hjemmelavet burger

Hjemmelavet burger

Print Friendly, PDF & Email

 

Hjemmelavet burger

Søndags fællesspisning med ungerne. Det er altid hyggeligt, at være samlet allesammen, men  tit en udfordring, at finde ud af hvad vi skal spise.

Nogle gange er ungerne rigtig gode til at komme med ønsker og tit er  det bare “mors mad” eller rettere “mormor mad”,  andre gange forsøger jeg med lidt nytænkning – men det er rart at ungerne ikke er kræsne.

I dag blev det hjemmelavet burger – det plejer at være et hit.

Denne opskrift på burger boller fandt jeg for et par år siden på nettet. Den er enkelt og let og siden vi prøvede at lave vores egne burger boller, har vi ikke købt de færdiglavede.

Det er bestemt ikke for at være hellig, de er bare meget bedre. Tænk, nybagt brød mod en bolle fra en pose, der skal varems i ovnen – hvad mon smager bedst?
Vi bruger også opskriften, når vi laver Pulled pork og flæskestegs burgere.

Jeg kan kun sige: Prøv dem !

Burger boller, 15 stk.

50 gram gær
6 dl lunt vand
2 tsk salt
2 tsk sukker
750 gram hvedemel ( brug gerne Tippo 00)
2 spsk olie

Sammenpisket æg og sesamfrø

Jeg satte min gamle Kemwood til at arbejde. Gæren røres ud i vandet. Tilsæt sukket og olie. Tilsæt mel og salt og ælt nu grundigt. Den gamle Kenwood æltede i 10 mintutter.
færdig dej til burgerboller

Dæk dejen til og sæt den et lunt sted, fx. i mikrooven med lyset tænd.  Det er lunt og uden træk, som gærdejen ikke kan lide.

Efter 30 minutter er dejen hævet til dobbelt størrelse. Jeg delte dejen i 15 stk. og trillede dem til boller, som jeg så gjorde flade.

Placer dem på bagepladen og dæk til med et viskestykke, Lad dem hæve i ca 15 minutter.

byg selv burger

Pensel brøddene med æg og drys med sesamfrø og bag brødene i ca 12 minutter ved 200 grader

Gode burger bøffer, 15 stk

1,5 kilo dansk oksefars
3 spsk rødvins eddike
salt, friskkværnet peber, et drys hvidløg

Tag køddet ud ca 30 minutter før du vil stege bøfferne. Hvis du steger en iskold bøf, vil fibrene i bøffen trække sig samen, og den vil føles sej ( gælder for alt kød)

Hæld  rødvinseddike i farsen, det giver en god smag, og jeg synes det holder på saft og kraft.
Form 15 bøffer. Jeg har en bøfpresser, så det går som en leg, at få formet bøfferne, og bagefter gør jeg dem bare mere flade.

hjemmelavede burger bøffer

Steg dem et par minutter på  hver side, krydr med salt, peber og knust hvidløg – jeg brugte frysetørrede hvidløg. Hold dem varme.

Så er tiden inde til at fylde disse lækre boller med lige det du bedst kan lide!

de bedste burgerboller

Vi brugte: salat, syltede agurker, tomater, løg, ost, ristede løg, Miracle whip, ketchup og Bernaise dressing 🙂

Fast Food på en vel ok måde – Waw hvor det smagte..Det er mad man bliver glad i maven af.

Summary
recipe image
Hjemmelavet burger
Average Rating
51star1star1star1star1star Based on 3 Review(s)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *