kylling

Server de lækre sprøde og saftige kyllingepakker rygende varme med en lækker salat eller dagens kartoffel.