Tag-arkiv: nem mad

Kyllingekødboller i tomatsovs

 

 

kyllingekødboller og pasta i tomatsovs

En pakke kyllingefars fandt vej i indkøbskurven..Hvad stiller jeg op med dem?

Heldigvis kom jeg i tanke om Lady og Vagabond mad.  Smagfulde kyllingekødboller  i en lækker cremet  tomatsovs, og så ovenikøbet super nemt og hurtigt at lave. En oplagt ret at lade børne være med til.

Kyllingekødboller:

1 pakke kyllingefars 450 gram
1 lille revet løg
2 fed hvidløg, pressede
1 æg
1 – 2 dl. mælk
2 spsk rasp med top
1 spsk mel
1 spsk oregano
salt og peber

Frisk pasta

Sovs:
1/2 liter tomatsovs (2 brikker)
3 dl. vand
2 fed hvidløg presset
1 lille revet løg
1 spsk oregano
Salt, frisk kværnet peber og et nip sukker

Ost og evt. frisk persille til at drysse over retten.

Rør farsen sammen,  lad den hvile i  10 – 15 minutter. I mellemtiden sættes sovsen over. I en pande med låg, røres ingredienserne til sovsen sammen. Lad sovsen simre, jo længere tid, des bedre smag.

ca 15 minutter inden der skal spise, røres  farsen igennem igen, den har  sikkert brug for  lidt ekstra væske/mælk, hvis den er blevet lidt for fast.

kyllingekødboller i tomatsovs

Kødboller formes  med en spiseske og  placeres forsigtig i sovsen. Lad dem småkogte ca 10 minutter. Kog den friske pasta – 4 minutter, så er den done.

Smag på sovsen, og ret til, hvis den mangler noget.
Inden servering drysses revet ost og evt. en håndfuld hakket persille over.

Så er det mad. Velbekomme