Tag-arkiv: pasta

Laks i flødesovs med frisk pasta

 

laks i flødesovs

Fisk er sund og godt, og det anbefales jo at spise rigeligt af den dejlige fisk. Men fisk er også en dyr spise, desværre.
Der er heldigvis flere forskellige billigere retter med fisk fx. hjemmelavede fiskefrikadeller eller tun frikadeller, som også tit er lettere at lokke i børn.
De opskrifter skal jeg nok vende tilbage til, men idag havde jeg lyst til laks i flødesovs.

Laks i flødesovs med frisk pasta.

ca 500 gram lakse stykker
2 dl vand
1 tsk Maizena
salt og frisk kværnet peber

Sovs:

2 1/2 dl madlavningsfløde
1 stor spsk Pikantost ( kan udelades)
Salt og frisk kværnet  peber
Vandet som laksen har dampet i.

Lækker laks i fløde oste sovs med frisk pasta

 

Hæld vandet i en pande med låg, og få det op at koge. Læg laksen ned i panden, med skinsiden nedad, på med låget og lad  lakse stykkerne  dampe ved lav varme i 5 minutter. Gem endelig vandet, det skal bruges i sovsen. Hæld vandet  igennem en sigte  for at fjerne snask og urenheder.

Tag laskestykkerne op, og fjern skindet, skær laksen i mundrette stykker.

Tør panden af og bring fløden i kog. Læg osten i sovsen og lad den smelte. Rør Maineza ud i fiskevandet og hæld det i sovsen. Bring sovsen op på kogepunktet, så den tykner, og bliver dejligt cremet. Smag til med salt og peber.

Kog den friske pasta efter anvisningen på pakken. Læg den kogte pasta og laksestykkerne  ned i sovsen. bland forsigtigt.

 

Smag til, en sidste gang og indkald familien til spisning. Hos os er retten en sikker vinder ret, og den tager max 15 til 20 minutter fra start til slut.

 

laks i flødesovs

Velbekomme

Kyllingeinderfilet og frisk pasta i flødeost sovs

 

Jeg er imponeret. Idag har jeg købt en ny stegepande. En jeg har set i reklamerne, ja ja , jeg ved det. I reklamerne kan alt lade sig gøre, og det fungerer sjældent i virkeligheden.

I reklamen kan man se, at de kan stege alt, stort set uden fedtstof, og at fx spejlægget bare futter rundt på panden, uden at sidde fast! Waaw

Den skulles afprøves på min super nemme kyllingeret – spændende.

Kyllingeinderfilet  (4 pers)

Hurtigmad,  fra start til servering max 20 minutter

2 pakker kyllingeinderfilet ca 650 gram
1 pak champignoner, skivet / eller 1 glas
3 gulerødder snittet i tynde strimler
3 dl boulion
salt og peber

1 pak frisk pasta

Sovs:
3 spsk flødeost / pikantost

Jeg startede med at vaske og tørre panden af. Et par tsk. olie på panden, og de skivede champignoner kom  på panden. Jeg er slet ikke vant til at panden er så glat, så da jeg skulle hælde de ristede champignoner over på tallerkenen, kom de men sådan en fart, at halvdelen havnede på komfuret, slam..

DSC01409

Et par tsk olie og kyllingeinderfileterne som var  duppet tørre  kom nu på panden med salt og peber, og blev brunet. Fascinerende så let det var, at holde kødet igang, på denne glatte pande.
Da de var brunet færdige, hældte jeg 3 dl boulion på panden sammen med gulerødderne, og champignoner, ventede på det kom op på kogepunktet, kom osten i og slukkede for blusset, men lod panden stå på eftervarmen. På med låget.

Kyllingeinderfileter er nogle små sarte stykke kød, som ikke skal have lang tid, hvis de skal bevare deres saftighed.

Inden servering, smagte jeg retten til. Sovsen var ikke tyk nok, så jeg jævnede med 1 tsk Maizena rørt ud i lidt vand.  Retten skal op at koge, før jævningen virker.

Kog den friske pasta i 4 minutter, og maden kan serveres – velbekomme.

DSC01415

STATUS på pande.. Indtil videre er jeg imponeret, og kan næsten ikke vente med at afprøve dens evner på bl.a. spejlægge prøven. Du hører nærmere.

 

Kyllingekødboller i tomatsovs

 

 

kyllingekødboller og pasta i tomatsovs

En pakke kyllingefars fandt vej i indkøbskurven..Hvad stiller jeg op med dem?

Heldigvis kom jeg i tanke om Lady og Vagabond mad.  Smagfulde kyllingekødboller  i en lækker cremet  tomatsovs, og så ovenikøbet super nemt og hurtigt at lave. En oplagt ret at lade børne være med til.

Kyllingekødboller:

1 pakke kyllingefars 450 gram
1 lille revet løg
2 fed hvidløg, pressede
1 æg
1 – 2 dl. mælk
2 spsk rasp med top
1 spsk mel
1 spsk oregano
salt og peber

Frisk pasta

Sovs:
1/2 liter tomatsovs (2 brikker)
3 dl. vand
2 fed hvidløg presset
1 lille revet løg
1 spsk oregano
Salt, frisk kværnet peber og et nip sukker

Ost og evt. frisk persille til at drysse over retten.

Rør farsen sammen,  lad den hvile i  10 – 15 minutter. I mellemtiden sættes sovsen over. I en pande med låg, røres ingredienserne til sovsen sammen. Lad sovsen simre, jo længere tid, des bedre smag.

ca 15 minutter inden der skal spise, røres  farsen igennem igen, den har  sikkert brug for  lidt ekstra væske/mælk, hvis den er blevet lidt for fast.

kyllingekødboller i tomatsovs

Kødboller formes  med en spiseske og  placeres forsigtig i sovsen. Lad dem småkogte ca 10 minutter. Kog den friske pasta – 4 minutter, så er den done.

Smag på sovsen, og ret til, hvis den mangler noget.
Inden servering drysses revet ost og evt. en håndfuld hakket persille over.

Så er det mad. Velbekomme