Tag-arkiv: muffins

Nemme chokolade muffins

 

Jeg støder tit på opskrifter som : Verdens nemmeste, bedst, hurtigst osv.

Men denne opskrift – er rigigt rigtig nem og kagerne bliver super luftige og svampede – lige som de skal være.

nemme chokolade muffins

Faktisk vil jeg kalde opskriften for en rigtig sommerhus opskrift, for den  kræver kun 2 skåle, en ske, ( en sigte – men den kan undværes) 12 muffinsforme og en ovn – ingen pisker – køkkenmaskine eller lignende.

Super nemme – ikke så meget opvask – og de blev svampede og lækre. Faktisk så lækre, at jeg ikke gav dem nogen topping. Vi nød bare den lækre dybe chokoladesmag…. Uuuhhmmmmmmmmm

En rigtig nem opskrift og fremgangsmåde for børn at gå til.

Opskriften er oprindelig fra Kvalitmad.dk – men jeg skriver den som jeg laver den:

Nemme chokolade muffins, 12 store

 

I skål nr. 1 sigtes:
5 dl hvedemel
1 dl usødet kakao
1 tsk. natron
2 tsk. bagepuLver
1 tsk. vaniljesukker

150 gram grofthakket chokolade (fx 50 gram hvid chokolade, 50 gram mørk og 50 gram lys chokolade)

I skål nr. 2 blandes med en ske:
1  1/4  dl olie (solsikke eller raps)
2,5 dl Yoghurt, A 38 eller lignende
2,5 dl. sukker
1 æg fra en glad høne
3/4  dl stærk afkølet kaffe

 Bland det våde samme med en ske ( ikke piske)

Vend  det tørre i det våde med en ske.  Rør kun til alt melet  er vådt.

Kom dejen i 12 store muffinsforme – og bag dem ved 200 grader almindelig ovn i 20 minutter – tjek med en kødnål om de er færdige.

Jeg bager normalt aldrig med almindelig over – undervarme – jeg synes simpelthen der sker for lidt. Men jeg prøvede med denne opskrift.

Jeg kan ikke love, at jeg ikke næste gang prøver med varmluft  🙂

 

 

 

Østrigske kanelmuffins

I weekenden fik jeg lavet østrigske kanelmuffins.
De udspringer fra den skønne svampede “østrigsk kanelkage – som bliver bagt i en bradepande – men jeg havde lyst til muffins – så med lidt omskrivning eller rettere nedskrivning af sukker og smørmængden, så kom der disse skønne kager ud af det.

 

Østrigske kanelmuffins

Østrigske kanelmuffins, ca 17 stk.

100 gram smør – stue temperatur
200 gram sukker
2 æg, fra forårskåde høns
1 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
250 gram mel
3 tsk. kanel
5 dl æblegrød / mos ( jeg købte en pakke i Netto

Pisk smør og sukker til det er luftigt – og hvidt
Tilsæt 1 æg ad gangen – og pisk godt efter hvert æg.
Bland de tørre ingredienser sammen – og rør det i dejen.

Vend  æblegrøden i dejen .

Fordel dejen i muffinsformene – jeg bruger altid min iskugleske – så kommer der lige meget dej i hver form.

Bag dem ved 175 grader varmluft i 17 minutter.

Jeg lavede frosting af :

150 gram flødeost
2 spsk usødet kakao
1 spsk stærk kaffe
Florsukker ca. 150-175  gram

Brug elpiskeren og kom flødeosten i en skål – og rør den blød.

Tilsæt kakao og kaffen. Pisk blandingen, til den er luftig og blød.

Kom florsukker i, indtil konsistensen er luftig, blød og lækker.

Jeg have lidt “snefnug” i skuffen – og jeg synes det passede så godt til kagerne – for vi oplever næsten al slags vejr, for tiden, både hagl, regn, blæst og det skønneste solskinsvejr.

Kagerne blev rigtig gode. Dejligt svampede ligesom den oprindelige kage – og kagerne blev spist og delt ud – så de fik hurtigt ben at gå på.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hindbær cupcakes

 

En lille kage til kaffen til det arbejdende folk – og det blev til hindbær cupcakes med vaniljetopping.

Vi har travlt med markarbejde – de pløjede marker skal harves igennem flere gange, så der kan skabes gode så-bede. Når der er sået, skal der tromles og samles sten. Jo, der er meget at gøre.

markHindbær cupcakes, 12 stk.

220 gram mel
150 gram sukker
1 tsk bagepulver
1 tsk natron
1 nip salt
2 tsk. vaniljesukker
1,5 dl kærnemælk
1/2 dl olie
2 æg fra glade høns

Fyld:

12 tsk.fast hindbærmarmelade

Topping:

1 brev vanilje mousse

hindbær cupcake1

Dej:
I en skål blandes de tørre ingredienser, mel, sukker, bagepulver, natron og salt, vaniljesukker – sæt til side.

I en anden skål blandes kærnemælk, olie, æg .

Kom de tørre ingredienser op i de våde, og rør kun lige til dejen er ensartet.
Hvis dejen overpiskes, aktiveres gluten i melet, og det bliver ikke en lækker cupcake men bliver til en tung bolle.

Fordel dejen i 12 store papirsforme, og læg forsigtige 1 tsk. fast hindbær marmelade.

Bag kagerne ved 175 grader varmluft i ca. 12 minutter. Tjek med en kødnål om de er færdige.

Der er frit spil med hensyn til pyntning – jeg brugte et brev vanilje creme mousse fra Dr.Otker – nemt og let at arbejde med og det smagte godt.

hindbær cupcakes

Doughnut muffins

 

Jeg faldt over denne opskrift på Bake or bread. En opskrift på dougnut muffins. Det lød spændende og måtte afprøves.

En lækker muffin der har fyld af marmelade med et drys på toppen af kanel og sukker.

Doughnut muffins – 14 stk.

220 gram mel
150 gram sukker
2 tsk bagepulver
1 tsk natron
1 nip salt
2 tsk. vaniljesukker
1 dl yoghurt, tykmælk ellerlignende
1 dl mælk
1/2 dl olie
1 stort æg
Marmelade

Til toppen:
Sukker
1/2 tsk kanel
3 spsk smeltet smør

I en skål blandes de tørre ingredienser, mel, sukker, bagepulver, natron og salt, vaniljesukker – sæt til side.

I en anden skål blandes yoghurt,  mælk, olie, æg .

Tilsæt melblandingen, og rør kun lige til dejen er ensartet.
Hvis dejen overpiskes, aktiveres gluten i melet, og din muffins bliver som en bolle, istedet for en luftig muffin.

Fordel dejen i muffinsformene. Gør plads i dejen og læg en god tsk marmelade i hver muffin.

doughnut muffins

Bages i ca. 14 minutter ved 180 grader. Tjek med en kødnål om de er bagte.

Når kagerne er afkølede, smelt smørret og pensel hver muffin med lidt smør, og drys kanelsukker blandinger over.
Hæld det overskydende kanelsukker af.

doughnut muffins

Opskriften på doughnut muffins er nem, og med ingredienser du sikkert allerede har i skabet.

Om du gider tage din røremaskine eller elpisker frem eller du foretrækker at røre dejen med ske eller piskeris – er fuldstændig lige meget.

Dejen skal kun lige røres sammen for at få denne luftige muffin.

God fornøjelse.

Muffins med æble/kanel/marcipan

bedste æble kanel muffins

Nye  opskrifter til afprøvning er det ikke bare skønt.

Denne lækre opskrift på æblemuffins har jeg fundet i Familie Journalen.

Fyldt med godt ting som æbler, marcipan og kanel, så kan man ikke gå helt galt i byen. De bliver super lette og saftige,  fordi der er yoghurt i .

De blev lavet til eftermiddagskaffen og faldt absolut i god jord.

I får opskriften, og jeg har næsten ikke ændret i den 🙂

Æble-kanel-marcipan muffins 20 stk.

125 gram blødt smør
200 gram sukker
2 æg fra fritgående høns
240 gram hvedemel
1 tsk natron
1.5 tsk bagepulver
3 dl yoghurt/syrnet fløde/creme fraiche
2 æbler, revet
75 gram marcipan, revet

 

luftige æble kanel muffins

Fyld og topping:

3 spsk sukker
1 spsk kanel

Rør smør og sukker godt sammen. Pisk æggene i et ad gangen. Bland yoghurt, revet æble og marcipan i.
Bland de tørre ingredienser sammen og rør dem derefter i dejen.
Rør kun lige  til dejen er ensartet.
Sæt 20 muffinsforme på en bageplade, og fyld formene halvt op. Bland kanel med sukker, og drys med kanelsukker og kom forsigtig resten af dejen over. Drys med kanel sukker igen.

Bag kagerne ved 190 grader i ca 20 minutter.

bedste æble kanel muffins

 

Makron muffins

 

 

lækre makron muffins

Super lækre og konfektagtige makron muffins.

Med få ingredienser kan du fremtrylle disse lækre muffins. De smager som var er fyldt med marcipan. De er lette og hurtige at lave.

Du får opskriften, der bliver 12 -15 stk. alt efter størrelse på muffins formene.

Makron muffins

3 æg fra glade høns
175 gram sukker
125 gram mel
125 gram knuste makroner
1/2 spsk mandelessens
1 tsk bagepulver
125 gram smeltet smør
Æg og sukker piskes hvidt og skummende. Alle tørre ingredienser blandes og hældes i æggemassen sammen med smeltet smør og mandelessens. Rør kun til massen er ensartet. lækre makrin muffins i ovnen

Fyldes i muffins forme og bages i  ca 15 – 20  minutter ved 175 grader varmluft.
Mine var færdige efter 15 minutter, men stik i dem. Hænger der dej ved skal de have et par minutter mere.

 

Vanilje cupcake, med jordbær topping

 

Fredag er = kage her i familien, men hvilken? Jeg fik lyst til en dejlig saftig vanilje cupcake med rigtig syndig jordbær topping.

Den skal være smagfuld, saftig med lækker topping der ikke er for sød.  Jeg har ikke en opskrift der  passer på det! Men med udgangspunkt i chokoladekagen fra sidste uge, ændrede jeg lidt i opskriften, undlod kakaoen, og vupti, så kom der de lækreste vanilje cupcakes ud af det.

Bondemanden spurgte, om det var en ny opskrift fra nettet , for de var godt nok gode…Men nej nej, det er en jeg selv har kreeret.

Jeg iler med opskriften, så du også kan lave de lækreste vanilje-cupcakes til dine kære.

Vanilje cupcake, 12 stk.

100 gram blødt smør
100 gram sukker
2 æg fra glade høns
2,5 dl kærnemælk
200 gram hvedemel
50  gram kokosmel
1 tsk natron
2 tsk vaniljesukker
1 tsk bagepulver

12 tsk jordbær marmelade.

Tænd ovnen på 175 grader varmluft,
I skål nr. 1, smør og sukker røres luftigt.
I skål nr. 2 piskes æg og kærnemælk godt sammen
I skål nr. 2 blandes de tørre ingredienser sammen.

Sigt melblandingen op i kærnemælken, rør det sammen.
Til sidste blandes smør blandingen i, og dejen røres sammen. Pisk kun til dejen lige er ensartet ( hvis du overpisker, aktiverer du gluten i melet, og din cupcake bliver mere bolleagtig og tung)

Sæt 12 store papirsforme i din muffinsform.  Jeg bruger min is kugle ske . Det er nemt at lave dem lige store.

DSC01106

Læg en tsk jordbærmarmelade i hver kage.

DSC01107

Bages ved 175 grader varmluft i ca 15 minutter. Prøv med  en træpind eller kødnål om de er bagt.

Jordbær topping:

Hvis du vil have  topping der dækker hele kagen, skal du lave dobbelt portion, den portion jeg lavede, dækker ca halvdelen.

100 gram blødt smør
200 gram flormelis
1 stor spsk jordbærmarmelade
50 gram flødeost

Piskes til let og luftigt. Fyld en frysepose med tylle, og dekorer din cupcake.

vanilje cupcake