rabarberkage

Rabarberkage med kokos

Print Friendly, PDF & Email

 

Jeg blev inspireret af den amerikanske side jeg følger Bake or Bread til at lave en rabarberkage. Deres kage er en almindelig sandkage  med marmelade, men jeg synes at de skulle rabarber i.

Det fungere rigtigt godt, kagen blev super lækker og saftig. Den er helt klar ekstra lække her dagen derpå.

Jeg har ændret i opskriften, så i får den som jeg lavede den.

Rabarberkage med kokos

175 gram hvedemel
50 gram kokosmel
1 tsk bagepulver
1 tsk natron
125 gram blødt smør
225 gram sukker
2 store æg
2 tsk vaniljesukker
1 dl yoghurt eller andet surmælksprodukt

Fyld:
200 gram rabarber, renser og skåret i 2 cm stykker
2 spsk vand
1/2 spsk Nonoxalsyre

5 spsk sukker
1 stor tsk. vaniljesukker

rabarberkage

Start med at rense og koge rabarber stykkerne i en gryde sammen med vandet og Nonoxalsyren ( den fjerner syren fra rabarberne, så ikke det føles ubehageligt på tænderne)

Når de er kogt ud, smag til med sukker og vanilje. Jeg blendede mine til sidst.
Sæt til side, og køl af.

Rør smør med sukker, til en let og luftig masse

Tilsæt æggene et ad gangen, rør godt efter hvert æg.

Mix  mel, kokos, bagepulver, vaniljesukker og natron sammen, og rør det i dejen sammen med yoghurten.

Beklæd en sandkageform med bagepapir ( jeg folder altid mit sammen en 4 gange, og holder det under vandhanen, ryster vandet af, og folder det ud igen, så er det nemmere at få til at ligge rigtigt i formen)

rabarberkage

Læg 1/3 af dejen i formen – kom 1/2 delen af  rabarber kompotten på, og forsæt med de næste lag, slut af med dej.

Træk en kniv igennem kagen i zig zag mønster, så lagene bliver mixet sammen.

Bag kagen ved 175 grader i ca. 40 – 45 minutter alt efter størrelse på formen.

Tjek med en kødnål om kagen er bagt, eller sæt termometer i den skal være ca 98 grader.

rabarberkage

 

Når kagen er kold, sigtes florsukker over.

Som sagt et rigtig god bud på en lækker rabarberkage – det var meningen at man skulle kunne se, zig zag mønsteret – det kunne man så ikke? Men smagen fejler ikke noget.

 

Summary
recipe image
Rabarberkage med kokos
Preparation Time
Cook Time
Total Time
Average Rating
51star1star1star1star1star Based on 3 Review(s)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *