Tag-arkiv: topping

Vanilje cupcake, med jordbær topping

 

Fredag er = kage her i familien, men hvilken? Jeg fik lyst til en dejlig saftig vanilje cupcake med rigtig syndig jordbær topping.

Den skal være smagfuld, saftig med lækker topping der ikke er for sød.  Jeg har ikke en opskrift der  passer på det! Men med udgangspunkt i chokoladekagen fra sidste uge, ændrede jeg lidt i opskriften, undlod kakaoen, og vupti, så kom der de lækreste vanilje cupcakes ud af det.

Bondemanden spurgte, om det var en ny opskrift fra nettet , for de var godt nok gode…Men nej nej, det er en jeg selv har kreeret.

Jeg iler med opskriften, så du også kan lave de lækreste vanilje-cupcakes til dine kære.

Vanilje cupcake, 12 stk.

100 gram blødt smør
100 gram sukker
2 æg fra glade høns
2,5 dl kærnemælk
200 gram hvedemel
50  gram kokosmel
1 tsk natron
2 tsk vaniljesukker
1 tsk bagepulver

12 tsk jordbær marmelade.

Tænd ovnen på 175 grader varmluft,
I skål nr. 1, smør og sukker røres luftigt.
I skål nr. 2 piskes æg og kærnemælk godt sammen
I skål nr. 2 blandes de tørre ingredienser sammen.

Sigt melblandingen op i kærnemælken, rør det sammen.
Til sidste blandes smør blandingen i, og dejen røres sammen. Pisk kun til dejen lige er ensartet ( hvis du overpisker, aktiverer du gluten i melet, og din cupcake bliver mere bolleagtig og tung)

Sæt 12 store papirsforme i din muffinsform.  Jeg bruger min is kugle ske . Det er nemt at lave dem lige store.

DSC01106

Læg en tsk jordbærmarmelade i hver kage.

DSC01107

Bages ved 175 grader varmluft i ca 15 minutter. Prøv med  en træpind eller kødnål om de er bagt.

Jordbær topping:

Hvis du vil have  topping der dækker hele kagen, skal du lave dobbelt portion, den portion jeg lavede, dækker ca halvdelen.

100 gram blødt smør
200 gram flormelis
1 stor spsk jordbærmarmelade
50 gram flødeost

Piskes til let og luftigt. Fyld en frysepose med tylle, og dekorer din cupcake.

vanilje cupcake