Tag-arkiv: olie

Nemme norske klejner

 

Hvis jeg havde vidst, hvor nemt det er at lave norske klejner, så havde jeg lavet dem for langt tid siden.

Røremaskinen laver dejen, som skal hæve i 30 minutter – det er det der tager længst tid!

Klejnerne formes mens olie eller palmin varmer op – og et -to – tre, så er de færdigbagte og lækre.

Fra jeg startede og til de stod lækre nykogte,  gik der 1 time -(inklusiv hæve tid)  det er da hurtigt

De opskrifter der ligger på nettet, er stort set ens – så jeg valgte Dr.  Oetkers opskrift der giver ca. 24 lækre klejner .

I min verden, så indeholder den norske klejne en lille klat fast syltetøj enten hindbær eller jordbær, så det fik disse også.

Nemme norske klejner, 24 stk.

1,5 dl mælk, lunet
100 gram smør – blødt
50 gram gær / eller 1 pose tørgær
50 gram sukker
2 æg
1 tsk kardemomme
1 tsk med top vaniljesukker
500 gram hvedemel

1/2 liter olie fx. Raps, solsikke eller vindruekerne eller palmin

Glasur:
150 gram flormelis
Kogende vand
1 spsk Ufortyndet rød saft

Rør gæren ud i den fingervarme mælk.
Kom det bløde smør,  sukker, æg, vaniljesukker og kardemomme og  pisk det sammen.
Tilsæt melet og lad røremaskinen ælte dejen godt og grundigt sammen.

Dejen skal være blød og let klistret – er den ikke det, så tilsæt 1 spsk vand og lad røremaskinen ælte igen. Fortsæt sådan til dejen slipper skålens kanter, men samtidig er blød,  lækker og let klistret. Den skal ikke være mere klistret end du kan samle dejen og forme den til en rund klump. Sæt dejen til hævning i 30 minutter.

Del dejen i 2 dele.
Rul hver dejklump ud i ca. 15 x 25 cm Dejen er så let at arbejde med, at den faktisk kan trækkes i form uden kagerulle – lige som med en Pizzadej.

Del hver dejstykke  på tværs og del den så i 12 klejner.

Klejnerne vrides – gør det på din måde, men jeg fandt ud af, at det pæneste resultat fik jeg, når jeg først kom den ene ende af klejner igennem hullet, og derefter den anden ende af klejnen igennem hullet. Klem siderne let sammen.

Jeg koger og almindelige klejner i olie enten raps eller solsikke – i stedet for palmin – så disse norske klejner valgte jeg også at koge i olie – det fungerede super fint – og når olien er varmet op til 175 grader ( tjek med fx. stege/bagetermometer) så lægge klejnerne i .

De skal ligge i et lag, og vendes een gang under kogningen. I min gryde lå de 4 stk. ad gangen.
Det tager ca. 2 minutter, så er de gennembagte og lækre.

Jeg lægger dem på et fedtsugende papir ( en avis, hvor jeg har lagt køkkenrulle over)

Jeg pyntede de let afkølede klejner med glasur og en lille klat hjemmelavet jordbærsyltetøj og nøj hvor de smagte godt.

 

 

Stromboli, italiensk biksemad

  Her til aften fik vi stromboli, og du tænker måske, hvad pokker er det. Det er den lækreste måde, at få brugt resterne fra gårsdagens aftensmad . Og jeg må sige, det er utroligt, at rester kan smage SÅ godt.

Prøv den italienske udgave af “biksemad” Du kan bruge hvilke som helst kødrester, jeg tilsætter dog altid et par ristede pølser, for jeg synes det giver retten den helt rigtige smag. Hurtig restemad, der samtidig er et hit hos børn og voksne, det er jo en ren win win, i”stop madspildets” navn.

Pizzadej:
50 gr. gær
2 dl. lunt vand
2 spsk olie
1 tsk. salt
1/2 tsk sukker
ca 400 gr. mel (gerne halv hvedemel og halv Tippo 00)

Rør gæren ud i den lune vand, tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen til den er blød, smidig og elastisk. Min dej røg i røremaskinen, og blev motioneret i ca 10 minutter. Der er forskel på mel  og hvor tørt det er. Jeg vil hellere tilsætte lidt ekstra vand end at holde mel tilbage, derfor, kig og føl på dejen. Er den ikke blød og lækker så ælt en spsk vand ad gangen i dejen indtil den  er blød og smidig. Dæk dejen til, og lad den hæve til dobbelt størrelse ca 30 til 60 minutter. Skal det gå hurtigt, så sæt den i mikroovnen, og lad lyset være tændt, den lille varmeforskel, er nok til at den turbo hævet. lækker fyld til stromboli

Fyldet:

Alle rester kan bruges, kylling/okse/gris eller hvad du har i dit køleskab.

Rester af kød skåret i tern
2-3 pølser
1 brik tomatsovs
1 dl vand
1 spsk. oregano
1 lille løg, hakket
1-2 fed hvidløg, hakket
salt, frisk kværnet peber,
et nip sukker
150 gr revet ost.

Mens dejen hæver, brunes løg og pølser let på panden. Tag pølser af og skær dem i skiver. Hæld tomatsovs, krydderier og kødet på panden, og lad det koge op. Kom osten i og lad det smelte. Smag til. Sæt til side og lad det afkøle, indtil dejen er færdig. Når dejen er hævet, rulles den ud til en rektankel. Læg fyldet på midten, fold enderne ind over, og fold siderne ind over, så det bliver “et brød”

stromboli klar til ovnen

Løft brødet forsigtigt over på en bageplade med bagepapir. Lav  3 snit, så dampen kan komme ud. Lad det efterhævet ca 10 minutter, mens ovnen varmer op til 200 grader varmluft. Pensles med æg og bages i ca 15 minutter, til Strombolien er gyldent og lækkert.

 

 

 

Pizza, super hurtig uden udrulning

 

din familie vil elske denne pizza
din familie vil elske denne pizza

Nem og sprød pizza, der kun skal hæve en gang og ingen fancy udrulning. Dejen fordeles bare med en kniv eller dejskraber.

Fyldet kan varieres alt efter ønsker og køleskabets indhold.

Inspirationen er fra Bagenørd en spændende blog med mange gode ideer.

Det er absolut nem og billig mad. Har du  travlt, kan du hurtig hæve ( se forklaring længere nede) og  have din pizza klar inden for en time fra start til færdig bagt pizza. Her taler vi om hjemmelavet Fastfood,  men mere mættende, billigere og sundere end pizzamandens mad.

Et god tip – bag gerne flere, da de også er skønne i madpakken.

Bund til en stor bradepande

4 ,5 dl lunt vand
25 gram gær / eller 1/2 pose tørgær
500 gram hvedemel  eller Tippo 00 **
1 tsk salt
1 tsk sukker
2 spsk olie

Fyld:
Fx skinke, bacon, peperoni eller cocktailpølser
Ost
Pizzasovs, hjemmelavet eller 1 brik færdig Pizza sovs fra Netto til en rund femmer.
Ekstra oregano og 3 -4 pressede hvidløg ( kan udelades)

all kan lave denne pizza
alle kan lave denne pizzadej

Rør gær eller tørgær ud i vandet. Rør mel , salt og sukker i. Det skal være som tyk grød. Dejen skal ikke æltes, kun røres til en ensartet grød.
Fordel dejen i en stor bradepande beklædt med bagepapir. Dejen smøres nemmest ud med en dejskraber eller kniv.
Fordel pizzasovsen over dejen, og drys med oregano og presser hvidløg.
Drys osten over , og til sidst skinken.

Familiens ynglings piza
Familiens ynglings pizza

Lad pizzaen hævet i ca 1 time. eller hvis du har travlt så kan du hurtighæve på den havle tid: Sæt bradepanden ind i ovnen og tænd for lyset eller på 40 grader, så hæver du på 30 minutter. Varm derefter ovnen op til 250 grader. Sæt pizzaen i ovnen, skru ned til 200 grader varmluft og bag i ca 15 – 20 minutter til bunden er sprød og lækker. Hold øje.

Ønsker du en mere grov bund, kan du udskifte 100 gram mel med fuldkornsmel.

pizza hurtigere og bedre end pizzamanden
pizza hurtigere og bedre end pizzamanden

 

** Tippo 00 er fint malet Italiensk hvede. Særdeles velegnet til brød og pizza pga. det store protein indhold. Proteinet er forklaringen på melets bageevne. Det er proteinerne der danner den gluten (lim) der får melet til at optage vandet og indgår i forbindelse med det. Det er forklaringen på at italiensk mel giver bedre bageresultater end dansk mel.