Tag-arkiv: melede kartofler

Mazarinkage uden mel og smør

 

Det lyder for godt til at være sandt, at lave en lækker, svampet og saftig mazarinkage – uden hverken mel eller smør !

Men det er muligt med denne opskrift, og
-Kagen kan spises  uden kalorieregnskabet ryger sig en tur.
-Kagen kan spises af glutenallergikere.

Hovedingrediensen er kogte, melede, mosede kartofler, der giver kagen den saftige, marcipanagtige konsistens,

Opskriften som jeg lavede den:

Mazarinkage

400 gram melede kartofler (fx. bagekartofler)
4 æg / delt i blommer og hvider
250 gram sukker
2 tsk vaniljesukker
1 spsk mandelessens
100 gram smuttede og hakkede mandler

Topping:
50 gram mørk chokolade

Kog kartoflerne møre.  Pil og mos dem med en gaffel og lad massen  køle lidt af.

Mazarinkage uden mel og æg  mosede kartofler

Pisk hviderne stive.

Pisk æggeblommerne med sukker og vaniljesukker, til de er hvide og luftige. Kom de mosede kartofler og  de fint hakkede mandler i æggemassen.

Tilsæt mandelessensen.

Fold æggehviderne forsigtigt i dejen..

Mazarinkage uden mel og æg

Smør en springform ca 24 cm i diameter, og fordel dejen jævnt.

Bag kagen ved 175 grader varmluft – midt i ovnen i ca 45 – 50 minutter. Tjek med en kødnål om kagen er bagt.

Mazarinkage uden mel og æg  Mazarinkage uden mel og æg

Smelt chokoladen og fordel den over kagen.

Jeg synes kagen var allerbedst afkølet, så den fulde smag og den macipanagtige og svampede konsistens rigtigt kom frem.

Kan spises som dessert med is og frugter, eller til en dejlig kop kaffe,