Tag-arkiv: strikket

Strikket krave

 

Hvor er det sjovt – at et billede af en bluse – kan ende med at blive en strikket krave.

strikket krave

Jeg så en sød trøje på nettet – og den trøje have et pænt bærestykke – så jeg transformerede det om til en sød krave – strikket i bomuldsgarn med en lille sølvtråd i.

Har du også lyst til at lave den søde krave med blad mønsteret, så findes opskriften jeg har brugt her. Den er fra Yarn inspiration .

Når først koden en knækket så er mønsteret ret enkelt – opskriften indeholder også diagram med mønster.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Strikket djævlehue

 

Strikket djævlehue

strikket djævlehue

Jeg har åbenbart en forkærlighed for huer? I hvert fald synes jeg,  det er hyggeligt, at lave sådanne hurtige og enkle ting.

Denne hue er lavet i tyndt, blødt strømpegarn som ikke burde kradse.

Jeg ved ikke om  unge børnefamilier kender og bruger djævlehuer?
Da mine børn var små,  var det den bedste hue . Den sad altid perfekt på barnets hoved. Ikke noget med at flappe ved  ørerne.

strikket djævlehue  blød djævlehue

Det er hverken en hentydning om at få børnebørn, eller for at opbygge lager til kommende børnebørn – Niks,  jeg kan bare ikke lave være med at afprøve opskrifter jeg ser, og lave prototyper. Prototyper, fordi jeg sikkert kun gider at lave denne ene – med mindre nogen specifikt spøger, om jeg vil lave en til dem.

For ellers er jeg videre, på udkig efter næste projekt.

Der ligger rigtig mange gratisopskrifter på nettet bl.a. på Drops  på af forskellige djævlehuer.

Djævlehuen kan laves af nybegyndere, da den er forholdsvis let at lave.  Den strikkes i et langt stykke og sys sammen bagefter. Er du ikke god til glatstrikning, så kan den laves i  retstrikning.

Giv en djævlehue som barselsgave – når man har siddet og nørklet, er det 100% sikkert, at den er lavet med kærlighed, og tanke på den lille ny baby.

Med det sommervejr vi har for tiden, er det rart med en tynd, lækker  og blød hue, for at forhindre en lurende sommer snue – det rimer 🙂

Kender I den gamle huske regel, at børn skal have hue på i de måneder der indeholder “R” altså januar, februar, marts, april, september, oktober, november og december 🙂

Jeg kunne jeg ikke lade være med at give den lidt udsmykning a la uglehuen.

 

 

 

 

 

 

Strikket julehjerte

 

Strikket julehjerte

Jeg faldt over dette enkle og smukke julehjerte i Familie Journalen i december, et blad  jeg gerne kigger i, når jeg er på besøg hos min mor . Det strikkes over 14 pinde, det er super nemt og hurtigt .

Brug gerne alle dine garnrester. Om garnet er tykkere eller tyndere betyder ikke så meget, du får bare hjerter i forskellige størrelser.

076 1

Slå 23 masker op på pinde nr. 3,5 (1. Pind er vrangsiden alle masker strikkes vrang gentag på alle ulige pinde)

2. Pind : strik 1 ret slå om, 9 ret, strik 1 dobbelt indtagning (db indt) sådan: løft 2 masker løs af, strik 1 ret og træk de 2 løse masker samlet over, strik 9 ret, slå om, 1 ret

4. Pind : strik 1 ret, slå m, 9 ret, 1 db indt. 9 ret slå om, 1 ret.

6. Pind: strik 1 ret slå om, 9 ret, 1 db indt. , 9 ret slå om, 1 ret.

8. Pind: strik 10 ret, 1 db indt. 10 ret

10. Pind: strik 1 ret, 2 ret sammen, 6 ret, 1 db int. 6 ret, 2 ret sammen, 1 ret

12. Pind: 1 ret, 2 ret sammen, 4 ret, 1 db int., 4 ret, 2 ret sammen, 1 ret

14. Pind: luk alle masker af.

Lav et hjerte magen til, og læg ret side mod ret side, og sy hjertet sammen, men lad et par cm stå åben. Vend nu vrangen ud på hjertet, og fyld hjertet med vat. Klip en snor til hank og bind en knude, træk igennem fra vrangsiden . Sådan dit hjerte er klar til ophængning på en grangren .

strikket julehjerte