Tag-arkiv: kyllingefileter

Kyllingefileter med omvendt panering

 

Kyllingefileter med omvendt panering.

Jeg elsker kyllingefilter. De er så taknemmelige at arbejde med. De er overkommelige i pris – der er tit et godt tilbud. De kan varieres i de uendelige med forskellige smage – og tilbehør,  og med lidt kærlig pleje, bliver det til et super lækker og mørt måltid.

Jeg så en amerikansk kok,  der lavede en ret med kyllingefilter – jeg husker ikke med hvilken smag, men det jeg fandt spændende, var hans måde at panere fileterne på.

Normalt, når man panere kød, så kommer det først i sammenpisket æg og så i fx rasp eller mel – men han gjorde det omvendt?

Altså først i rasp og så i æg.

Først troede jeg det var en fejl – men det virkede som om det var med fuld overlæg ? Det måtte jeg prøve.

Det blev absolut interessant at spise, da ægget lagde sig omkring kyllingefileten som en lag “omelet” som jo smager dejligt.

Om paneringen havde en forseglende effekt, ved jeg ikke – men fileterne blev så super møre og saftige.

Kyllingefileter med omvendt panering

1 stor kyllingefilet pr. mand
1/2 brev Fajita spice fra Santa Maria
salt og friskkværnet peber

Ost – brug hvad der er i køleskabet. Jeg havde Cheddar

3 sammenpiskede æg
Rasp til at vende i

evt. ristede champignonger

Start med at dele fileterne  – så hver filet bliver til 2 flade stykker

Drys med spicy krydderi,  salt og peber.

Varm stegepanden op med 1/2 olie og 1/2 flydende margarine

Vend fileterne i rasp og derefter i æg.

Kyllingefileter med omvendt panering

Kom fileterne direkte på en varm pande. Vend når ægget er stivnet. Brun dem godt på hver side.

Kom fileterne i et ovnfast fad og tilsæt 1 dl vand i bunden

Drys revet ost over hver filet, og læg de ristede champignonger over fileterne.

Kyllingefileter med omvendt panering

Sæt fadet i ovnen ved 150 grader varm luft i ca . 15 -20 minutter alt efter tykkelse.

Lav en lækker sovs af saften og kraften fra fadet.

Det smagte super godt

Nem kylling – kalkun ret

 

Nem kylling – kalkun ret

Dejligt med nem og hurtig aftensmad. Og i aften blev det hurtig med absolut lækker aftensmad.

Manden havde taget 2 kyllingebryst fileter og 2 kalkunbryst filet op – og hvad stiller man så op med dem ?

Jeg valgte at skære dem i  ca. 3 cm tykke strimler. Og sammen med champignoner , gulerødder, Pikantost og nudler, blev det til et rigtigt lækkert måltid, med et minimum af arbejde.

Nem kylling - kalkun ret

Nem kylling – kalkun ret,  4 personer

 

4 fileter, kylling eller kalkun
1 æg
1/2 brev tomatsuppe pulver ( fx. Fra Aldi)
4 spsk mel
1 tsk. Paprika
1 tsk. Løgpulver
salt og peber

1 pakke pikantost
4 dl. Vand

2 gulerødder
champignoner

Nudler

Skær fileterne ud i 3 cm. tykke strimler.

Pisk ægget sammen

Bland tomatsuppepulver, paprika, løgpulver, mel, salt og peber, og vend  fileterne i æg og derefter i mel/tomatsuppeblandingen.

Brun de rengjorte champignons på panden,  Sæt til side

Brun stykkerne på panden. Tilsæt de fint snittede gulerødder, pikantost og vand. Skru ned på laveste varme og lad retten små simre i ca 15- 20 minutter.

Kog nudlerne.

Tilsæt  champignonerne. Rør retten igennem og sørg for at osten er smeltet og fordelt i retten.

Jeg jævnede retten med lidt mælk og Maizena, så sovsen blev lidt tykkere.

Inden servering lagde jeg nudlerne over i retten – og så var den klar.

Det smagte utrolig godt. Dejlig cremet, saftig og lækker. Stegningen ved dem meget lave varme, gør at det ellers så magre kød, ikke bliver det mindste tørt og kedeligt.

Tænk at sådan en enkelt og nem kylling – kalkun ret,  kan smage så godt.
Vi fik vores ynglings salat – med grønkål, rosenkål til, og  i dag var der æble, avokado og rosiner i samt lidt citronsaft og lidt akacie honning, salt, peber og et drys løgpulver i.

 

 

 

Saftig sesam kylling

 

Kylling er nem mad på flere måder.

Det er smagfuldt, hurtig mad,  nemt at håndtere og så kan det varieres i det uendelige. Det er bare at prøve nogle forskellige smagsvarianter, som fx denne lækre ret.

Saftig sesam kylling, 3 personer

2 store kyllingbryst fileter
2 dl. Maizena
1 tsk. salt
Olie til at stege i
Sesamfrø til pyntning

Marinade:
2 æggehvider
1 spsk. Soya sovs
1 spsk. østers sovs

saftig sesam kylling
Skær kyllingefileterne i  store grove tern, ca. 2x2cm.

Rør marinaden sammen og læg kyllingestykkerne i. Vend stykkerne, rundt, så marinaden kommer over alle stykkerne.

Lad kyllingestykkerne hvile i marinaden 5-10 minutter.

Rør Maizena og salt sammen og vend kyllingestykkerne i blandingen.

Varm en olie på en pande og steg kyllingestykkerne, ca. 5 minutter.

For at være sikker på at de er færdige, skær et stykke over. Det skal være gennemstegt.

Sæt panden til side.

Sovsen:
1/2 liter bouillon ( kogende vand og nogle bouillonterninger)
1 dl. Soya sovs
2 spsk. østerssovs
1 spsk. eddike fx rødvinseddike
1 spsk. brun farin
2 fed hvidløg, pressede
evt. 1 tsk. chilisovs.

2 spsk. Maizena rørt ud i lidt vand.

Kom bouillon og de øvrige ingredienser i en gryde og kog det op. tilsæt Maizena udrørt i vand, og lad det koge op igen. Smag til.

Hæld sovsen over kyllingestykkerne på panden og giv det et kort opkog.

Hæld kyllingeretten over i et pænt fad. Drys med sesamfrø og server lækre kogte ris til.

saftig sesam kylling

 

 

 

Kyllingeinderfilet og frisk pasta i flødeost sovs

 

Jeg er imponeret. Idag har jeg købt en ny stegepande. En jeg har set i reklamerne, ja ja , jeg ved det. I reklamerne kan alt lade sig gøre, og det fungerer sjældent i virkeligheden.

I reklamen kan man se, at de kan stege alt, stort set uden fedtstof, og at fx spejlægget bare futter rundt på panden, uden at sidde fast! Waaw

Den skulles afprøves på min super nemme kyllingeret – spændende.

Kyllingeinderfilet  (4 pers)

Hurtigmad,  fra start til servering max 20 minutter

2 pakker kyllingeinderfilet ca 650 gram
1 pak champignoner, skivet / eller 1 glas
3 gulerødder snittet i tynde strimler
3 dl boulion
salt og peber

1 pak frisk pasta

Sovs:
3 spsk flødeost / pikantost

Jeg startede med at vaske og tørre panden af. Et par tsk. olie på panden, og de skivede champignoner kom  på panden. Jeg er slet ikke vant til at panden er så glat, så da jeg skulle hælde de ristede champignoner over på tallerkenen, kom de men sådan en fart, at halvdelen havnede på komfuret, slam..

DSC01409

Et par tsk olie og kyllingeinderfileterne som var  duppet tørre  kom nu på panden med salt og peber, og blev brunet. Fascinerende så let det var, at holde kødet igang, på denne glatte pande.
Da de var brunet færdige, hældte jeg 3 dl boulion på panden sammen med gulerødderne, og champignoner, ventede på det kom op på kogepunktet, kom osten i og slukkede for blusset, men lod panden stå på eftervarmen. På med låget.

Kyllingeinderfileter er nogle små sarte stykke kød, som ikke skal have lang tid, hvis de skal bevare deres saftighed.

Inden servering, smagte jeg retten til. Sovsen var ikke tyk nok, så jeg jævnede med 1 tsk Maizena rørt ud i lidt vand.  Retten skal op at koge, før jævningen virker.

Kog den friske pasta i 4 minutter, og maden kan serveres – velbekomme.

DSC01415

STATUS på pande.. Indtil videre er jeg imponeret, og kan næsten ikke vente med at afprøve dens evner på bl.a. spejlægge prøven. Du hører nærmere.