Tag-arkiv: pære

Pærecupcakes med marcipan

 

Inden weekendturen til Vadehavet, sort sol, sønderjysk kagebord og forkælede hotelmad – så ville jeg lige bage en omgang cupcakes – for mine børn kom forbi til harejagt, og så er “skal” der jo være lidt lækket.

Pærene ligger og modner hurtigere end vi kan spise dem, så det var oplagt at bage noget med dem.

Jeg har tidligere haft held med den lækre æblekage med marcipan og kanel,   så med den som udgangspunkt – blev det til lækre og utroligt luftige pærecupcakes med marcipan – og en lille ostecreme på toppen.

Pærecupcakes med marcipan, 15 stk.

125 gram blødt smør
150 gram sukker
2 tsk vaniljesukker
2 æg
2 pære ( skrællet og revet på den grove side-drænet 175 gram
80 gram marcipan
240 gram mel
1 tsk bagepulver
1 tsk natron
1 dl. Yoghurt naturel, A38 eller vaniljeyoghurt
1 tsk.. mandelessens ( kan udelades)

*Pisk smør og sukker let og luftigt – tilsæt æggene et ad gangen og piske godt efter hvert æg.

*Skræl pærerne og riv dem på den grove side – pres al væde ud af dem. Mine vejede 225 gram efter rivning og kom ned på 175 gram efter væden var presset af dem.
Riv marcipanen over pærerne og bland det sammen – Rør i dejen

* Bland mel, bagepulver, natron, vanilje sammen og sigt det i dejen. Vend det i dejen med en dejskraber sammen med yoghurten og evt. mandelessens.
*Fordel dejen i 15 store muffinsforme – og bag dem midt i ovnen, ved 175 grader varmluft.

Kagerne kan sagtens spises uden pynt – men de er lidt festligere med en eller anden form for pynt.

Ostecreme laver jeg altid på slump – men har forsøgt at skrive ned.

Ostecreme:

1 pakke flødeost naturel
ca 150 gram florsukker
2 spsk usødet kakao

 

 

Luksus pæretærte med marcipan

 

Oktober, efterår –  og pæretræerne bugner at store modne pære.  En del er blæst ned, men resten er nu plukket og lagt i kasser.

For at få brugt nogle af dem lavede jeg en lækker pæretærte. En noget mere luksuøs udgave med marcipancreme og mørk chokolade, end den vi plejer at lave.

Luksus pæretærte

200 gram koldt smør
325 gram hvedemel
150 gram sukker
2 tsk vailjesukker
1 stort landæg fra en glad høne

Fyld:
3-4 pærer
100 gram smør
100 gram sukker
100 gram marcipan
2 æg
1 tsk mandelessens

50 gram mørk chokolade

2 spsk sukker + 2 tsk kanel

Det er absolut lettest af lave dejen i foodprocessoren.

Kom smør, sukker, mel og vaniljesukker i foodprocessoren og kør til ingredienserneer findelt. Saml dejen med ægget.

Saml dejen til en klump med varmen fra dine hænder.

Der skal ikke vand i dejen. Mørdej skal være sprød når den er bagt – kommes der vand i bliver den istedet sej i det og ikke porøs.

Pak dejen ind i film og lad den hvilke i ca. 30 minutter i køleskabet.

Smør en  28 cm tærteform godt. Rul eller pres  2/3 af dejen ud i formen  -prik dejen med gaffel.

Bag buden i 10 minutter ved 175 grader varmluft – nederste i ovnen.

I mens laves fyldet.

Kom marcipan, sukker, smør, æg og mandelessens i foodprocessoren, og køre til fyldet er ensartet.

Skræl pærerne, del dem og fjern kernehuset. Skær pærerne i skiver.

Når bunden er bagt, brækkes chokoladen i stykker og lægges på den varme bund. Efter er øjeblik er stykkerne smeltet og chokoladen kan fordeles over hele bunden.

Læg pærerne på den forbagte bund. Drys med sukker/kanel .

Hæld marcipanfyldet over pærerne.

Rul den sidste 1/3 del af dejen ud og læg det over kagen.

Bag kagen i 30 – 35 minutter ved 175 grader varmluft, nederst i ovnen.

Server den lune kage med koldt flødeskum

 

Pæretærte med marcipan

 

Når man vågner sådan en søndag morgen, og allerede inden gardinet er trukket fra, kan se på lyset, at der er kommet sne – så får man bare lyst til at blive liggende- bare lidt.

Der er ingenting i verden så stille som sne,
når den sagte gennem luften daler,
dæmper dine skridt,
tysser, tysser blidt
på de stemmer,
som for højlydt taler.

Og der var kommet sne – en hel del. Der er dog forsvundet rigtigt meget i løbet af dagen.

Med sådan en søndag-hjemme-hyggedag, hvor børnene kommer ud på eftermiddagen og hygger – fandt jeg på at lave en lækker pæretærte med marcipan, på sprød bund, og  et lille drys sukker og kanel.

Pæretærte med marcipan, ca. 8 personer

190 gram koldt smør
300 gram mel
130 gram sukker
1 æg
2 spsk. koldt vand
1,5 tsk. vaniljesukker
1/2 tsk. stødt ingefær

1 dåse henkogte pære
100 gram marcipan
evt. kanelsukker

Jeg lavede tærtedejen i foodprocessoren – det er utroligt nemt.

Kom alt undtagen æg og vand i processoren og kør et øjeblik.

Tilsæt ægget. Kør et øjeblik.

Saml dejen med vandet, og kom dejen i en frysepose, og læg den i køleskabet ca. 1 times tid – gerne til næste dag.

At køre dejen på foodprocessoren tog vel max. 2 minutter.

Når dejen har hvilet – deles den  i 2 dele. Rul  forsigtigt den ene klump ud på et meldrysset bord – det er nemmest hvis dejen er kold. Tricket er at holde dejen i gang. Altså rulle, tjekke at den ikke sidder fast, kom evt. lidt mere mel på kagerulle og bord. Vende dejen. Rulle ud, tjekke osv.

Smør 1 tærtefad på ca. 27 cm. og tænd ovnen på 175 grader varmluft.

Når dejen er rullet ud, kan du bruge kagerullen til at flytte dejen. Rul dejen om kagerullen. Places kagerullen på tærtefadets kant, og rul så forsigtigt dejen ud over tærtefadet.

Ret dejen til, så den ligger i bunden og op ad kanterne.

Hæld væden fra pærerne -lad dem dryppe af i en sigte. Del pærerne i 2 stk. ( gem 1 hel til at placere  midten)  Placer dem på tærtebunden.

Skær marcipanen ud .  Pres stykkerne let flade. Placer et stykke marcipan under hver pærestykke. Drys med lidt kanelsukker på hver pære.

Rul den anden dejklump ud på samme måde og placer den over pærestykkerne. Tryk dejen let sammen hele vejen rundt i kanten.

Bag tærten ved 175 grader varmluft i ca. 35-40 minutter til den er let gylden.

Server med en klat flødeskum eller cremefraiche rørt med vanilje. Mums for en snevejrs-søndagskage