Tag-arkiv: porre

Nem kyllingeret med karry og porre

 

Hvis man laver en ret med kylling og karry – så kan man ikke bare kalde den kylling i karry, for det kalder jo nogle helt andre billeder frem. Så det gør jeg ikke, men kaldet retten for,  nem kyllingeret med karry og porre.

Retten er lavet med kyllinge inderfileter, det er hurtig, fedtfattig og velsmagende mad.

Nem kyllingeret med karry og porre, 4 pers.

2 pakker kyllinge inderfileter
1 stor porre
3 spsk. mel
1 tsk. karry med top
salt og peber
Olie til stegning
ca. 1/2 liter vand
4 spsk. kinesisk Soya
4 spsk. østerssovs
evt. mere karry
3 dl. mælk
3 tsk. Maizena

Vask og porren for jord. Del den på langs og del den igen. Snit porren i mindre stykker.

Varm 2 spsk. olie på panden. Kom porrestykkerne på panden og lad varm dem igennem, så de bliver bløde og lækre.  Hæld dem op i en skål.

Kom mel, salt, peber og karry i en frysepose. Kom 1/2 delen af kyllingefileter i posen, og ryst godt. Så hurtigt bliver de paneret uden du får melklister på fingrene.

Gentag med den anden 1/2 af kyllingestykkerne.

Kom olie på panden og brun hurtigt 1/2 af kyllinge stykkerne.   Hæld den op til porrestykkerne, efterhånden som de tages af panden. Gentag med den anden 1/2 del af kyllingestykkerne.

nem kyllingeret med karry og porre

Kom vandet på panden og lad det koge op, Tilsæt Soya og østerssovs og evt. mere karry.

Jævn sovsen med Maizena udrørt i mælken, og lad det tykne. Smag til med salt, peber og evt. mere karry.

Når sovsen har den rette konsistens og smag, hældes kyllingestykker og porrer tilbage på panden.

Dæmp varmen og lad det småsimre ved absolut laveste varme (gerne under låg) i 5-10 minutter.

nem kyllingeret med karry og porre

Så er der serveret. Vi fik frisk pasta til – det skulle bruges nu, men ellers ville en god gang ris og en salat også passe til.

Cremet oksekødssuppe

 

Med det vejr der har været i weekenden, og med al den snot og ondt i halsen der er rundt omkring,  er det oplagt at servere en god gang dampende varm, cremet suppe.

Jeg kender en god suppe. Smagfuld, cremet og let at lave.

Den er så enkel, at jeg normalt ikke bruger opskrift, men jeg har forsøgt at skrive det ned, så du også kan få glæde at denne lækre suppe.

cremet oksekødssuppe

Cremet oksekødssuppe, 3 personer

500 gram oksefars
2 store porre
1 liter grøntsagsbouillon
salt og peber
1 pakke Pikantost
1 spsk Maizena + vand til at røre det ud,

Brun oksefarsen i lidt olie, og lad den få farve.

Rengør porrerne for jord. Skær roden af og de groveste af toppen.

Snit de grønne toppe groft. Skær de fine hvide stykker af porrerne,  i lidt større stykker/ ringe ( det skal i suppen til sidst, så der er lidt fyld)

Tilsæt det grønne af porrerne og grøntsagsbouillonen.

Smag til med salt og peber.

Lad suppen simre i minimum 30 minutter.

 

Kom de fine hvide porre ringe i supper og lad dem koge et par minutter

Tilsæt Pikantosten og lad den smelte.

cremet oksekødssuppe

Kog suppen op og  tilsæt Maizena, udrørt i vand – både for at få den rette konsistens, men ellers vil suppe ikke blive glat og lækker, men man vil kunne se  osten skille lidt.

Smag til igen, måske skal der mere salt / peber  eller bouillon.

Server suppen rygende varm med et dejligt flutes til. Bagt fx efter denne opskrift formet til 2 flutes og bagt i 15 minutter.

Jeg har lavet denne suppe en del gange. Og folk der normalt ikke er suppe fan, har spist den med velbehag. Den er også lækker, smagfuld mættende og cremet. Og bare rolig man kan ikke smage osten. Den er bare med til at fuldende og afrunde smagen.

Den er yderst behagelig.

cremet oksekødssuppe

 

 

 

Indbagt kylling

 

Der er  mindst 1000 muligheder med kyllingebrystfileter, så hvorfor ikke prøve noget nyt.

Det er jo nem mad, så idag blev det til indbagt kylling  i butterdej med bacon, porre og pikantost, og det blev rigtigt lækkert.

Indbagt kylling

4 kyllingefileter
1 pakke bacon
1 stor porre
1 pakke pikantost
1 rulle butterdej fra køl

Salt, peber, knust hvidløg, 1 tsk paprika

1 sammenpisket æg til pensling

indbagt kylling
indbagt kylling

Den letteste måde, at lave perfekt sprød bacon, er at lægge skiverne på køkkenrulle, og så sætte den i mikroovnen. Steg den til det er sprødt og lækkert.

Knus det let.

Rengør og snit porren i fint.   Steg den et kort øjeblik på panden

Rør pikantost og porre sammen.

indbagt kylling

Brun kyllingefileterne på panden. Krydr med salt, peber, paprika og knust hvidløg.

Skær hver filet over, så der er 8 stykker.

Rul butterdejen ud, og dej den i 4 dele. Rul hver del yderligere ud, og del igen i 2 dele, så der nu er 8 dele.

Fordel ost og porre blandingen på de 8 dele. Drys med knust bacon. Pak dejen godt sammen, så der ikke er nogen huller eller sprækker. Læg dem med sammenføjningen nedad.

Pensel hver dejpakke med sammenpisket æg.

Bag kyllingepakkerne ved 175 grader varmluft i  ca. 25 minutter.

indbagt kylling

Server de lækre sprøde og saftige kyllingepakker rygende varme med en lækker salat eller dagens kartoffel.