Tag-arkiv: uglehue

Strikket djævlehue

 

Strikket djævlehue

strikket djævlehue

Jeg har åbenbart en forkærlighed for huer? I hvert fald synes jeg,  det er hyggeligt, at lave sådanne hurtige og enkle ting.

Denne hue er lavet i tyndt, blødt strømpegarn som ikke burde kradse.

Jeg ved ikke om  unge børnefamilier kender og bruger djævlehuer?
Da mine børn var små,  var det den bedste hue . Den sad altid perfekt på barnets hoved. Ikke noget med at flappe ved  ørerne.

strikket djævlehue  blød djævlehue

Det er hverken en hentydning om at få børnebørn, eller for at opbygge lager til kommende børnebørn – Niks,  jeg kan bare ikke lave være med at afprøve opskrifter jeg ser, og lave prototyper. Prototyper, fordi jeg sikkert kun gider at lave denne ene – med mindre nogen specifikt spøger, om jeg vil lave en til dem.

For ellers er jeg videre, på udkig efter næste projekt.

Der ligger rigtig mange gratisopskrifter på nettet bl.a. på Drops  på af forskellige djævlehuer.

Djævlehuen kan laves af nybegyndere, da den er forholdsvis let at lave.  Den strikkes i et langt stykke og sys sammen bagefter. Er du ikke god til glatstrikning, så kan den laves i  retstrikning.

Giv en djævlehue som barselsgave – når man har siddet og nørklet, er det 100% sikkert, at den er lavet med kærlighed, og tanke på den lille ny baby.

Med det sommervejr vi har for tiden, er det rart med en tynd, lækker  og blød hue, for at forhindre en lurende sommer snue – det rimer 🙂

Kender I den gamle huske regel, at børn skal have hue på i de måneder der indeholder “R” altså januar, februar, marts, april, september, oktober, november og december 🙂

Jeg kunne jeg ikke lade være med at give den lidt udsmykning a la uglehuen.

 

 

 

 

 

 

Uglehue til friske piger og drenge

 

Jeg kunne ikke lade være med at afprøve denne opskrift på en hæklet uglehue.

Den er da mega sej.. Huen kan laves i mange størrelser fra str. nyfødt til voksen – jeg ved så ikke lige, hvilken voksen der ønsker sig sådan en? Jeg stiller mig til rådighed, og vil gerne lave den,  hvis der er en voksen der bestiller en 🙂

Uglehue

Gratis opskriften på uglehuen fandt jeg hos Tulle Momsemors blog, som har fået lov til at oversætte den til dansk af opfinderen “Repeat cr after me . Du finder opskriften her.

uglehue  uglehue uglehueHuen her er i str. nyfødt, og var hurtig og nem at hækle. Det tog lidt tid at hækle og montere øjne, næb og øre. Uglehue – et hyggeprojekt – bare fordi det så sjovt ud.