Tag-arkiv: oksefars

Cremet oksekødssuppe

 

Med det vejr der har været i weekenden, og med al den snot og ondt i halsen der er rundt omkring,  er det oplagt at servere en god gang dampende varm, cremet suppe.

Jeg kender en god suppe. Smagfuld, cremet og let at lave.

Den er så enkel, at jeg normalt ikke bruger opskrift, men jeg har forsøgt at skrive det ned, så du også kan få glæde at denne lækre suppe.

cremet oksekødssuppe

Cremet oksekødssuppe, 3 personer

500 gram oksefars
2 store porre
1 liter grøntsagsbouillon
salt og peber
1 pakke Pikantost
1 spsk Maizena + vand til at røre det ud,

Brun oksefarsen i lidt olie, og lad den få farve.

Rengør porrerne for jord. Skær roden af og de groveste af toppen.

Snit de grønne toppe groft. Skær de fine hvide stykker af porrerne,  i lidt større stykker/ ringe ( det skal i suppen til sidst, så der er lidt fyld)

Tilsæt det grønne af porrerne og grøntsagsbouillonen.

Smag til med salt og peber.

Lad suppen simre i minimum 30 minutter.

 

Kom de fine hvide porre ringe i supper og lad dem koge et par minutter

Tilsæt Pikantosten og lad den smelte.

cremet oksekødssuppe

Kog suppen op og  tilsæt Maizena, udrørt i vand – både for at få den rette konsistens, men ellers vil suppe ikke blive glat og lækker, men man vil kunne se  osten skille lidt.

Smag til igen, måske skal der mere salt / peber  eller bouillon.

Server suppen rygende varm med et dejligt flutes til. Bagt fx efter denne opskrift formet til 2 flutes og bagt i 15 minutter.

Jeg har lavet denne suppe en del gange. Og folk der normalt ikke er suppe fan, har spist den med velbehag. Den er også lækker, smagfuld mættende og cremet. Og bare rolig man kan ikke smage osten. Den er bare med til at fuldende og afrunde smagen.

Den er yderst behagelig.

cremet oksekødssuppe

 

 

 

Oksefarsbrød

 

Aftensmaden idag, er en ide jeg har haft længe – og det blev godt. Rigtigt godt.

Jeg ved ikke om jeg har nogen livretter. Selvfølgelig er der nogen retter jeg kan lide bedre end andre, og nogle jeg slet ikke kan få ned. Men ellers tror jeg, at min livret er veltillavet mad. Mad med det ekstra krydderi – nemlig kærlig og omtanke.

Dagens lækre saftige oksefarsbrød er en af mine nye livretter. Det var ikke specielt dyrt, svært, eller indviklet. Og ingredienserne kan varieres alt efter temperament og køleskabets formåen.

Du får opskriften  på dagens farsbrød :

Farsbrød

1 kilo oksefars, ca 6-8 % fedt
2 dl rasp
2 æg fra glade høns
1 -2 hakkede løg
2 af de stærke hvidløg
2 spsk hvedemel
Tomatsovs, jeg brugt ca 1/2 flaske / eller 1 brik
ost fx. 1 pose cheddar, eller pizzaost, feta eller lignende
1 spsk salt og friskkværnet peber
3 tsk paprika
ca 2- 4 del mælk eller vand

2 pakker bacon eller parmaskinke.

Rør æg, rasp, mel, løg, hvidløg, paprika og tomatsovs sammen.

oksefarsbrød

Kom kød, salt, peber og osten i og rør farsen glat. Farsen må ikke være tør –  kom mælk eller vand i til farsen er blød men stadig til at forme til et brød.

Har du tiden til det, så lad gerne farsen hvile i ca. 15-30 minutter.

oksefarsbrød    oksefarsbrød

Læg bagepapir i bradepanden, og form 2 farsbrød. Dæk dem med bacon.

Kom lidt vand i bradepanden og sæt den i en 175 grader varm ovn (varmluft) og steg dem i ca 40 minutter.

oksefarsbrød

Lad dem gerne stå og samle sig, mens du laver sovs, af den dejlige smagfulde stegesky,  der er i bradepanden.

Lækkert, lækkert og saftigt farsbrød. Ost, paprika, hvidløg og tomatsmagen  spiller rigtigt godt sammen. Mums

oksefarsbrød

Jeg glæder mig til i morgen – så skal det andet brød spises.