Tag-arkiv: smørbagt

Smørbagte småkager med banan og havregryn

 

Hvem  har ikke prøvet, at der ligge 2 overmodne bananer i frugtskålen?

Bananer der skal bruges inden for kort tid ellers kan de smides ud!

I “stop madspildets navn”  har der været en del opskrifter på diverse banankager, men jeg har en lækker opskrift på smørbagte småkager med banan og havregryn. Og når der så listet dejlig mørk chokolade ned i dejen også – så sidder den lige i skabet.

Smørbagte småkager med banan og havregryn , ca 60 stk

250 blødt smør
200 gram sukker
200 gram farin
1 æg
2 mosede bananer
1 1/2 vanilje essens
250 gram hvedemel
350 gram havregryn
2 tsk kanel med lille top
1/4 tsk muskatnød
1 tsk natron
100 gram mørk chokolade, hakket

Smørbagte småkager med banan og havregryn
Smørbagte småkager med banan og havregryn
Smørbagte småkager med banan og havregryn

Smør, sukker og farin røres let og luftigt.
Tilsæt æg, mosede bananer og vanilje og rør godt.
Bland mel, havregryn, kanel, muskatnød, natron og hakket chokolade sammen og bland det i dejen. Rør kun lige til dejen er ensartet.

Sæt dejen på en bageplade med bagepapir i små klatter. Tryk klatterne flade.
Bag kagerne ved 180 grader i ca 10 minutter. Lad kagerne stå et par minutter, inden de flyttes til en bagerist.

Når kagerne er helt afkølede, lægges de i din flotteste dåse. Nyd dem til en skøn kop kaffe /te .

 

 

 

 

 

 

Citronmåne, lækker svampet

 

 Jeg kan ikke lide citronmåne, ikke den fra tanken af ihvertfald. Faktisk er jeg normalt slet ikke vild med citronsmagen i kager. Min familie elsker citonmåne fra tanken . Jeg kalder det “akryl kage i cellofan”, for der så mange e-numre i, at den kan gemmes eller glemmes på bunden af køkkenskabet, og  hales frem et år efter, og  stadig  se “normal” /spiselig ud. Det er da skræmmende.

Nå, men jeg læste en opskrift på  hjemmelavet smørbagt citronmåne på Noget i ovnen/bagenørdens hjemmeside, og hvad gør man ikke for at forkæle familien i weekenden?
Men det var med blandede følelser, da jeg lavede kagen, men jeg må godt nok sige, at det var en god kage – men sjovt nok, så kunne den godt smage lidt mere at citron, så  jeg har rettet i opskriften, så der kommer mere citron i.
Kagen er sød nok  i forvejen, så den kan godt klare mere citron .
Jeg har også tilsat lidt mælk til opskriften, for min dej var meget tyk.

Citronmåne (fuldmåne)

150 gram blødt smør
150 gram sukker
3 æg
3 dl. vanilje yoghurt / tykmælk eller andet surmælksprodukt
1 dl mælk
250 gram hvedemel
1 tsk. vaniljesukker
1 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
2 økologiske  citroner ( der er ikke for at være hellig – men da vi skal spise skallen,  er det vigtigt, at de ikke er sprøjtede = øko)

Glasur:
ca. 200 -250 gram flormelis
Kogende vand, tilsæt 1 spsk ad gangen og rør, bliv ved til glasuren er fri af klumper og lækker tyk

Pynt:
Groft revet citronskal fra 1 øko citron

Rør smør, sukker og vaniljesukker luftigt.
Pisk æggene i et af gangen. Piske godt efter hvert æg.
Skyl citronerne og riv skallen på den ene citron (kun det gule) på den grove side af rivejernet – sæt til side.
Pres citronerne og tilsæt halvdelen i dejen – resten skal pensles på kagen, når den kommer ud af ovnen.
Tilsæt tykmælk eller yoghurt.
Bland bagepulver og natron i melet og rør det i dejen.
Tilsæt mælken. Rør til dejen er ensartet.

skøn citronmåne

Smør et tærtefad og hæld dejen i .
Bages  på nederste rille ved 175 grader i ca 40 minutter.
Tjek med en kødnål om kagen er bagt.
Så snart kagen kommer ud af ovnen, pensles resten af citronsaften over kagen.
Lad kagen afkøle, før du pynter kagen med glasur og drysses med citronskallen.

skøn citronmåne

Så er den dejligste svampede, solgule  sommerkage klar til en god kop kaffe og en velfortjent pause.
Jeg siger bare…Citronmåne fra tanken….du har ikke en chance mod denne lækre, smørbagte og smagfulde citron (fuld)måne.

Specier med appelsin og chokolade

 

orange specier med chokolade
orange specier med chokolade
Sprøde smørbagte specier med dejlig smag af appelsin, det har da ikke noget med jul at gøre. Specier kan spises året rundt. Kunne du finde på at sige nej tak til en lækker specie? Nej vel.

Speciedejen er utrolig taknemmelig, og kan varieres i det uendelige. Lad fantasien få frit løb, hvad siger du fx. til at komme hakkede nødder i, tranebær eller M&M´s .

Har man først en  god “grunddej” så kan man ved at ændre ved fyldet,  nemt lave nye smagsvarianter / nye småkager -det er da nemt.

Du får specierne som jeg har rettet opskriften til.

Sprøde smørbagte specier med appelsinskal og orange chokolade.

250 gram blødt smør
250 gram flormelis
1 æg fra en stolt høne
1 tsk vaniljesukker
1 knivspids salt
350 gram hvedemel
skallen af en usprøjtet appelsin – altså en øko appelsin – revet fint
200 gram orange chokolade, hakket

Bages ved 200 grader varmluft i ca 6 minutter

Rør smør, flormelis, æg, vanilje og salt sammen.  Appelsinskal blandes  i. Bland mel og bagepulver sammen og sigt det i dejen. Til sidst tilsættes den hakkede chokolade. Nu er dejen tung, så det nemmeste er at bruge hænderne – saml dejen til en ensartet klump – ikke ælte. Det er dine hænders varme der får dejen til at hænge sammen.

Har du ikke orangechokolade, så pres appelsinen og kom en spsk. saft i. Det giver ikke helt den samme smag men næsten.

Del dejen i 3 dele. Rul hver del til en pølse. Pak hver pølse ind i film og læg dem koldt, så er de nemmere at skære.  Skære pølserne i skiver og læg dem på bageplader med bagepapir. Alternativ er at sætte småkagerne på bagepladen i valnødde store kugler og så trykke dem flade.

orangespecier med chokolade

Du kan vælge kun at bage den ene pølse og lægge resten i fryseren, så har du altid mulighed for at have friskbagte småkager, hvis der banker uventede gæster på døren.

Alt hvad du så skal gøre er, at tage en specie pølse op af fryseren, lade den hvile et øjebik, for derefter at skære den ud og få småkagerne bagt.

specier med appelsin og chokolade

Det er da nemt – og dejligt overskudsagtigt.