Kategoriarkiv: Aftensmad

Barbecue nakkesteg i Rømertopfen

Print Friendly

 

Lækker, smør-mør nakkesteg  – skulle egentlig have været på grillen, men jeg havde et rugbrød der alligevel skulle bages 2 timer i ovnen, så valget blev, at stegt kom med i ovnen, i den gode gamle Rømertopf.

Alt lykkes i en Rømertopf.  Sådan er det bare -nu er det jo svært at mislykkes med en nakkesteg – men jeg tænker mest på oksekød eller vildt- det bliver aldrig tørt eller sejt i en Rømertopf.

Der er ganske få grundregler, der skal overholdes med en Rømertopf, der er lavet af porøst ler, men den:

*Skal altid sættes i koldt vand, minimum 15 minutter
*Skal altid sættes i kold ovn.
*Der skal altid være væske i, mens den steger.

Barbecue nakkesteg i Rømertopfen

1 nakkesteg ( min var på lidt over 2 kilo)
2 dl. Barbecue sovs – jeg har købt 1 flakse som jeg ville afprøve – men lav den gerne selv.
Salt, peber, hvidløgspulver og lidt knust chili fra chili kværnen

1 øl
2 gulerødder, skrællet og skåret i tykke stykker
1 bakke champignons, rengjorte og skåret i skiver
1 løg, pillet og skåret i kvarte
3 fed hvidløg
2 tsk. bouillonpulver – rørt ud i 1/2 liter vand

På den store stegepande, brunede jeg nakkefileten på alle sider, og bagefter de rengjorte champignons.

Stegen blev smurt ind i barbecuesovs på alle sider, og drysset med salt, peber, hvidløgspulver og chili.

Vandet blev hældt fra Rømertopfen og  erstattet af en god øl, gulerødder, løg, hvidløg og bouillon.

På med låget og ind i ovnen. Min steg på lidt over 2 kilo – var ikke helt tøet op, og   fik 3 timer ved 150 grader varmluft –  det var lige før det var pulled pork.

Jeg tilsatte de brunede champignons, ca. 1/2 time inden rette var færdig.

Mens stegen hvilede – og ventede på at blive anrettet, jævnede jeg den lækre sovs, med Maizena udrørt i mælk – mums.

 

 

 

 

 

Friturestegte løgringe

Print Friendly

 

Friturestegte løgringe, kender vi  alle fra den lille snackkurv, der serveres  til en kold øl på cafeen. De kan også bruges,  som jeg serverede dem, som  et lækkert knasende tilbehør til  søndagsaftenmaden.

Friturestegte løgringe

3-4 løg
4 dl kærnemælk
salt og peber

2 dl mel
2 spsk majsmel

Olie til at stege i

Pil løgene og skær dem i ringe – gerne forskellige størrelser.

Læg løgringene i en skål og hæld kærnemælken over. Vend ringene rundt – så der kommer kærnemælk på alle sider.

Bland mel, majsmel, salt og peber på en tallerken.

Læg løgringene i melblandingen og bland godt rundt – så der kommer mel på alle sider. ( majsmelet gør dem meget sprøde)

Varm olien op til 175 – 180 grader og steg ringene af flere omgange. De er færdige, når de er lækre lysebrune.

Læg dem på et stykke køkkenrulle – for at fjerne evt. overskydende olie.

Jeg kunne godt forestille mig, at de også ville være lækre, hvis der blev tilsat lidt paprika eller chili inden servering – der må afprøves næste gang.

 

 

Jægerens saftige andebryster

Print Friendly

 

Når man er gift med en jæger, så kommer der forskellige “udskæringer” og dyr i fryseren.

Det skal jo også bruges. Ænder har vi før stegt på forskellig måder – men sidst bad jeg om,   det ikke var muligt at skære brystkødet af ?

Sådan en pakke skulle bruges i dag – og det er ikke fordi jeg har prøvet denne ret før – men jeg havde en ide om, at hvis man tilberedte dem nænsomt, så måtte det blive godt. Der er jo intet fedt i eller på kødet, så nænsomt behandling, for at få super mørt og saftigt kød – og samtidig gennemstegt.

Det blev en stor succes og ikke sidste gang det er på menuen.

 

Jægerens saftige andebryster

1-2 andebryst pr. person
2 spsk mel

1 æg
Frisk revet ost – jeg brugte Parmigiano Reggiano/ parmesan fra Netto

Rasp
Salt og peber
Lidt tørret hvidløg
3 spsk. tomatsuppepulver

3 dl. bouillon ( færdiglavet eller lav det selv med terning eller lignende)

Evt. champignon

Gå brysterne efter og fjern urenheder, fedt osv.

Læg andebrysterne på et spækbræt og drys melet over – vend dem, så der kommer lidt mel på begge sider.

Slå ægget ud i en tallerken – riv osten – og pisk det sammen.

Bland rasp og de øvrige ingredienser sammen – så er du klar.

Vend andebrysterne først i æg og dernæst i rasp blandingen.

Brun bryster på panden. Jeg bruger  halv olie og halv flydende margarine.

Når brysterne er brunede af, tilsættes bouillon. Læg låg på stegepanden og skru helt ned på varmen, så  det kun lige simre.

Mine var tykke, så de fik 25 minutter, og var lige netop gennemstegte, og  rigtigt saftige.
Er du i tvivl, så skær et af brysterne over.

Lad andebrysterne hvile,  imens champignonerne brunes. Tilsæt salt og peber.  Fordel dem over andebrysterne.

Bouillon / stegeskyen, blev jævnet med Maizena-rørt ud i mælk, og blev  til en skøn smagfuld sovs.

 

 

 

 

 

Lækre krydrede revelsben

Print Friendly

 

Jeg har ikke så mange egentlige livretter – men hvis jeg skal fremhæve en, så  er det store, lækre,  krydrede revelsben.

Det er en ret, som jeg smagte på denne måde i vores kantine – og jeg var nød til at gå ud og spørge til  opskriften, for det var lækkert.  Krydret uden at få flammer ud af munden, mørt, så det var til at slikke benene helt rene – mums

Det er ikke altid til at få i butikkerne, men i Kvickly fandt jeg en xl pakke, som jeg delte i 2 portioner -en til nu og en  til fryseren.

Marinade:

1 dåse koncentreret tomatpure
2-3 fed hvidløg
2 spsk. god ketchup
ca. 1/2 dl vand
1 tsk. paprika
et par omgange på chili kværnen
salt og peber

Rør marinaden sammen – den skal være cremet / tyk.

Det nemmeste er at komme revelsbenene i en frostpose og hælde marinaden i posen. Luk posen og maser benene godt. Der skal marinade på alle ben og alle sider.

Kom revelsbenene i en bradepande. Skyl posen med lidt koldt vand, og hæld det ved benene.

Steg dem i ovnen ved 175 grader varmluft i ca. 1 time. Vend benene undervejs. Der skal være væde / vand ved hele tiden.

Efter 1 time hældes  overskydende stegesky fra ( det bliver en skøn sovs)  Læg benene tilbage i den nu tørre bradepande, og giv dem 5 -10 minutter ved 200 grader, for at få den helt perfekte farve og stegeskorpe.

For at få lidt balance i kalorieregnskabet – lavede jeg en lækker grønkål / nudelsalat, som smager helt forrygende.

Cremet tunmousse

Print Friendly

 

Vi har holdt påskefrokost , og lige som sidste år, så er tunmousse, noget der skaber glæde.

Vi spiser det alt for sjældent. Det er jo en godt forret, for den bliver bare bedre af, at blive lavet dagen før.

Denne opskrifte er inspireret af Karolines Køkken, og kan laves på Fromage Fraish 0,3 % hvis den skal være meget fedtfattig.
Så fedt forskrækket er jeg ikke.
Jeg ved der er flere opskrifter hvor moussen er lavet på SMØR, det kunne jeg dog aldrig finde på at spise, så går kalorieregnskabet amok.
Jeg bruger creme fraish 9% , men den kan også laves, på  halvt af 9 og 18%.

Cremet tunmousse, 8 personer

4 dåser tun i vand eller olie
6 blade husblas
6 dl creme fraish 9 %
friskpresset citronsaft fra 1 citron
salt og friskkværnet peber
1 stort forårsløg , meget fint hakket

Pynt:
2 poser optøede rejer- afdryppede
Hårdkogte æg i både
Tomater i både
Citronskiver
Agurkeskiver
Karse

Sæt en randform i køleskabet.

Hæld tunen til afdrypning i en sigte.
Kom tunen i en skål og findel den med en gaffel.
Læg husblas i blød i koldt vand i min. 5 min.
Vend  creme fraich, forårsløg , peber og salt i tunen.
Varm citronsaften op i en gryde. Tag gryden af varmen.
Knug vandet af husblasen og læg med ned i den varme citronsaft.
Rør indtil husblasen er opløst.
Afkøl husblassen med 2 spsk  af tunblandingen. Vend den afkølede husblas i resten af tunblandingen under omrøring.
Smag til.

Tag den nu kolde randform ud af køleskabet og smør den godt med blødt smør.
Den kolde randform gør det let at få smørret til at stivne over hele randformen, hvilket gør det meget letter, når tunmoussen skal vendes ud på et serveringsfad.

Hæld tunmoussen i randformen.
Dæk randformen med film og sæt den i køleskabet i mindst 5 timer men  gerne natten over.

Dyp randformen forsigtigt ned i varmt vand et øjeblik, og slipper den ikke, så kør forsigtigt en kniv rundt i kanten.
Læg serveringsfadet over randformen og vend rundt.

Glat overfladen med en paletkniv.

Kom de afdryppede rejer i hullet i tunmoussen. Pynt med æg, tomatbåde, karse,  agurk og citron skiver.

Jeg serverede flutes til.

 

 

Nemme kyllinge koteletter

Print Friendly

 

Skønt med nem, hurtig og lækker aftensmad. Sådan en ret, er de nemme kyllinge koteletter.

Vendt i æg og  dejligt krydret rasp.  Jeg havde en ekstra udfordring –  jeg opdagede, at jeg ikke havde mere rasp hjemme.

Så jeg gik igang med at lave min egen rasp – og det er jo så simpelt – at det vil jeg gøre igen, det er jo helt i “stop madspildets navn”

Jeg lavede raspen mere rustik end den meget findelte.  man køber i butikkerne . Den blev så lækker og meget mere smagfuld, end den færdigkøbte.

Jeg skriver opskriften på rasp, en af dagene -så hold øje.

Nemme kyllinge koteletter

Kyllinge brystfileter, beregn 1 pr. voksen

2 æg, sammenpisket
Rasp
Ca. 3 spsk frisk revet ost, fx. Parmesan
2 fed hvidløg
1 tsk. Krydderi mix*
salt og friskkværnet peber
3 spsk mel

*Jeg har længe ledt efter en krydderi blanding der både indeholder basilikum, oregano, paprika, rosmarin osv. a la Italiens krydderi. Jeg  fandt  endelig noget jeg kunne bruge i Kvickly fra Urtegården.

Del kyllingebryst fileterne midt igennem.  Snittet hedder butterfly – for fileterne ligger side om side og ligner en sommerfugl.

1 brystfilet giver 2 koteletter.

Læg et stykke film over, og bank med en kødhammer, så fileterne bliver ensartede flade, og samme tykkelse.

Lav en tallerken klar med rasp, og pres de 2 fed hvidløg i. Tilsæt krydderi, riv osten, og tilsæt salt og peber, og bland det sammen

Vend kyllingekoteletterne  i mel. Dyp dem i ægget og vend dem i raspen.

Varm stegepanden op med fx, rapsolie og lidt flydende margarine, og brun dem godt på begge sider.

Skru ned for varmen og lad med småstege ca. 4 minutter.

Lag dem på et stykke køkkenrulle, for at tage evt. overskydende fedtstof.

Læg dem på et fad, og dæk dem til med stanniol, og lad dem hvile et øjeblik – og så er der lækker mad.

Jeg serverede en grøn salat og smørstegte champignons til

 

 

Nemt hvidløgsbrød med cheddar

Print Friendly

 

Nemt hvidløgsbrød med cheddar

I weekenden lavede jeg et rigtigt godt brød, som tilbehør til aftensmaden, og det er ikke sidste gang. Det faldt i rigtig god jord hos familien.

Det er ikke  meget mere besværligt at lave, end at åbne posen med de færdigkøbte hvidløgsflutes fra frost.

Du får opskriften, som jeg lavede det.

Nemt hvidløgsbrød med cheddar

1 Ciabatta brød fra fx Netto eller Rema – i vakuumpose og forbagt til kr. 5,00

3 fed hvidløg
1/2 dl. olie
evt. krydderurter – jeg brugte tørret persille
Salt og friskkværnet peber
1/2 pose ost – jeg brugte cheddar

Pres hvidløgene og rør det sammen med olien

Flæk brødet på langs.

Smør de 2 halve brød med hvidløgsolien

Drys med krydderurter, og giv brødene lidt salt og peber

Fordel osten over brødene.

Sæt dem under 200 grader grill i ca. 5 minutter . Hold øje

Ud kommer de lækreste, sprøde brød.

Så enkelt og  med så få ingredienser, og brødet forsvandt hurtigt – absolut en succes.

Jeg kan forestille mig, at det vil være perfekt til supper.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kyllingefileter med omvendt panering

Print Friendly

 

Kyllingefileter med omvendt panering.

Jeg elsker kyllingefilter. De er så taknemmelige at arbejde med. De er overkommelige i pris – der er tit et godt tilbud. De kan varieres i de uendelige med forskellige smage – og tilbehør,  og med lidt kærlig pleje, bliver det til et super lækker og mørt måltid.

Jeg så en amerikansk kok,  der lavede en ret med kyllingefilter – jeg husker ikke med hvilken smag, men det jeg fandt spændende, var hans måde at panere fileterne på.

Normalt, når man panere kød, så kommer det først i sammenpisket æg og så i fx rasp eller mel – men han gjorde det omvendt?

Altså først i rasp og så i æg.

Først troede jeg det var en fejl – men det virkede som om det var med fuld overlæg ? Det måtte jeg prøve.

Det blev absolut interessant at spise, da ægget lagde sig omkring kyllingefileten som en lag “omelet” som jo smager dejligt.

Om paneringen havde en forseglende effekt, ved jeg ikke – men fileterne blev så super møre og saftige.

Kyllingefileter med omvendt panering

1 stor kyllingefilet pr. mand
1/2 brev Fajita spice fra Santa Maria
salt og friskkværnet peber

Ost – brug hvad der er i køleskabet. Jeg havde Cheddar

3 sammenpiskede æg
Rasp til at vende i

evt. ristede champignonger

Start med at dele fileterne  – så hver filet bliver til 2 flade stykker

Drys med spicy krydderi,  salt og peber.

Varm stegepanden op med 1/2 olie og 1/2 flydende margarine

Vend fileterne i rasp og derefter i æg.

Kom fileterne direkte på en varm pande. Vend når ægget er stivnet. Brun dem godt på hver side.

Kom fileterne i et ovnfast fad og tilsæt 1 dl vand i bunden

Drys revet ost over hver filet, og læg de ristede champignonger over fileterne.

Sæt fadet i ovnen ved 150 grader varm luft i ca . 15 -20 minutter alt efter tykkelse.

Lav en lækker sovs af saften og kraften fra fadet.

Det smagte super godt

Torsk i mornaysovs

Print Friendly

 

Torsk i  mornaysovs

 

Hurtig aftensmad – hurtigere, mere mættende og sundere end det pizzamanden kan præstere.

Først laver du en nem og lækker hjemmelavet ostesovs / mornaysovs – derefter lægger du torskefisken ned i sovsen og 5-10 minutter efter, har du lækker og nærende aftensmad.

Det smagte så godt.

Tilbehøret bestemmer du selv. Vi spiste en bagekartofler, lidt nudler , ristede champignoner og en lækker grønkålsalat med æble, rosenkål, rosiner, lidt honning, salt peber og lidt løgpulver til.

Fastfood der kan laves inden for 20-30 minutter, og som samtidig smager godt.

Skal det gå endnu stærkere, så bruger du Mornaysovs fra karton

Torsk i mornaysovs, 2 personer

500 gram torskefileter – skåret i mindre stykket ca.5 x 3 cm

En håndfuld champignonger, rengjorte og skåret i skiver.

1/2 liter vand

Mornaysovs

2 dl. mælk
2 tsk. Maizena
2 tsk. Fiske bouillon fx fra Oscar
Revet parmesan ost
salt og peber og knust hvidløg

Efter at have ristet champignonger på panden, kogte jeg panden af med vandet, for at få al smag med.

Så kom (fiske) bouillon i -min er fra Oscar.

Maizena røres ud i mælken og hældes på panden.

Når sovsen har fået den rette konsistens, rives osten i sovsen.

Smages til med salt, peber og knust hvidløg

Fiskestykkerne lægges ned i sovsen, og krydres let med salt og peber. Lad retten småsimre under låg i  ca. 5 -7 minutter.  Ryst panden let, så der kommer sovs over fiskestykkerne.

Mens fisken simrer- tilberedes nudlerne, efter anvisningen på pakken.

Når fisken er færdig, lægges nudler og champignon ned til fisken – og maden er færdig.

 

 

 

 

Tun krebinetter med blomkålspandekager

Print Friendly

 

Ugens fiskedag.

Maden har bestilt hele rødspætter – ok – det får han så, men  jeg vil hellere have noget andet.

Jeg har læst nogle forskellige opskrifter på tun krebinetter – så nu skal det afprøves.

Det er så nemt og enkelt.

Tun krebinetter, 4 stk.

2 dåser tun
150 gram kogte kartofler
2 æg
1 tsk. salt
friskkværnet peber
1 tsk løgpulver
2 spsk rasp
1 spsk mel

1 sammenpisket æg og rasp til at vende krebinetterne i.

Hæld vand eller olie fra tunen, og bland den med de mosede kartofler.

Tilsæt resten af ingredienserne og rør de sammen.

Form 4 krebinetter – vend dem i æg og rasp.

Brun tun krebinetterne på panden . Skru derefter ned for varmen og lad den små simre i ca. 4 minutter på hver side.

Det blev rigtigt godt, og rigtigt nemt at lave, og  mild i smagen, så mange børn ville kunne spise dem.
Den største arbejdsindsats var,  at få kogt og moset kartoflerne.

Jeg serverede blomkålspandekager til – det er altid et hit, selv min yngste søn, der ikke kan lide blomkål, spiser disse pandekager.

Blomkåls pandekager, ca. 10 stk.

1/4 skyllet blomkål
1 æg
1 tsk. hvidløgspulver
2 dl. mel
1 dl. mælk
salt og peber

Jeg kom blomkålsbuketter  i min lille hurtighakker – alternativ er at rive det på er råkostjern.

Tilsæt de øvrige ingredienser.

Kom lidt olie på panden og varm panden op. Lav små pandekager/klatkager og steg den gyldne ved middel varme.

De smager så godt, og en rigtig god måde at få brugt en rest blomkål.