Tag-arkiv: hækling

Hæklede bogstaver

 

Jeg skal jo snart være FARMOR, og der glæder jeg (og resten af familien) os selvfølgelig rigtigt meget til.

Det er jo skønt at få brugt og afprøvet,  nogle af alle de ideer og opskrifter, der i tidens løb er fundet.

På Pinterest har jeg fundet disse skønne hæklede bogstaver, og da barnets køn og navn allerede er offentliggjort – var det bare at komme i gang med hæklenålen.

På Pinterest kan man finde mange forskellige hæklede  bogstaver og tal. Jeg faldt for denne udgave. Jeg fandt hele alfabetet, og   alle er afbilledet med et nemt diagram som fx bogstav A HER

Det blev også til nogle flere savle/hagesmække – bare fordi de er så hyggelige at lave.

Lune hjemmesko

 

Lune hjemmesko – for nu kommer vinteren ?

Nu er julen vel overstået. Jeg har holdt julefri fra bloggen – der har simpelthen været for travlt med andre ting ? Sådan kan det gå når man holder “fri” fra arbejde.

Jeg troede at der skulle blogges ekstra meget – men det blev så til alt for lidt.

Men noget af tiden er gået med at lave hyggelige og lune hjemmesko. De er hæklet i dobbelt strømpegarn og bliver behandler med flydende latex på sålerne, så de bliver mere slidstærke og så de små drenge ikke får våde tæer.

Der er ikke nogen egentlig opskrift – de er lavet efter samme koncept som disse voksne hjemmesko  jeg har bare forkortet opskriften ned.

De er så hyggelige at lave .

 

Hæklede hjemmesko

 

Hæklede hjemmesko.

Hvor er det et rigtigt hyggeligt projekt. Indtil videre er der produceret et par prototyper.

De er varme, bløde og rigtig hyggelige at fremstille og tøffe rundt i.  Jeg kan godt mærke, at med gulvvarmen her i huset, så er det nok ikke på mig, de kommer til at sidde.

Nå, men så må jeg håbe, at der kommer nogen forbi der kan bruge hjemmeskoene, for jeg tror, jeg bliver nød til at lave nogle flere par – de er hyggelige at lave.

 

Jeg har opskriften fra crocket-world.com, og så kan jeg godt lide, at rette opskriften til,  så den passer til mig.

 

Jeg har planer om, at prøve i forskellige materialer, for at se hvilke der er bedst. Sålerne bliver behandlet med latex, så de er mere slidstærke, skridsikre og vandafvisende.

Jeg har planer om at prøve at lave nogle af de langskaftede hjemmesko også. Godt det snart er juleferie, så der er tid til at afprøve nogle af de opskrifter der ligger i “afprøve” bunken.